Køkkenet skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering af køkkenets arbejdsmiljø. Det siger Arbejdsmiljøloven.
APV’en skal handle om både de fysiske og psykiske forhold på jeres arbejdsplads.
Den skal se på alt fra indeklima, ventilation og arbejdsstillinger til trivslen blandt de ansatte.
APV’en skal revideres hvert tredje år, og der skal udarbejdes en ny, hvis der sker ændringer i køkkenet.
Jeres sikkerhedsrepræsentant skal sammen med den daglige leder være med i APV-arbejdet.
Det vil også være en god ide, at tillidsrepræsentanten deltager, og at medarbejderne inddrages, for eksempel gennem spørgeskema-undersøgelser.
Endelig skal APV'en også omfatte den del af sygefraværet, der kan relateres til køkkenets arbejdsmiljø.
Formålet er at få sikkerhedsorganisationen til at vurdere de forhold på arbejdspladsen, der kan påvirke sygefraværet.
www.at.dk
Sygefravær og arbejdsmiljø
Pjece fra arbejdstilsynet: