Du kan bede Arbejdsskadestyrelsen om at genoptage din sag, hvis din arbejdsskade har fået flere
følger for dit helbred end det først så ud til.
Efter arbejdsskadesagen er afgjort, kan din jobsituation være ændret.
Du kan være fratrådt din stilling, være under revalidering eller omskoling, i fleksjob eller
overgået til førtidspension eller efterløn.
Det kan ændre en tidligere afgørelse, så du kan være berettiget til erstatning for erhvervsevnetab
eller en højere erstatning.
Har du ikke fået din arbejdsskadesag vurderet ud fra, at du er kommet i fleksjob, bør du kontakte
forbundet eller anmode Arbejdsskadestyrelsen om at genoptage din sag.
Der er kommet ny praksis i sager, hvor en person kommer i fleksjob efter en arbejdsskade.