Processing time: 1337703350.5998 secs

Sådan gør du hvis du bliver arbejdsskadet

Sidst revideret 5. jan 2007
Får du en skade på dit arbejde, er det vigtigt at tage stilling til, om skaden skal anmeldes.
Tag eventuelt din sikkerhedsrepræsentant eller dit forbund med på råd, hvis du er i tvivl.
Kommer du ud for en arbejdsulykke, skal den anmeldes til arbejdspladsens lovpligtige arbejdsskadeforsikring eller til Arbejdsskadestyrelsen.
Arbejdsgiveren har pligt til at anmelde ulykker. Selv om du ikke har udsigt til at få følger af skaden, skal ulykken altid anmeldes ved en dags sygefravær eller derover.
Hvis du har været ude for en arbejdsulykke, skal du straks tage til læge eller på skadestue, selv om du mener, at ulykken ikke umiddelbart har fået følger for dig.
Det er afgørende, at du straks får konstateret, om skaden har fået følger.
Samtidig kan du få dokumentation for til en senere sag, at skaden er sket og hvad der lægeligt blev vurderet på skadestidspunktet. Det er særlig vigtigt ved ulykker uden vidner.
Har du mistanke om, at du har en erhvervssygdom eller en arbejdsbetinget lidelse, kontakt din læge.
Læger og tandlæger har pligt til at anmelde en lidelse eller sygdom, hvis de formoder den er arbejdsbetinget.
Du kan også selv anmelde en arbejdsskade, hvis din arbejdsgiver eller læge ikke gør det.
Anmeldelsesblanket kan blandt andet fås i Kost & Ernæringsforbundet, hos Arbejdsskadestyrelsen eller Arbejdstilsynet.
Du kan aftale med Kost & Ernæringsforbundet, at vi følger din sag ‘på sidelinien’, vejleder dig om hvordan du udfylder skemaer, om dine erstatningsmuligheder osv.
Vi kan også hjælpe dig med at anke afgørelser i din sag.

Kontakt om Arbejdsskader:
 Berith Lundborg
 Holger Pedersen

Processing time: 0.0638 secs