Formanden mener

Til oversigten

Fru Sørensens kulinariske verdensturné – Episode 5

Bulder og brag – torden og lynild – det har vi haft et par gange det sidste par dage.

I går stod det ned i stænger, så jeg måtte krybe i ly under taget hos havfruen. Der stod hun, og jeg godt beskyttede mod syreregnen og ikke mindst imod tordenvejret, der var voldsomt og lige op over! Vandet fossede ned ad pavillonens cykelsti som i en anden ”wild river”. Temperaturen fald kortvarigt til 25^oC, det laveste på noget tidspunkt siden sig ankom.

Og det var så dagens vejrbulletin…..

Temaet for EXPO 2010 er som bekendt ” Better City. Better Life” I den tyrkiske pavillon har man i restauranten lavet det om til ”Better Cuisine. Better Life”. Det er et udsagn, som jeg er ganske enig i. Jeg har altid haft ondt af de mennesker, der kun spiser for at overleve, og dermed ikke sætter pris på duft, smag og konsistens.

TYRKIET

Den tyrkiske pavillon har både en café (Istanbul) og en restaurant.

Caféen tilbyder tyrkisk kaffe og te samt to slags desserter og is. Der kan også købes döner kebab, som take-away, og i restauranten serveres tallerkenanrettet döner kebab og så den søde valnøddekage baklava.

Döner kebab er netop det første, som Mehmet Söylemez, drifts- og personalesupervisor i den tyrkiske pavillon, tænker på, når han tænker på sit lands kulinariske traditioner

Der serveres masser af andre lækre retter hjemme i Tyrkiet. De, der har været der, ved, at bare alle forretterne (meze) er rigeligt til at blive mætte af! Humus, dolmas (fyldte grøntsager, især kendt som vinbladeruller, men også peberfrugter, aubergine, squash og tomater), fetafyldte dejruller, ezme (tyrkisk salat bestående af fintskårne tomater, agurker, peberfrugter, forårsløg og persille med citronsaft og olivenolie) og rigtig meget andet.

Men som Mehmet siger, så er det også en del af traditionerne i hele den østlige del af middelhavsregionen (Grækenland og Libanon f.eks.). Döner (roterende) kebab (grillet kød) er oprindeligt tyrkisk, og det har bredt sig derfra til andre lande som shawarma (arabisk) eller gyros (græsk).

Vi kender dem i Danmark, disse opretstående kæmpe kødstykker, der jævnligt drejes på den ligeså opretstående gasgrill.

At ”bygge” en döner kebab er ikke noget man overlader til hvem som helst, og det er køkkenchefen selv, der laver dem til frostlager. Kødet skal skæres ud på en ganske bestemt måde, og der skal være det rette forhold mellem oksekød, lammekød, hakket kød (af begge slags) og ikke mindst lammehalefedt (det ligger også ovenpå döneren, så den ikke bliver tør).

Lammehalefedtet har været en af de store udfordringer for tyrkerne her i Kina, for det er ikke bare noget, man kan købe på ethvert gadehjørne. De forsøgte uden, men den gik ikke! Til sidst lykkedes det, og det lykkedes sandelig også at få tilladelse til at få det ind på EXPO-området! Det sidste er bestemt ikke nogen selvfølge, da der er meget streng kontrol med de varer der kommer ind.

For at glæde kineserne, følger der en lille portion ris med.

Det er de tyrkiske kokke, der står for selve tilberedningen, og de kinesiske er med ved udportioneringen.

Mavedanseren må man se langt efter – ifølge Mehmet er det noget turistpjat, som man har på nogle restauranter derhjemme. Det er slet ikke oprindeligt tyrkisk, men stammer fra tiden med arabisk overherredømme.

Set ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt, er jeg sikker på, at der er rigelig energi i én portion til to personer. Jeg kunne i hvert fald ikke spise op, selvom det smagte ganske fortrinligt.

Der står ingenting om maden i den tyrkiske pavillon, men du kan læse mere om udstillingen på http://www.turkishpavilion2010.com/

Der er vendt op og ned på geografien her på EXPOen. Godt nok ligger Europa nogenlunde samlet, og de nordiske lande ligger på række med Finland, Danmark, Sverige og Island, men Ukraine smyger sig lige ind efter Island.

Se det samlede kort på http://en.expo2010.cn/dlt.htm. Odense ligger på den anden side af floden sammen med bl.a. Shanghai, London, Madrid, Hamborg og Mekka.  Da jeg kommer ud fra Tyrkiet, der ligger mellem Grækenland og Irland, skal jeg bare lidt til højre og over på den anden side af vejen for at besøge Norge.

NORGE

Den norske pavillon er utrolig smuk og meget norsk. Det er en trækonstruktion i et plan, og restauranten er en flot integreret del af pavillonen. Det er en af de pavilloner, man kan gå ind i for at få lidt fred og ro, da der ikke er så meget larm, som i mange af de andre. Og så kan man slappe af til tonerne af Grieg.

Det er tydeligt at køkkenchef Terje Hamnes er stolt af pavillonen og af restauranten.

Restauranten er en ”sjømat restaurant”, for Terje kan slet ikke forestille sig, at der ikke skal serveres fisk og skaldyr, når den norske mad-tradition skal vises frem for verden. Der er godt nok også ”spekemat”, der består af en masse forskelligt speget og røget kød, men nordmændene spiser jo sågar fisk til morgenmad, så dét måtte det være!

Det er norske fisk, der bruges. Laks, torsk, helleflynder og kongekrabbe.

Tilbehøret er kinesiske råvarer, men tilberedt på norsk. F.eks. er det ikke muligt at finde kålrabi, men så er der fundet en grønsag, der minder om.

Kineserne er vant til at dele maden, så alle de forskellige ting står på bordet på én gang. Det har man forsøgt at imødekomme ved at have en tallerken med 10-15 forskellige smagsprøver på forskellige måder at tilberede fisk på. Det er det eneste forsøg på en lille ”kinesifisering” af menuen, og det er ret populært.

Der er mange udfordringer ved at drive norsk restaurant på EXPO 2010.

Den største er vel logistikdelen, med at få varer ind på området. Der er mange restriktioner, og den regel der gjaldt i går, gælder muligvis ikke i dag, men måske igen i morgen, eller også er det en helt tredje, der gælder. Man får lært at tælle til ti!

Levnedsmiddelkontrollen kommer flere gange om ugen, men dem er der et fint samarbejde med. De er ret strikse, men lægger vægt på nogle andre ting end hjemme i Norge. F.eks. taget de det ikke så tungt, hvis der står kasser direkte på gulvet, eller mad, der burde på køl står lidt for længe ude.

På spørgsmålet om, hvilken værdi restauranten har for den norske pavillon, svarer Terje beskedent at, det er han nok ikke den rette til at svare på. Så det er heldigt, at jeg inden, jeg går, møder generalkommissæren for den norske pavillon, Arild Blixrud, så jeg kan spørge ham. Han er ikke i tvivl om at restauranten er et kæmpe aktiv for pavillonen. Dog er han lidt bekymret for, om der er noget galt – han er nemlig endnu ikke blevet skuffet over maden!

Skuffet blev jeg heller ikke, da jeg nogle aftener senere spiste i restauranten sammen med min niece. Om aftenen har de forsøgt at genskabe nordlys, så der er et helt specielt lys i hele pavillonen. Der var godt nok meget koldt i restauranten, men en tjener kom straks med et tæppe.

Maden var lækker:

·         en velsmagende skaldyrsuppe, der hverken var tyk eller tung, selvom den tydeligvis havde haft omgang med piskefløde

·         bagt torsk med persillekartoffelmos

·         mangosorbet med små brombærtærter

MUMS!

Læs mere om den norske restaurant og pavillon på

http://www.expo2010.no/en/Norway-at-Expo-2010/Articles/Norway-Seafood-Restaurant-/

FOTO

Se foto fra besøget i Tyrkiets og Norges pavilloner: Klik her!