Tag med på kulinarisk verdensturné...
22. jul 2010
Et medlem søgte et legat i Jubilæumsfonden – fik en del af pengene– og er nu på vej til EXPO 2010 i Shanghai, Kina for at studere kulinariske, ledelsesmæssige og hygiejniske udfordringer når et nyt picnic koncept skal fremstilles i et kinesisk køkken under ledelse af danske kokke.
Medlemmet er Mary-Ann Sørensen, Mad-og måltidschef i Jammerbugt kommune, og jeg har inviteret hende til at gæsteblogge sine oplevelser mens hun er i Kina.
Mary-Ann vil besøge den danske pavillon på EXPO 2010 blandt andet for at tale med picnickonceptets udvikler, Adam Aamann, og hun vil besøge andre landes pavilloner for at se hvad disse lande vælger at vise frem for hele verden.
Følg med i Mary-Anns kulinariske verdensturné på EXPO 2010 i perioden den 6. – 19. august, læs om oplevelserne når hun blogger direkte fra Shanghai. Du er selvfølgelig meget velkommen til at kommentere hvad du læser.
Kommenter denne blog på blog.kost.dk/ghita




mail




