mail
Visse vasse: Hvorfor al den snak
Køkkenliv · nr. 5 2009 · Danmarks nye madprofessor forlanger forskning og dokumentation for både det ene og det andet. Er det ikke både storsnudet og handlingslammende. Vi ved jo f.eks., at sund mad til børnene i såvel daginstitutioner som skoler er guld værd og vil give børnene bedre madvaner som voksne. – Præcis på det felt kan forskning vise sig at være spild af både tid og penge. Der forskes jo allerede meget i ernæringens betydning for livskvaliteten.
Til gengæld er det meget begrænset, hvor megen forskning, der er bedrevet på ’offentlig mad’, så det er vigtigt, at professoren prioriterer benhårdt.
Jeg vil opfordre ham til at tage den kreative tænkehat på og forestille sig, hvordan området skal se ud om ti år. Og bruge visionen til at sætte pejlemærker for forskningen.
– Det er samtidig helt afgørende at samle op på den viden, vi har. Der er masser af erfaringer i køkkenerne. Og når Bent Egberg Mikkelsen anbefaler kostfaglige at bevæge sig ud af køkkenerne, så vil jeg omvendt anbefale, at han bevæger sig ind i køkkenerne og samler den viden op, der findes her. Så han ved, hvad vi har at gøre med i dag. Og hvor der er behov for forskning. Brugerne vil have oplevelser, siger Bent Egberg Mikkelsen til Køkkenliv.
Er det køkkenernes og det kostfaglige personales opgave. Er det ikke tilstrækkeligt, hvis de sørger for at lave velsmagende mad? – For rigtig mange brugere er måltiderne dagens højdepunkt – og altså en oplevelse i sig selv. Det ansvar skal vi tage på os. Vi skal kende vores brugere og lave mad, der passer til dem. Vi skal også arbejde for, at maden kan spises i rare omgivelser og godt selskab – som forskningen viser, har afgørende betydning for oplevelsen. Og for ernæringen. Og vi skal bidrage til, at alle der har med maden at gøre, gør måltidet til en positiv oplevelse – så hvis det er den form for ’oplevelser’ Bent Egberg Mikkelsen tænker på, bakker jeg op.
Og jeg vil foreslå forskning der dokumenterer betydningen af det socialt og kulturelt forankrede måltid. Bent Egberg Mikkelsen forlanger en gennemgribende undersøgelse af hele den offentlige madforplejning. Der er ikke beviser for, at den offentlige mad er pengene værd, siger han. Det er vel ok? – Hvis det er et generelt synspunkt, kan det være, at Bent Mikkelsen får travlt med at bevise, at en madprofessor er pengene værd.
– Hvad med at vende den om: vi bruger relativt få penge på den offentlige mad. Får vi ikke langt mere, end vi kan forvente? Og det allervigtigste spørgsmål: hvad forventer vi?
– Den mad, der bliver tilberedt i køkkenerne er helt sikkert pengene værd. Men der er alt for få penge at gøre godt med. Det, forskningen kunne bidrage til at slå fast, var, hvor meget kvaliteten og oplevelsen af måltidet kunne forbedres for relativt få penge. Eller hvad der skulle til af ressourcer for at gøre offentlig mad til en anerkendt del af forebyggelsespolitikken.
– Jeg glad for, at madprofessoren er enig i, at det skorter på holdninger til den offentlige mad. Vi har i årevis forsøgt at afæske politikerne en holdning til mad og måltider. De ser det først og fremmest som et spareområde. Hvis forskning og dokumentation kan ændre på det, vil det være lykkeligt.
