mail
Visse, vasse: Server de gode historier
Køkkenliv · nr. 2 2010 · Medierne kritiserer gang på gang ældremaden og omtaler den i lidet flatterende vendinger. Er der noget om snakken?
– Visse medier – og for den sags skyld bestemte eksperter – vender altid tilbage med en negativ kritik af ældremaden.
Der er ikke ‘noget om snakken’, men selvfølgelig vil der altid kunne findes en mindre heldig servering, som berettiger til kritik. Og så er det jo sådan, at er der et dårligt æble i kassen, så er der nogen – medier – der er i stand til at finde det. Og i øvrigt sætter alt ind på at lede.
Min erfaring er, at jo tættere medierne er på borgerne og deres livssituation, jo mere indstillet er de på en positiv omtale af maden.
– I øvrigt er det let at kritisere mad, der må fordeles i tre rum i en plastikbakke. Det ser sjældent indbydende ud. Maden skal selvfølgelig anrettes på en tallerken, før den spises – og før debatten om den kan begynde. Det nytter ikke at tage tingene ud af sin sammenhæng.
– Der er helt sikkert ingen kostfaglige, der er interesseret i at lave dårlig mad til brugere, der er helt afhængige af en god indsats fra deres side! Noget tyder på, at ældremaden ikke præsenteres ordentligt. Har lederne et problem med give maden et ordentligt image?
– I dag gør mange ledere sig store anstrengelser for at være troværdige overfor de ældre borgere. Jeg modtager af og til flotte reklamebrochurer, fyldt med indbydende fotos og relevante oplysninger til kunden. Der er sket en meget positiv udvikling gennem de seneste år. Men måske kunne man strække sig endnu længere… Hvad ville der ske, hvis man fik et reklamebureau til at se på sagen?
– Vi har et rigtigt godt eksempel i Det gode Køkken i Holstebro. Køkkenet har samarbejdet med et marketingfirma blandt andet om nyt logo og navn – og de har sammen med kommunen fået flere priser for deres branding, som netop ikke alene er målrettet brugeren, men alle borgere i byen. De siger selv, at de fik byttet et kedeligt, støvet image ud med noget moderne og udadvendt. Og bliver mødt langt mere positivt end tidligere. Så jeg vil da opfordre alle, der har den udfordring til gode, til at tænke i branding – både af maden og af køkkenet. Medier og eksperter er fyldt med fordomme omkring offentlig mad og især ældremad. Det står vel ikke til at ændre?
Jo, det står til at ændre, men som bekendt skal der ti gode historier til at ophæve en dårlig. Så vi må fortælle de ti gode! Helt grundlæggende er det sådan, at jo mere vi ved om en ting, jo mere forstående kan vi være. Det er meget enklere at være fordomsfuld overfor noget, vi har begrænset viden om. Altså skal vi – og køkkenerne – fortælle om de betingelser, maden produceres og serveres under. Vi trænger til at se et borgeroprør på feltet, så vilkårene kunne blive bedre – borgerne skal sammen med køkkenernes kostfaglige fortælle politikerne, hvordan maden skal fremstilles og serveres! Og det skal de gøre, inden de selv bliver brugere af den offentlige madservice. Til kamp mod hundeæde. Forbundet inviterer til debat i regionene, se side 27.
