mail
Visse vasse: En ekstra hånd
Køkkenliv · nr. 5 2010 · De løber stærkt i de offentlige køkkener. De kan vel godt trænge til en ekstra hånd.
– Det kan de sikkert mange steder. Men det er først og fremmest en kostfaglig hånd, de kan trænge til!
Det er sympatisk med frivillige eller ufaglærte, der gerne vil give en hjælpende hånd. Men de skal IKKE erstatte kostfagligt uddannede i hverken ældresektoren eller i skolemadsprojekterne – hvor Mette Frederiksens (S) for kort tid siden forslog at ansætte kontanthjælpsmodtagere til at lave maden.
– Kontanthjælpsmodtagere skal være velkomne i køkkenerne, men de skal tage en kostfaglig uddannelse først. Jobbet i et storkøkken er ikke noget skånejob. Det er benhårdt arbejde, der kræver høj professionalisme og stærke kost- og ernæringsfaglige kompetencer, hvis ikke sundheden og sikkerheden skal sættes over styr. Der tales for et rummeligt arbejdsmarked. Køkkenerne tager vel sin del af opgaven.
– Der er mange måder at klare de sociale udfordringer på. Og køkkenerne medvirker gerne, hvis arbejdet i køkkenet kan bidrage til, at nogen får en bedre hverdag og noget at stå op til om morgenen. Det er jeg overbevidst om. Men at sætte fagligheden over styr, det får alt for store konsekvenser på længere sigt.
Jeg frygter at arbejdsgivere kan blive fristet til at ’ansætte’ frivillige, kontanthjælpsmodtagere og afskedige uddannede, dygtige kost- og ernæringsfaglige. Og det er en helt forkert vej at gå.
I praksis viser det sig desuden, at der er behov for flere faglærte medarbejdere, når en arbejdsplads åbner køkkendøren for mennesker med særlige behov. Hvad skal der til for at storkøkkenerne kan løse en social opgave i samarbejde med frivillige eller kontanthjælpsmodtagere.
– Køkkenet skal kunne påtage sig at levere den omsorg, der er behov for, overfor disse mennesker. Og skal samtidig drive køkkenet som en konkurrencedygtig produktionsvirksomhed, der er i stand til at levere kvalitet og service til kommunens borgere. Den kabale kan ikke gå op, hvis ikke det afstemmes nøje, hvor høj normeringen skal være.
I køkkenerne påtager vi os gerne vores del af det sociale ansvar. Men vi hverken kan eller vil løse opgaven alene.
Og socialministeren kan ikke slippe af sted med at negligere behovet for flere professionelle f.eks. i ældresektoren ved at pege på frivillige som en løsning. Fremstilling af mad og måltider til syge, gamle eller børn kræver viden om madlavning, ernæring og hygiejne. Så det er ikke for alle og enhver at sikre høj faglig standard omkring mad og måltider. Som sagt – det kræver professionelle med en stærk faglighed.
