For en sikkerheds skyld
Et godt arbejdsmiljø stiller krav til både ledelse og medarbejdere. Ledelsen fastlægger de overordnede rammer, der gør det muligt for køkkenet og medarbejderne at udvikle sig i takt med kravene.
Udfordringen er at organisere arbejdsopgaverne, så arbejdsmiljøet er i orden, samtidig med at medarbejdernes krav til arbejdet bliver indarbejdet. Medarbejderne skal tage hensyn til hinanden i det daglige og have forskellige arbejdsopgaver af hensyn til arbejdsmiljøet.
Samarbejdet mellem tillidsrepræsentant og sikkerhedsrepræsentant skal være godt. De har i fællesskab gode forudsætninger for at vide, hvordan arbejdsmiljøet og det forebyggende arbejde får den nødvendige prioritering af medarbejderne.
For at skabe de bedste forudsætninger for at ledere og medarbejdere i fællesskab tager hånd om arbejdsmiljøet, er det vigtigt, at sikkerheds-repræsentanten er med.
Kost & Ernæringsforbundet mener, at:
| • | ledere og sikkerhedsrepræsentant skal samarbejde om arbejdsmiljøet, |
| • | både ledere og medarbejdere skal påtage sig et ansvar for arbejdsmiljøet, |
| • | ledelsen har det overordnede ansvar. |
Kost & Ernæringsforbundet arbejder for, at ledere og sikkerhedsrepræsentanter:
| • | spiller en aktiv rolle i det forebyggende arbejde i køkkenerne, |
| • | inddrages, når arbejdet skal omlægges, eller der skal bygges nyt, |
| • | inddrager de ansatte i arbejdsmiljøarbejdet. |