Madens kvalitet
Ansvaret for at spise sundt er grundlæggende ens eget. Men når man får mad fra det offentlige deles ansvaret med dem, der har ansvaret for den offentlige mad, nemlig politikerne, og de kost- og ernæringsfaglige, der laver maden.
Mad efter ønske
Kost- og ernæringsfaglige skal tilbyde mad og måltider, der opfylder brugernes behov og forventninger til maden. Det gælder både de ernæringsmæssige behov og de behov, der følger af, at smag og behag er forskellig, og at vi hver især må have mulighed for at spise i overensstemmelse med vores madkultur.
Brugerne skal have flest mulige valg omkring de daglige måltider. Det gælder maden, men også omstændighederne omkring maden. Det allerbedste er, hvis alle har mulighed for at vælge hvad, de vil spise, hvor og hvornår – og i selskab med hvem.
Kost & Ernæringsforbundet vil arbejde for, at:
| • | alle brugere får mulighed for at sammensætte måltider, som opfylder deres ønsker og behov |
| • | skabe respekt om forskellige madkulturer og lade det afspejle sig i madtilbuddene |
| • | brugerne får størst mulig frihed til at spise når, hvor og med hvem, de vil |
| • | brugerne kan få vejledning om madens betydning og sunde madvaner i forbindelse med de offentlige madtilbud. |
| • | der er kontakt mellem brugerne og de kost- og ernæringsfaglige, der tilbereder maden. |