Skånejob med løntilskud retter sig mod personer under 65 år, der er på førtidspension, og som ikke kan få et job på nedsat tid på det almindelige arbejdsmarked.
Det er kommunen, der har ansvaret for oprettelse af skånejob med løntilskud for førtidspensionister.
Lønnen aftales mellem arbejdsgiver og arbejdstageren i samarbejde med de faglige organisationer.
Skånejob uden løntilskud kan aftales for ansatte, der ikke kan klare et almindeligt arbejde på normale løn- og ansættelsesvilkår.
Aftalen indgås mellem arbejdsgiver og (lokale) repræsentanter for den faglige organisation.
Det skal fremgå af aftalen, hvilke bestemmelser der er fraveget i overenskomsten og hvad der er aftalt i stedet for.
Skånejob uden løntilskud kan oprettes både i private og offentlige virksomheder, men kommunen kan ikke give tilskud til arbejdsgiveren.