Mette Jensen
Kost, ernæring & sundhed 16 · 1999 · Udkommet 20. september 1999
Den kommunale styrelseslov og senest den nye servicelov lægger op til, at borgerne skal have ren besked om kommunens tilbud – også når det gælder mad til ældre. Samtidig skal de ældre have mulighed for at give deres mening om maden til kende. Og det gør de gerne. Når man vælger at involvere brugerne i kostforplejningen, skal man være forberedt på at blive udfordret på sin faglighed. Mad spiller nemlig sjældent den samme rolle for brugerne, som for de professionelle. Projektet med brugerinddragelse i Biersted viste at køkkenet og brugerne ikke altid har samme forventninger til maden og derfor må køkkenet arbejde på at få en tættere kontakt til sine brugere. | I en tid med besparelser, udliciteringer og stordrift har mange kæmpet med kunsten at bevare kvaliteten i f.eks. maden, sætte brugeren i centrum og samtidig spare penge. Det behøver imidlertid ikke at være så svært, mener konsulent Ella Hilker fra Institut for Serviceudvikling De store patientorganisationer er enige om, at det etablerede sundhedssystem er ved at få øjnene op for, at brugerne også har en stemme, der skal høres. 'Sygeplejerskerne har travlt og kan let glemme det med maden, og den er ikke altid hjertevenlig', sagde patienterne på hjerteafdelingen. Da de blev spurgt. Og det blev de i forbindelse med et kvalitetsudviklingsprojekt på Aalborg Sygehus. | I følge en aftale med kommunen skulle Biersted Storkøkken evaluere deres valgmenuordning efter et år. Og valgte at inddrage brugerne i planlægningen ved samme lejlighed. Det er vigtigt også at tage de usynlige ydelser med, når der laves kvalitetsstandarder og køkkenets service beskrives. Ikke mindst hvis beskrivelsen skal bruges til at sende køkkenet i udbud. Hvis brugerne skal inddrages i forplejningen på sygehuset eller plejehjemmet, kræver det en målrettet indsats fra personalet – ikke kun i køkkenet, men hele vejen i systemet, lyder budskabet fra Eva Winther. |
