BST er ikke et kuponhæfte

---

Vi siger ikke, at I skal gøre sådan og sådan, og så vil alle jeres problemer være løst. Den slags overlader vi til kuponhæfternes vidundermidler. I stedet satser vi på en dialog med de ansatte i køkkenet. Som regel er der en god forklaring på, hvorfor de gør tingene, som de gør, og den skal vi lytte til, for ellers går vi skævt af hinanden.
Sådan siger ergoterapeut Søren Bjerregård, BST århus. Til trods for, at der findes både kommunale og amtskommunale bedriftssundhedstjenester, har den private BST århus formået at bevare køkkener i nogle kommunale institutioner, på flere store sygehuse og i enkelte amtsinstitutioner som kunder. Et af dem er Taleinstituttets køkken, som Søren Bjerregård arbejder for.
– Vi har en bestyrelse sammensat af arbejdsmarkedets parter, og det gør det lettere at gå ud at bruge sin faglighed objektivt. Vi er ikke forlovet med nogen, siger Søren Bjerregård.

Viden møder erfaring

BST århus kommer ud i køkkenerne med en viden om ergonomi og arbejdsbelastninger, med et professionelt overblik over materialer, maskiner og hjælpemidler, som man enten har eller skaffer sig, og endelig en teknisk indsigt i kemiske påvirkninger, indeklima og ventilation.
– En ergonomisk opgave kan for eksempel starte med, at vi videofilmer medarbejderne under arbejdet. Så er der noget at snakke ud fra, og det er vores erfaring, at medarbejderne i det daglige sjældent af sig selv giver sig til at drøfte arbejdsstillinger og tunge løft. Vi bidrager med teoretisk indsigt i, hvordan kroppen fungerer, hvorefter vi sammen med medarbejderne forsøger at formulere realistiske forslag til forbedringer. Sådan en seance kan sagtens udgøre forarbejdet til en arbejdspladsvurdering, hvor man på skrift får opstillet nogle mål og ændringsforslag, som den øvrige del af organisationen eller arbejdspladsen herefter er nødt til at forholde sig til, siger Søren Bjerregård.

Smørrebrød en belastning

Hvad er de største arbejdsmiljøproblemer i storkøkkenerne?
– I sygehuskøkkener og store institutionskøkkener med daglig produktion af store mængder kold og varm mad, er der ofte problemer med ensidigt gentaget arbejde. Løsningen kan være en bedre planlægning, så det eksempelvis ikke er de samme personer, der står ved smørrebrødet dag ud og dag ind. Desuden udgør opvasken et stort problem, dog er maskinerne ergonomisk set blevet betydeligt bedre i de senere år. Anderledes forholder det sig med røremaskiner, hvor markedet er for lille til, at fabrikanter vil udvikle smarte transportsystemer til den tunge beholder. I det hele taget kan tunge løft fortsat være en belastning i køkkenerne, siger Søren Bjerregård.
De løsninger, BST århus peger på, kan godt være i konflikt med hinanden.
– På den ene side har vi kæmpet for at finde sundere alternativer til klorholdige opvaskemidler. På den anden side skal der skrappe midler til, hvis personalet ikke skal bruge unødigt meget knofedt på at rengøre de gryder og beholdere med madrester, som af og til får lov at stå lidt for længe. Her kan løsningen være at bruge klormidler kombineret med en forsvarlig ventilation.