Det er os, der skal gå på gulvet

---

Travle træsko har i 22 år slidt på gulvet i opvasken på Taleinstituttet århus. Nu er der blevet råd til en tiltrængt udskiftning, så en dag får køkkenet besøg af et gulvfirma, der foreslår en ny belægning.
Men så let går det ikke, når økonomaen hedder Britta Primdal Christiansen. Hun giver sig til at spørge gulvmændene, om det foreslåede gulv nu også er lovligt, og om der findes andre og bedre løsninger.
– Det kom tydeligvis bag på firmaet, der havde regnet med, at den sag skulle de tage sig af uden indblanding. Men det er os, der skal gå på gulvet, og det er en investering, som køkkenet skal leve med de næste mange år. Derfor anmodede jeg om at få BST århus til at vurdere den foreslåede gulvbelægning i forhold til alternativerne, siger Britta Primdal Christiansen.
Denne anmodning var ikke grebet ud af luften. Økonomaen på Taleinstituttet har særdeles gode forbindelser til den store bedriftssundhedstjeneste i århus. I 10 år har hun haft plads i BST århus' bestyrelse, først som suppleant og fra 1995-99 som fast medlem. Sideløbende har Britta Primdal Christiansen trukket på BST som konsulent og rådgiver, når noget skulle udskiftes eller laves om i køkkenet på amtsinstitutionen i Risskov.
Hvad gulvet angår, så kunne BST århus godt anbefale den belægning, som firmaet havde udpeget. Men kun hvis den blev kombineret med et større afløb i gulvet, således at der ikke står vand på overfladen efter rengøring. I våd tilstand bliver det pågældende gulv nemlig glat.
– Som økonoma i et storkøkken bliver man let afhængig af en ingeniør, der kommer og foreslår en løsning. Selv om jeg har interesseret mig for indretning og inventar i de 22 år, jeg har været ansat her, er det umuligt at følge med i alt, hvad der dukker op af arbejdsmiljøregler og nye materialer. Derfor blev jeg nysgerrig, da BST dukkede op herude for over en halv snes år siden for at introducere sig selv. Jeg gik til et møde, og det var ikke vanskeligt at blive valgt ind i bestyrelsen for BST-centret, fortæller Britta Primdal Christiansen.

Brug jeres BST

Interessen for BST er nemlig ikke noget at prale af, når vi taler om de mindre arbejdspladser. Mange mennesker ved knapt nok, at en bedriftssundhedstjeneste er en rådgivende instans, der skal forebygge arbejdsmiljøskader og fremme de ansattes sundhed og sikkerhed fysisk og psykisk.
Ved ‘de ansatte’ forstås her medarbejderne ved de virksomhedstyper, der efter påbud fra arbejdsministeren har pligt til at tilslutte sig en BST. Det skete for en halv snes år siden for storkøkkenområdet. Ud fra antallet af medarbejdere betaler arbejdspladsen et årligt kontingent, der giver ret til at benytte BST i et modsvarende antal timer.
– Når jeg er i en forsamling af Økonomaforeningens medlemmer, opfordrer jeg alle til at benytte sig af den BST, som de er tilknyttet. De betaler under alle omstændigheder for det, og den hjælp og vejledning, de kan hente, kan spare dem for mange fejlinvesteringer, siger Britta Primdal Christiansen.
Køkkenet på Taleinstituttet har brugt sin BST til en række små og store opgaver: Udskiftning af gulvskrubbere, indførsel af rengøringsvogne, udvidelse af udsugning, anskaffelse af ergonomiske stole til medarbejder med dårlig ryg, gode råd omkring mere hensigtsmæssigt opstilling af løst inventar etc.
I den tungere ende har BST århus været konsulent, da køkkenet udarbejdede sin første arbejdspladsvurdering i 1997. Her fandt sikkerhedsudvalget på Taleinstituttet sammen med BST frem til 12 kritisable forhold i køkkenet. Flere af dem er der i dag fundet en løsning på såsom investering i et hæve/sænkebord til bagning, indkøb af nyt komfur, opsætning af ventilator i et kantinerum med rygetilladelse, og anskaffelse af et ekstra rullebord til at afhjælpe, at servicet er placeret langt fra opvasken.
– Nu kan det lyde som om, at alt hvad BST anviser, kræver investeringer, men faktisk har vi fået mange gode råd og ideer, der lod sig realisere uden udgifter. Andre gange har vi måttet finde en nødløsning, som da BST anbefalede en elevator til at fragte varer ned i køkkenet. Vi holder til i et gammelt hus med trange adgangsforhold, så vi måtte bede leverandørerne om at pakke vore indkøb i mindre portioner, som kan bæres ned ad kældertrappen, siger Britta Primdal Christiansen.

Flere timer end de betaler for

Et offentligt storkøkken kan være tilknyttet de bedriftssundhedstjenester, der findes for det kommunale og amtskommunale område eller et privat center som BST århus. Med sine kun fire medarbejdere har køkkenet på Taleinstituttet kun krav på seks årlige konsulenttimer. I virkeligheden har køkkenet fået flere timer uden at skulle betale ekstra. Det er resultatet af en bevidst politik hos BST århus:
– Det første år, hvor en virksomhed har kontrakt med os, vil der i reglen være en række ting, som skal klares og dermed et højere timeforbrug. Det udjævner sig i reglen senere. Vi har i stor udstrækning valgt at give de mindre arbejdspladser den service, de beder om, og det kan vi gøre, fordi der er en del små virksomheder, som ikke bruger os ret meget, siger centerleder Poul M. Schmidt, BST århus.
BST århus kontakter alle tilknyttede virksomheder mindst én gang hvert andet år, men Poul M. Schmidt understreger, at det er en fordel, hvis arbejdspladserne selv er udfarende og ringer hver gang, et problem opstår. På den måde lærer parterne hinanden og arbejdspladsens problemer at kende og skal ikke bruge en masse tid på at komme i dialog.
BST århus har også store økonoma-arbejdspladser som kunder, eksempelvis århus Kommunehospital:
– På et sygehus er det i dag sådan, at dele af portørtjenesten, apoteket, visse håndværkerafdelinger og hele køkkenområdet er pligtige til at være tilknyttet en bedriftssundhedstjeneste. Hvis et af disse områder ikke evner eller har behov for at udnytte deres konsulenttimer, er vi indstillede på at flytte dem over til et fagområde, der har brug for hjælp. Men timerne kan kun bruges én gang, og sygehusets sikkerhedsorganisation må være det organ, der foretager en prioritering af vores indsats, siger Poul M. Schmidt. Det er os, der står med fingrene i fedtefadet.
Økonoma Britta Primdahl opfordrer kollegerne til at benytte BST, når arbejdsmiljøet skal forbedres, men også til at blande sig i løsningsforslagene.