Ubesatte roller

---

Netop nu, op til tillidsrepræsentantvalget i september, er mange køkkener på udkik efter en tillidsrepræsentant.
Men det er ikke let at få rollen besat. Selvom køkkenerne måske mere end nogensinde har brug for den nøgleperson, som tillidsrepræsentanten kan være.
Mange køkkener er i forandring. Driftsformerne ændrer sig, offentlige køkkener bliver private, køkkener sammenlægges og medarbejderne kommer på Ny løn. Altsammen ændringer, der betyder noget for arbejdsmiljøet og medarbejdernes trivsel på arbejdspladsen. Og som gør det vigtigt, at der er en person, alle kan henvende sig til for at diskutere arbejdsforholdene – uanset om det er problemer med sygdom, løn eller arbejdsvilkår, eller tvivl og usikkerhed forbundet med den generelle udvikling på arbejdspladsen.
Også for lederen er det af stor værdi at kunne diskutere omstilling og udviklingen med en person, der har fingeren på pulsen og kender medarbejdernes holdning til arbejdsforholdene.
Så – hvorfor er det så vanskeligt at finde nogen, der har lyst til hvervet?
– Det kan være, fordi der i faggruppen ikke er tradition for at orientere sig mod fagforeningen og fagpolitisk arbejde, eller fordi der ikke er respekt omkring tillidsrepræsentantens arbejde i køkkenerne. Eller simpelthen fordi folk ikke synes, de har tid, foreslår Elsebeth Jakobsen, Gitte Stege og Susanne Jacobsen, der er henholdsvis tidligere og nuværende tillidsrepræsentant og suppleant.

Det kræver sin kvinde

– Når man læser stillingsannoncer, er det de store ord, der er på banen. I dag er der ingen græn- ser for, hvad man skal kunne for at blive f.eks. postbud, siger Elsebeth Jakobsen. Men indrømmer samtidig, at hun heller ikke selv er tilbageholdende, når hun skal pege på, hvilke egenskaber, det er godt at have som tillidsrepræsentant. Samarbejdsvillig, loyal, troværdig og en god formidler, er nogle af de egenskaber, som både Elsebeth Jakobsen, Susanne Jacobsen og Gitte Stege peger på.
– Men hun skal også blot være et almindeligt menneske med lyst til at beskæftige sig med sin arbejdsplads og sine kolleger på en anden måde end i det daglige arbejde, tilføjer Elsebeth Jakobsen.
Der er dog ingen tvivl om, at den vigtigste egenskab er at kunne samarbejde. Både med kollegerne og med ledelsen, men også med foreningen, andre fagorganisationer og med kredsen.
– Det kan ikke nytte noget med en tillidsrepræsentant, som altid brokker sig. Hun skal kunne styre sit temperament, ellers går samarbejdet ikke til nogen af siderne, siger Susanne Jacobsen, og hentyder hermed til billedet af den gammeldags tillidsrepræsentant, der anså det for sin helligste opgave at være i opposition til ledelsen. Også selvom det måske ikke altid var til kollegernes fordel på lang sigt.
– Tillidsrepræsentanten må have et godt samarbejde med lederen, så godt, at hun tør sige sin mening om, hvad der rør sig på arbejdspladsen, siger hun.
Selvom lederen har god kontakt med medarbejderne, kan det være svært at følge med i, hvad hver enkelt mener om tingene. Tillidsrepræsentanten er desuden valgt af kollegerne og nyder deres tillid. Så det er en fordel både for lederen og medarbejderne, at tillidsforholdet mellem leder og tillidsrepræsentant er i orden. Det giver de bedste muligheder for medarbejderindflydelse og trivsel på arbejdspladsen.
Selvom tillidsrepræsentanten i dag i højere grad er blevet samarbejdspartner for lederen, har hun stadig de opgaver, som vi traditionelt forbinder med tillidsrepræsentantens.
– Det er godt at være samfundspolitisk interesseret. Det gør det lettere at sætte informationerne i relief, både dem fra foreningen og dem fra arbejdspladsen, mener Gitte Stege.
– Hun må være på pletten, hvis der er problemer med f.eks. løn, ferie eller fridage. Det er vigtigt, at hun kender reglerne og griber ind, hvis der er tvivl eller direkte uenighed om en medarbejders rettigheder, tilføjer Elsebeth Jakobsen.

Styr på forventningerne

Det er en af grundene til, at det blandt andet kræver en god situationsfornemmelse at være tillidsrepræsentant. Hun skal have en fornemmelse for, hvornår og hvordan hun kan gribe ind i stridigheder på arbejdspladsen, om hun f.eks. skal tage problemerne op overfor ledelsen, på et personalemøde eller henvende sig direkte til de berørte medarbejdere.
En af de ting, der måske kan gøre det lettere at gribe sagen rigtigt an, er at kende de forskellige samarbejdpartneres forventninger til tillidsrepræsentanten. I en artikel i Fagligt nyhedsbrev (fra januar) opfordrer konsulent Tim Lund Jensen tillidsrepræsentanten til at undersøge hvilke forventninger, der stilles til hende fra de forskellige sider og gøre op med sig selv, hvilke af dem hun kan indfri. Og melde det klart ud.
Måske kan det samtidig være med til at skabe mere respekt om tillidsrepræsentantens arbejde på arbejdspladsen. For det mangler der, mener Gitte Stege.
– Der er ofte nogen, der ser skævt til tillidsrepræsentanten, siger hun. Hvis der er travlt i køkkenet kniber det med forståelsen for, at tillidsrepræsentanten skal sidde på sin dertil indrettede og læse en masse papirer. Det betyder, at al papirarbejdet bliver hjemmearbejde, siger hun.
– Møderne ligger derimod som regel i arbejdstiden. Uanset om det er møder med kollegerne eller møder ude af huset. Hvis man er på kursus, kan det måske lade sig gøre at skaffe en vikar, men det sker ikke, hvis man blot er væk en halv dag til møde. Så må kollegerne løbe stærkere, og det er ofte svært både for dem og for lederen at acceptere. Og for en selv. I bund og grund er vi jo alle husmødre, og køkkenbordet skal være ryddet, før man kan foretage sig noget andet, siger Elsebeth Jakobsen.
Både Gitte Stege og Elsebeth Jakobsen mener derfor, at det er en god idé at afsætte en fast tid til tillidsrepræsentantens arbejde, sådan som nogle arbejdspladser gør.
– Måske er det nødvendigt med frikøb, foreslår Gitte Stege,

Det er som regel ikke så indviklet, som det ser ud

Når det er vanskeligt at finde en tillidsrepræsentant, kan det også være fordi, der ikke er tradition for at føre fagpolitik indenfor faget, mener Elsebeth Jakobsen.
– Mange køkkener ved ikke, hvordan en organisation er bygget op, og har ikke det samfundsmæssige engagement og dermed forudsætningerne for at tage stilling til politikken på arbejdspladsen. Derfor kan det være svært at gennemskue tillidsrepræsentantens rolle, mener Elsebeth Jakobsen. Hvis man samtidig er tilbageholdende med at spørge sig frem til, hvad det hele går ud på, er det svært at få enderne til at hænge sammen. Jeg har selv bøvlet med at finde ud af rollen. Og det gav mig i øvrigt den ide, at der kunne laves en bedre introduktion til tillidsrepræsentanten på arbejdspladsen. En ordentlig velkomst, f.eks. i form af en lille pjece, der fortæller hvem, der er hvem, hvilke møder man forventes at gå til, hvem man skal samarbejde med, om hvad osv. Der er jo ingen grund til at gøre det mere vanskeligt end højst nødvendigt, mener Elsebeth Jakobsen.
I øvrigt opfordrer både Elsebeth Jakobsen, Gitte Stege og Susanne Jacobsen Økonomaforeningen til at sende nye tillidsrepræsentanter på kursus dagen efter de er valgt. Eller i hvert fald hurtigst muligt, så der ikke går alt for lang tid, før hun får mulighed for at sætte sig ind i rollen.

Horisonten udvides

– Man skal huske på, at man ikke er alene om arbejdet, hvis man siger ja til at være tillidsrepræsentant. Man kan regne med at samarbejde med andre tillidsrepræsentanter og med kredsen – foruden kollegerne, siger Elsebeth Jakobsen. Og samarbejdet er netop en af de gode ting ved at være tillidsrepræsentant. Man bliver budt velkommen i et helt nyt fællesskab. Det er spændende at møde andre tillidsrepræsentanter og få indblik i, hvad der sker i andre køkkener. Det udvider ens horisont. Man bliver simpelthen klogere. Også på sig selv, siger Elsebeth Jakobsen.
At være tillidsrepræsentant, have et fuldtidsarbejde og små børn samtidigt, er imidlertid nok ikke den bedste kombination, det er både Gitte Stege, Elsebeth Jakobsen og Susanne Jacobsen enige om. Tillidshvervet tager tid, det må man være indstillet på, siger de.
I Økonomaforeningen er der 270 tillidsrepræsentanter, men 480 arbejdspladser, der kunne vælge en. Køkkener med mere end fem ansatte har nemlig mulighed for at vælge en tillidsrepræsentant, mens køkkener med færre ansatte kan vælge en kontaktperson.