‘Sygeplejerskerne har travlt og kan let glemme det med maden, og den er ikke altid hjertevenlig’, sagde patienterne på hjerteafdelingen. Da de blev spurgt. Og det blev de i forbindelse med et kvalitetsudviklingsprojekt på Aalborg Sygehus.
Samarbejde om madenPatienten blev sat i centrum, da afdeling S, hjerteafdelingen på Aalborg Sygehus, kastede sig ud i et større kvalitetsudviklingsprojekt i samarbejde med Økonomaforeningen. Samarbejdet kom i stand, da klinisk diætist Eva Winther gennemførte projektet: Brugeren i centrum for institutionel kostforplejning og derfor tilbød at gennemføre et modelprojekt, hvor brugerne – eller patienterne – blev inddraget i et projekt, der i øvrigt skulle foregå i samarbejde mellem køkkenet og hjerteafdelingen, og sætte fokus på maden som en del af behandlingen på hjerteafdelingen. Hjerterigtig madDer er bred enighed om, at maden spiller en rolle for udvikling af hjertesygdom, og derfor bør den også være en central del af behandlingen. Patienterne har behov for vejledning i, hvordan de ændrer kostvaner, men det er også vigtigt, af pædagogiske hensyn, at den mad, der serveres på afdelingen, er fedtfattig og kulhydratrig i overensstemmelse med de kostråd, patienterne får.Da hjerteafdelingen på Aalborg Sygehus netop ønskede at tilpasse praksis på afdelingen til de gældende retningslinier, f.eks. Ernæringsrådets anbefalinger, og i øvrigt at samarbejde med køkkenet om fælles holdninger og handlinger ved behandling og pleje af patienterne, sagde de ja til at deltage i Økonomaforeningens projekt. – Vi sagde også ja til at deltage i projektet, fordi vi var godt frustrerede over, at det endnu ikke var lykkedes at skaffe penge til, at alle patienter på hjerteafdelingen kunne få lidpidsænkende kost (specialkost, der kan være med til at sænke blodets indhold af lipider, f.eks. kolesterol, red.) fortæller cheføkonoma Pernille Nørbak. – Og vi forestillede os, at det måske kunne lykkes ved at gennemføre projektet, supplerer Astrid Jørgensen, afdelingssygeplejerske på hjerteafdelingen. Pernille Nørbak og Astrid Jørgensen har begge deltaget i projektgruppen sammen med leder af sygehusets udviklings- og uddannelsesfunktion Jens Kjær Rasmussen og klinisk diætist Eva Winther fra Økonomaforeningen. I projektgruppen deltog desuden læge Lars Hvilsted Rasmussen fra afdelingen. Brugerne i fokusEn del af projektet, der blev gennemført i løbet af 1998, har været at beskrive, hvordan den daglige, ernæringsrelaterede behandling og pleje foregår, både på afdelingen og i køkkenet. Dernæst at holde beskrivelsen af praksis op mod de officielle anbefalinger, men også op mod sygehusets egen holdning – dvs. både de skrevne og uskrevne retningslinier, der følges på afdelingen såvel som i køkkenet.Samtidig ønskede afdelingen at sætte patienternes ønsker og forventninger i fokus for en ny praksis og indbød derfor tidligere patienter, hvoraf nogle fortsat havde kontakt til rehabiliteringen, til at deltage i fire fokusgrupper. I alt deltog 28 patienter i fire fokusgrupper med fem til ti patienter i hver gruppe. Patienterne blev gennem et gruppeinterview spurgt om deres: � opfattelse af sammenhængen mellem mad, sundhed og sygdom � forventninger til, hvad der vil ske med kosten i forbindelse med indlæggelsen. Hvilke kostråd de forventer at få, og om de forventer sammenhæng mellem rådene og den mad, der serveres på hjerteafdelingen � ønsker til kostvejledning, hvordan og hvornår skal den foregå � erfaringer fra tidligere forsøg på at ændre kostvaner. Gennem svarene har fokusgrupperne givet afdelingen og køkkenet et godt indtryk af, hvad der betyder noget for oplevelsen af sammenhæng mellem mad, sundhed og sygdom, forud for sygdommen, men også i forbindelse med indlæggelsen. Ingen sammenhæng i kostrådeneNoget af det, patienterne i fokusgrupperne har peget på, er den manglende konsekvens i vejledningen.– Det er helt klart, at patienterne forventer entydighed i informationen. Og det betyder at der skal være overensstemmelse mellem de kostråd, der bliver givet under indlæggelsen, men også mellem kostrådene og den mad der serveres på afdelingen, – siger Jens Kjær Rasmussen. Fokusgrupperne har samtidigt vist, at det er meget forskelligt, hvor meget vejledning den enkelte patient ønsker og hvornår: Jeg synes, man skal give os en kold tyrker. Væk med fedt, røg og alkohol, ned med vægten og igang med motion, udtrykker en patient, mens en anden samstemmende siger: Hæld på os, når motivationen er størst, det vil sige lige, når det er sket. Når først man har det bedre, falder motivationen væk. Omvendt er der andre patienter, der mener, at kostrådene vil passere lige gennem hovedet, hvis det er fyldt med alle mulige tanker om sygdommen. I går var jeg døden nær, i dag skal jeg ændre på mine madvaner, citerer Jens Kjær Rasmussen fra fokusgruppereferatet. Og det er blot et ud af mange eksempler, der viser, at der er brug for individuel vejledning af patienterne. Personalet glemmer madenMåske blandt andet derfor, var det ikke alle patienter, der var tilfredse med den information, de fik om maden på afdelingen.– Projektet har gjort det synligt, at det netop ikke er synligt for plejepersonalet, hvad patienterne spiser, siger Jens Kjær Rasmussen. Når patienterne bliver interviewet ved indlæggelsen, noteres det, at vedkommende spiser almindelig mad, hvis der ikke er tale om en særlig diæt. Og det siger jo lidt om, hvor unuanceret holdningen til maden er. Hos hjertepatienterne burde det være standard at beskæftige sig med kosten. Nogle af patienterne pegede desuden på, at det hjertevenlige mad findes på afdelingen, men vejledning, i hvordan man vælger det ud blandt tilbuddene, mangler. Og at sygeplejerskerne har for travlt, de kan let glemme det med maden. – Projektet har afsløret, at personalet ikke er gode til at sætte fokus på kosten. Alt andet går forud, erkender Astrid Jørgensen, og peger samtidig på et dagligt tilbagevendende eksempel, nemlig når madvognen ruller ind på afdelingen. – Patienterne står i en lang kø på gangen og venter på maden. Det er enormt stressende, og af hensyn til de patienter, der står bag dem, giver de sig ikke tid til at vælge maden med omhu eller bede om vejledning, siger hun. – Noget andet er, at de heller ikke ville kunne få den, da det personale, nemlig rengøringsassistenterne, der deler maden ud, ikke er i stand til at besvare patienternes spørgsmål. De ved ikke nok om maden. Derfor er et af de ønsker til forandring, der udspringer af projektet, at knytte en madkonsulent til afdelingen, der kan vejlede patienterne, når maden serveres. Andre mål på den lange uskrevne liste, som Astrid Jørgensen nævner, er undervisning af plejepersonalet i kostens betydning for behandling af hjertepatienter, bedre muligheder for at henvise patienter til diætisten – i øjeblikket er der over et halvt års ventetid, et fast tilbud om kostvejledning i forbindelse med rehabilitering, en årligt tilbagevendende temadag mv. Et resultat af projektet, der er blevet virkeliggjort, er netop en temadag for afdelingspersonalet, hvor Pernille Nørbak fortalte om køkkenet og de forskellige kostformer, der benyttes – med særligt fokus på mad til hjertepatienter. Forskellige brillerProjektet har ikke kun sat fokus på patienternes holdning til mad og vejledning, men også vist, at holdningen til den ernæringsrelaterede pleje er meget forskellig blandt personalet.– Det er gået op for os, at vi ser verden med forskellige briller, siger Astrid Jørgensen, og Pernille Nørbak bekræfter, at der har været en del fordomme at nedbryde, før samarbejdet var en realitet. Køkkenet på sin side mente ikke, at afdelingen præsenterede deres mad særligt godt overfor patienterne – hvilket de indirekte oplevede som en kritik. Mens plejepersonalet på deres side ikke mente, at køkkenet anstrengte sig nok for at levere den rette mad til netop deres patientgruppe. – Men vi er blevet klogere. Både konkret på, hvad der skal til, hvis afdelingen vil ændre praksis til fordel for patienterne, men også på hinandens perspektiver. Vi har fået respekt for hinandens fagområder, siger Pernille Nørbak og Astrid Jørgensen. – Men det er en langsommelig proces, ikke mindst fordi vi ikke tidligere har gennemført projekter om kvalitetsudvikling, men også fordi tværfagligt samarbejde tager meget tid. Til gengæld ligger der nu et stort materiale fra fokusgrupperne, som andre hjerteafdelinger kan benytte sig af. De behøver ikke starte helt fra bunden, hvis de vil gennemføre et kvalitetsudviklingsprojekt med brugeren i centrum. – Projektet har givet os god dokumentation for, hvad der skal ske, siger Pernille Nørbak, nu drejer det sig om at blive enige om en prioritering. F.eks. vil det få betydning for køkkenets budget at lave specialkost. Og det kan ende med at blive op den enkelte afdeling, om de vil bruge ressourcerne på mad, medicin eller anden behandling. <unknown tag: reference>Brugerperspektivet i den ernæringsrelaterede behandling og pleje. Kardiologisk afdelig på Aalborg Sygehus.</reference> |



Mette Jensen




