Brugerne forbedrer kvaliteten

---

Projektet Brugeren i centrum for institutionel kostforplejning er en videreførelse af Økonomaforeningens arbejde med kvalitetsudvikling og sundhedsstyrelsen har i sin model for kvalitesudvikling i sundhedssektoren netop understreget brugerens centrale placering. I starten, dvs. først i 90'erne blev brugertilfredsheden især brugt som en mulighed for at måle kvaliteten af den professionelle indsats, i stedet for i sig selv at være en forudsætning for udviklingen af et tilfredsstillende sundhedsvæsen. I dag er man mere opmærksom på at inddrage brugernes oplevelser, erfaringer og vurderinger i alle led af f.eks. et behandlingsforløb eller en anden tjenesteydelse, det kan være madudbringning til ældre. Og tage disse vurderinger i betragtning ved tilrettelæggelse af forskellige ydelser.
Den model for kvalitetsudvikling, der er brugt i forbindelse med projektet Brugeren i centrum for institutionel kostforplejning ser kort beskrevet sådan ud:

•	Kortlægning af det eksterne professionelle perspektiv. Man samler professionelle anbefalinger, f.eks. anbefalinger for institutionel kostforplejning, bestemte eller diæter eller andet.
•	Kortlægning af det interne professionelle perspektiv. Først kortlægges lægens, sygeplejerskens, økonomaens eller diætistens syn på behandling og pleje. Og dernæst beskrives, hvordan vi gør vi til dagligt?
•	Brugerperspektivet . Brugerne spørges om deres syn på sundhed og sygdom, vejledning, maden mv.?
•	Analyse . Holdningerne i de forskellige faggrupper sættes op over for hinanden for at finde ud af, hvad der er enighed og uenighed om.
•	Mål og metode . Hvad kan vi som professionelle gøre for at skabe større overenstemmelse mellem de forskellige holdninger, og hvilke forandringer vil det kræve? Der fastlægges evt. nye principper for behandling og pleje.
•	Fra plan til virkelighed . Hvordan skaber vi de forandringer, som analysen viser vil være til gavn for såvel det faglige perspektiv som brugerperspektivet? Der lægges en plan for, hvordan forandringerne gennemføres. Det kræver f.eks. overvejelser over økonomien, en plan for uddannelse og information af personale og brugere eller noget helt andet.
•	Fastholdelse . En plan for, hvordan forandringerne fastholdes og hvordan det løbende vurderes om de ændringer, der er sket, har været til gavn.