Private virksomheders eksistens afhænger af, at de er konkurrencedygtige og kan levere god kvalitet og god service, mener Jan Malmqvist, fra Partena AB. Men er de bedre til opgaven end det offentlige?
Udlicitering og kvalitetDet er som regel, når der skal spares i amt eller kommune, at udlicitering kommer på tale. Men er det sværere eller dyrere for offentlige arbejdsgivere at give borgerne kvalitet og service, end det er for private arbejdsgivere? Der findes mange forskellige meninger om dette spørgsmål, men realiteten er, at den dokumentation, der skal til for at kunne give et fyldestgørende svar, endnu ikke findes. For at bidrage til opklaringen, havde Forum for kvalitetsudvikling af kostforplejning inviteret driftschef Jan Malmqvist, fra den svenske servicekoncern Partena AB, til Danmark. Han var blevet bedt om at give et bud på, hvordan kvalitetsudvikling og udlicitering hænger sammen? Partena opererer også på det danske marked. Partena AB ejer Completa A/S sammen med Fyns Amt. Completa løser en række drifts- og serviceopgaver for Fyns Amt, en række fynske kommuner og flere private virksomheder. Reel konkurrence- Fornyelse af kontrakten er det ultimative mål for en privat virksomhed, der lever af at sælge sine ydelser. Det stiller krav om, at man er i front med sine tilbud, hvad angår både fagligt indhold, kvalitet og service, ellers vil kunden vælge at købe sine ydelser et andet sted, understreger Jan Malmquist.- Den mulighed har amterne eller kommunerne ikke, hvis de selv leverer ydelserne. Og i dag er konkurrencen reel, fordi der er mange virksomheder på banen, som tilbyder amterne og kommunerne at varetage kostforplejningen, rengøringen eller andre serviceydelser. Slå ørerne ud- For at kunne levere de rigtige tilbud er en privat virksomhed nødt til at være meget opmærksom og lytte til de krav, som kunderne stiller. Men det er ikke nok. Vi er også nødt til at være ajour med den udvikling, som generelt sker i samfundet.- For eksempel har der været sager i Sverige, hvor den behandling, de ældre fik på et plejehjem, grænsede til misrøgt. Det er vi nødt til at reagere på, og vi foreslår vore kunder at lægge aftaler ind i kontrakten, der kan sikre, at den slags forhold ikke opstår. - Man kan sige, at vi i visse situationer må påtage os at informere kunderne om nye væsentlige behov, som det vil være hensigtsmæssigt at stille krav til os om at udvikle og leve op til. Det har virksomhederne ofte bedre mulighed for end politikerne, der har ansvar for mange forskellige områder, og derfor ikke altid har samme fokus på enkeltområder, som virksomhederne har, forklarer Jan Malmquist. I Sverige driver Partena virksomhed inden for sygehus- og plejehjemssektoren, samt restaurations- og kantinebranchen. Medarbejderne i fokus- I Partena gør vi meget for at uddanne og udvikle vore medarbejdere, så vi kan beholde pladsen i frontlinjen blandt de virksomheder, der ligner vores.- Strategien er klar. Vi satser flest mulige af vore ressourcer og opmærksomhed på den tredjedel af medarbejderne, som viser, at de vil udvikle sig. På den måde bliver de en slags rollemodeller for deres kolleger, og det er vigtigt for virksomhedens samlede evne til nytænkning og præstation. Modstand mod privateTraditionelt har kostforplejningen ligget i offentlig regi. Derfor er det efter Jan Malmquists mening heller ikke mærkeligt, at der er en del modstand mod udliciteringer.- Udlicitering har som oftest været politikernes metode til at spare penge, og al begyndelse er svær. Derfor har både politikere, medarbejdere, brugere og de private virksomheder haft både dårlige og gode oplevelser i forbindelse med forandringerne. - I takt med at både politikerne og de private virksomheder bliver dygtigere til at udforme de rette aftaler, vil tilfredsheden med udliciteringen øges for alle parter. Jeg ser allerede tegn på, at amter og kommuner ønsker at udlicitere for at spare penge, men også fordi de private virksomheder kan levere en bedre kvalitet. Det kan vi, fordi vi er vant til at drive virksomhed og arbejde med medarbejderud vikling. Og så skal man huske på, at vi har en enorm tilskyndelse til at udvikle os og levere de ydelser, der er behov for. Ganske enkelt fordi, det er hele vores eksistens, vi sætter ind på opgaven, siger Jan Malmquist. | Artiklen er en del af et tema: Udlicitering Artikler i Køkkenliv: Ny start til Ikast-Brande Sejr blev til udbud Eksperterne tog fejl Alle køkkener skal ikke i udbud Alle køkkener skal i udbud Flere artikler i temaet Netnyt: Kvinder halter bagefter mænd Lederen er for dårlig til at tage hånd om stress Korte og overfladiske Flere udliciteringer i de nye kommuner Blandede følelser i Lyngby-Taarbæk Flere netnyt i temaet |



Mette Jensen




