Mette Jensen
Omkring hver syvende ung falder ud af kammeratskabsgruppen og trives ikke, bliver fysisk inaktiv og spiser dårligt, viser undersøgelser.
Ungdomskultur - madvanerDer er sammenhæng mellem trivsel og madvaner. Det fremgår blandt andet af en undersøgelse af sundhedstilstanden blandt unge på 9. klassetrin, som Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi, dike, er ved at færdiggøre. Og sammenhængen bekræftes af Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, der løbende undersøger unges trivsel og madvaner. Undersøgelserne viser, at unges trivsel er blevet dårligere i løbet af de sidste ti år, og det samme gælder madvanerne. F.eks. er forbruget af frugt og grønt og groft brød faldet, mens forbruget af sodavand – og alkohol – er steget. Myterne holderEn stikprøve fra undersøgelsen Kostvanerne i Danmark, der specielt vedrører madvanerne hos unge mellem 14-19 år, viser, at drengene spiser mere kød og fedt, drikker mere mælk og spiser flere kornprodukter end pigerne, mens pigerne til gengæld spiser mest frugt. Og flest grøntsager. Hvis grøntsagerne deles op i kartofler og øvrige grøntsager, er det drengene, der spiser kartoflerne, mens pigerne tager sig af de øvrige grøntsager.Pigerne spiser mere slik end drengene, der til gengæld får en tilsvarende mængde sukker fra sodavand. Og sukkermængden er høj i de unges kost. De får 13 procent af energien fra kulhydrater, og sukker tegner sig for 49 procent af energien. Samtidig kommer alkohol ind i billedet og udgør, for drengenes vedkommende, 3,3 procent af energiindtagelsen og hos pigerne 2 procent. Den store mængde sukker er en af grundene til, at de unge kun får få fibre – under halvdelen af den anbefalede mængde. Madvanerne resulterer desuden i, at unger spiser for meget fedt – især mættet fedt og transfedtsyrer – ca. dobbelt så meget som anbefalet, mens de får for få umættede fedtsyrer. I alt udgør fedt 34 procent af energiindtagelsen. Selvom undersøgelsen ikke fortæller konkret, hvor f.eks. det dårlige fedt kommer fra, ser det ud som om, myten om ungdomskulturen som en ‘burger-, chips- og colakultur’ kan bekræftes! Drengene får flere vitaminer og mineraler end pigerne, fordi de spiser mere. Men for både drenge og piger kniber det med at få nok jod, D-vitamin og eventuelt A-vitamin. Pigerne mangler tillige jern. Og det er i øvrigt de samme mangler, som ses hos både børn og voksne. Madvaner og trivselUnges madvaner har træk fælles med både børn og voksnes, og det tyder på, at det netop er i ungdomsårene, at madvanerne ændres. Ungdomsårene kunne derfor være et oplagt tidspunkt at påvirke madvanerne på. Det er imidlertid ikke let og det er det blandt andet ikke, fordi madvanerne hænger så snævert sammen med de unges trivsel og deres sociale status.Dårlige madvaner knytter an til ringe trivsel. Og ringe trivsel er blandt andet et udtryk for social isolation, dvs. ingen fortrolig kontakt med forældre og venner, viser undersøgelserne fra Institut for Folkesundhedsvidenskab, der desuden peger på, at ringe madvaner er knyttet til familier med lav social status. Endelig viser undersøgelserne fra dike (se nedenfor), at også normerne i skolen og i den enkelte klasse har stor betydning for unges sundhedsvaner og livsstil – og det gælder i øvrigt i både positiv og negativ henseende. Forebyggelse af social ulighed– Når der er så stærk en sammenhæng mellem livsstil, socialgruppe og unges madvaner er det nødvendigt at inddrage problemer relateret til den sociale ulighed, hvis vi skal bedre ernæringssituationen blandt danske skolebørn, siger Kim Fleischer Michaelsen i rapporten fra Sundhedsstyrelsen Børn, mad og måltider. Vi behøver undersøgelser, der kan dokumentere sammenhængen mellem socialgrupper og madvaner, ligesom vi behøver mere viden om, hvordan vi effektivt kan påvirke madvaner og livsstil blandt de socialt dårligt stillede børn, siger han og peger samtidig på, at skolerne spiller en vigtig rolle i arbejdet med at forbedre ernæringstilstanden blandt danske børn.Ligesom skolen formodentlig også har en rolle, eventuelt en birolle, når det drejer sig om at forbedre børnenes trivsel. I de omtalte undersøgelser får vi ikke noget bud på, hvorfor så relativt høj en andel unge trives dårligt, bortset fra hos Bente Jensen, der i sin ph.d.-afhandling om børns trivsel i idrætten, peger på, at børn og unge på grund af deres opsplittede og forvirrede hverdag søger kontakt og identitet i idrætten.
|
