Ernæringspolitikken til debat

---

D er var tæt pakket med kvinder omkring bordene på Ledernes Uddannelsescenter i Odense, da kreds 7 i oktober bød 130 medlemmer af fortrinsvis Økonomaforeningen og FOA velkomne til en debataften om ernæringspolitik. I løbet af de fem timer, arrangementet varede, gav en antropolog, en klinisk diætist, en lokalpolitiker, en kantineleder, en kommunal konsulent, en forstander fra en døgninstitution og formanden for Økonomaforeningen Irene Kofoed-Nielsen hver især deres bidrag til debatten om god ernæring.

Et dask over næsen

Der var både spanking og klap på ryggen til køkkenfolket. Aftenens underholdningsmæssige højdepunkt var oplægget fra forstander på døgninstitutionen Elle-ruphus Rose Olsen. Med en stor portion humor og varme gav hun køkkenerne et dask over næsen, fordi de ikke altid er lige flinke til at lukke beboerne ind i køkkenerne og inddrage dem i madlavningen. Med 30 års erfaring fra handicapområdet fortalte hun om udviklingen fra at nedlægge køkkenerne på institutionerne til nu at bygge nye, hvor køkkenet er centrum for hele botilbuddet. Hun opfordrede bl.a. køkkenpersonalet til at huske på, at de ikke ejer køkkenerne og maden i dem, og derfor må lukke mere op for, at brugerne kan kommer der og være med – også selvom de ikke altid lige er på linje med hygiejnereglerne.
– Køkkenet har nogle ting at lære – det må være fleksibelt og åbent, hvor det kan lade sig gøre, så beboerne kan kommer der og få de ting, de kan li'. Det er deres hjem – et bo- og levemiljø. Vi andre kører jo også hjem og spiser det, vi kan lide, sagde Rose Olsen.
Den konservative lokalpolitiker fra Kerteminde, Else Møller, efterlyste først og fremmest større handling bag de mange fine ord om forebyggelse fra sine egne politikerkolleger. Men hun spankede også køkkenpersonalet for ikke at være mere synlige og pågående for at få fokus på deres viden og erfaring med kost og ernæring til bl.a. børn og ældre. Og hun opfordrede køkkenpersonalet til at deltage i forældremøder i institutionerne, så både forældre og pædagoger kunne få del i den ernæringsmæssige viden og erfaring. Og det samme gælder overfor lokalpolitikerne, mente hun.
– Hvis I skal sælge jeres viden til os politikere, må I være pågående og synlige, så vi i fællesskab kan sætte dagsordenen. I skal kontakte systemet for at få en debat om brugerne. I skal være på banen, lave brugerundersøgelser, så I kan være på forkant og gøre jer uundværlige for politikerne. Frem med visionerne, så vi kan skabe fremtidens madkultur, opfordrede Else Møller.

Rengøringsfolk serverer

Der var ros og rygklap fra klinisk diætist Line Bak fra Rigshospitalet, der som et led i et projekt om underernærede patienter på hospitaler, kunne viderebringe tilfredshed med maden fra de syge. Her ligger problemet hos dem, der serverer på afdelingerne.
– Jeg tør jo næsten ikke sige det højt, men på Rigshospitalet er det mange steder ISS-rengøringspersonalet, som serverer maden. Det viser, hvor lav status maden har, sagde Line Bak og gav et par skræmmende eksempler på, hvordan manglende kendskab til mad og hygiejne gjorde, at de i forvejen småtspisende patienterne bestemt ikke fik mere appetit.
Antropolog Jens Kofod fra Fødevaredirektoratet påviste i sit indlæg, at for ældre på plejehjem ligger den største kvalitet ved maden i, at den spises i selskab med andre, de kender.
– Måltidet har en social funktion. Det er ikke så vigtigt, hvad man spiser, men hvem man spiser sammen med. Maden bliver til et måltid, når den spises sammen med andre, var hans erfaring fra de ældre, han har interviewet i forbindelse med et projekt om måltidskvalitet.
–De ældre er fælles om nogle ting, bl.a. at bringe maden ned til bordet. De snakker om de andre beboere og personalet, og det er svært at være ny på plejehjemmet og ikke være en del af en gruppe, sagde Jens Kofod.
Til gengæld havde sammenhængen mellem mad og sundhed ikke rigtigt slået an hos de ældre:
– ‘Hvis jeg har ondt i ryggen, bliver det ikke bedre af, at jeg spiser fisk’, mente en plejehjemsbeboer.

Sund mad i skolen

Maden til de unge var også oppe at vende. Annie Christensen, konsulent og kantineleder i århus Kommune, fortalte om projektet ‘århus har en opskrift’, som handler om at sikre skoleeleverne ernæringsrigtig mad. 40 procent af børnene kommer i skole uden at have fået morgenmad hjemmefra, og mange tyer til de hurtige og tomme kalorier – cola, slik og basser fra bageren. Derfor tilbyder kommunen skolerne en frokostordning med ernæringsrigtig mad med max. 30 procent fedt til børnene. Maden laves centralt og sælges i kantinerne og er blevet en stor succes.
– Børnene skal have 40-50 procent af deres daglige kalorieindtag i løbet af skoledagen, og hvis man skriver op, hvad et barn har fået sådan en dag, ser det ikke ret godt ud, sagde Annie Christiansen og efterlyste et samarbejde med storkøkkenerne og Økonomaforeningen i århus Amt – en efterlysning, som formanden for Økonomaforeningen Irene Kofoed-Nielsen lovede at bringe videre.
Ligesom hun lovede deltagerne at kæmpe for at højne vurderingen af det arbejde, som køkkenerne udfører.
–Mit mål er, at mad som lavstatusområde skal ud af vores daglige tale, fastslog Irene Kofoed-Nielsen.