Pædagogik og projekt

---

Allerede inden Ida Rasmussen kastede sig ud i uddannelsen til voksenvejleder havde hun erfaring med at undervise voksne. En del af hendes arbejde som ledende økonoma på Herlev Sygehus bestod nemlig i at gennemføre en række kvalitetssikringsprojekter.
– Jeg skulle instruere og vejlede andre i at arbejde projektorienteret med kvalitetsudvikling. En opgave, som jeg havde det meget fint med, men jeg manglede pædagogisk erfaring. Faktisk havde jeg besluttet, at vægten i mit arbejde fremover skulle ligge på det pædagogiske, og da jeg så opslaget om voksenunderviser-uddannelsen, syntes jeg lige, det var det, jeg manglede. Så søgte jeg uddannelsesorlov. Job som kommuneøkonoma Da uddannelsen som voksenunderviser var afsluttet, besluttede Ida Rasmussen sig imidlertid for ikke at vende tilbage til centralkøkkenet ved Københavns Amtssygehus i Herlev. I stedet valgte hun et job som ‘kommuneøkonoma’ i Bramsnæs Kommune.
Den første udfordring i det nye job bestod i at sammenlægge kommunens to plejehjemskøkkener og ruste medarbejderne, fra de to køkkener, til det nye samarbejde. Det viste sig, at det var to forskellige virksomhedskulturer, der skulle forenes – og Ida Rasmussen fik rigeligt brug for sin nyerhvervede pædagogiske viden.
– Uddannelsen gav mig et godt grundlag at forstå og samarbejde med personalet på. Det er jo håndværkere, jeg har med at gøre, siger Ida Rasmussen, der selv især har brugt økonomauddannelsens teoretiske del.
– Men det er ikke kun overfor personalet, der er brug for pædagogiske evner. Det er jo os, der skal servicere brugerne, sætte brugeren i centrum, så vi har brug for at forstå mennesker og deres reaktionsmønstre. Det har jeg lært en masse om på voksenunderviseruddannelsen, og det lærer vi ikke meget om i økonomauddannelsen, siger Ida Rasmussen.

Masser af projekter

– Mit afsluttende projekt på voksenunderviseruddannelsen handlede om kostpolitik. Og en af de første opgaver i Bramsnæs Kommune var netop at udarbejde en kostpolitik, så også i den forbindelse kunne jeg umiddelbart bruge det, jeg havde arbejdet med i uddannelsen, fortæller Ida Rasmussen. I øvrigt blev kostpolitikken udarbejdet i samarbejde med brugerne, da ældrerådet i Bramsnæs var involveret i arbejdet.
På voksenunderviseruddannelsen blev i det hele taget udarbejdet en del projekter, noget der vil blive større behov for at kunne i fremtidens køkken, mener Ida Rasmussen.
– Vi lavede masser af projekter, gode og dårlige, men alle lærerige. Vi var tre på uddannelsen med en kostfaglig baggrund, og det var en styrke at kende hinandens baggrund, når der skulle laves projekter.
Ellers var det spændende at arbejde sammen med deltagerne med en helt anden baggrund og en anden virksomhedskultur end køkkenernes – og det var der gode muligheder for, da både bankfolk, en musiklærer, pædagoger og folk med arbejde på social- og sundhedsområdet, deltog på uddannelsen, fortæller Ida Rasmussen.
Mens der på uddannelsen var god tid til at fordybe sig i projekterne, ser det lidt anderledes ud i virkeligheden.
– Her i køkkenet er der projekter nok til lange tider. Det er i sig selv et stort projekt at styre økonomien i forbindelse med køkkensammenlægningen, kostpolitikken skal føres ud i livet, og så er vi også i gang med et skolebespisningsprojekt. I det nye år vil vi sætte gang i en mere systematisk kvalitetsudvikling – men så er det medarbejdernes tur til at komme på kursus, siger Ida Rasmussen.

Køkkenanalyse undervejs

I øjeblikket er der knyttet en konsulent til køkkenet i Bramsnæs Kommune. Så måske bliver der også brug for Ida Rasmussens projekterfaringer , hvis hun vil give et bud på køkkenets drift. Og det er hun helt parat til.
– Hvis det ender med, at køkkenet skal i licitation, så byder vi selvfølgelig selv, siger hun uden vaklen.