Det er ikke jer, jeg vil ramme

Kost, ernæring & sundhed 4 · 2000 | tekst: mette jensen

Jeg kritiserer ikke personalet, men politikerne. Man indførte køle/ vakuummaden for at spare, og nu står vi i den situation, at de gamle ikke får det daglige besøg, og at de skal sidde og rode med disse pakker, som somme tider har bakterier i sig.
Sådan siger byrådsmedlem Tommi Larsen, der har talt imod køle/vakuummaden, lige siden flertallet i Bramming Byråd besluttede at indføre den i 1992. Et flertal, der nu som dengang består af alle partier minus Folkelisten, som i dag tæller tre byrådsmedlemmer, inklusive Tommi Larsen.
Det med bakterierne er ifølge Centralkøkkenet kun forekommet i forbindelse med indkøringen af systemet i 1993?
– Det kan godt være, det har jeg ikke undersøgt. Det er selve ordningen, jeg angriber. Jeg mener, at man bør erkende, at den ikke bliver rentabel, og at vi bør skrotte dette svenske system. Folk vil have varm mad, og så længe kommunen ikke vil levere den, køber de den andre steder. Jeg mener, at der skal være en valgmulighed, sådan som man har det i vores nabokommune Esbjerg, siger Tommi Larsen.
Men du er i mindretal, og alligevel fortsætter du med at kritisere køle/vakuummaden. Har du tænkt på, at din kritik opleves som en belastning af kommunens ansatte i Centralkøkkenet?
– Det er ikke dem, jeg vil ramme. Deres mad er sikkert udmærket, hvis man får den serveret frisklavet. Det er madsystemet, der er dårligt, og det vil jeg blive ved at kritisere, til jeg selv bliver pensionist og skal have den elendige kølemad!

Vi bør bakke op

Formanden for socialudvalget i Bramming Kommune hedder Signe Jensen og repræsenterer Venstre, som sammen med Socialdemokratiet og de radikale udgør det politiske fundament for Centralkøkkenet og køle/vakuummaden. Hun erkender, at støtten til køkkenet og dets medarbejdere kunne være mere udtalt, end den har været hidtil:
– Jeg kan godt forstå, hvis medarbejderne efterlyser opbakning, for den kritik, der kommer fra Tommi Larsen, er gennemsyret af mistillid, og den er uberettiget. Medarbejderne kan ikke tage til genmæle, og de forsøger hele tiden at gøre det bedst mulige ud fra de vilkår, de har. Måske bør vi gøre noget mere for at vise, at de har vores opbakning, siger Signe Jensen.
Hos Økonomaforeningen har de ansatte først og fremmest kunnet hente gode råd og moralsk støtte. Selv med Arbejdsmiljøloven i hånden er det svært at bevise, at Tommi Larsen med sin kritik træder uden for rammerne af, hvad en arbejdsgiver kan tillade sig over for sine ansatte.
– Vi må jo erkende, at køkkendøren står mere og mere åben, og at medlemmerne i højere grad end tidligere kan risikere at komme i klinch med politikere – der tilmed er arbejdsgivere. Derfor er det efter min vurdering klogt, at de ansatte og deres tillidsrepræsentant lægger op til dialog gennem de kanaler, hvor de har indflydelse, f.eks. gennem MED-udvalget, siger faglig sekretær Holger Pedersen, Økonomaforeningen.