Spis ikke for to

---

På Grenaa Centralsygehus havde jordmødrene registreret et stadig stigende antal overvægtige gravide. Og da overvægt er forbundet med forskellige risici i graviditeten, ønskede jordmødrene, at kunne tilbyde de overvægtige gravide kostvejledning. Det kan gravide kvinder imidlertid ikke umiddelbart tilkomme på amtets regning, heller ikke selv om de er overvægtige. Så der måtte tænkes kreativt og mobiliseres nogle andre kræfter før vejledningen kunne blive en realitet.
Lejligheden bød sig, da Grenaa Sygehus i 1996 påtog sig rollen som århus Amts første sundhedsfremmende sygehus, hvilket betyder, at sundhedsfremme skal være en del af sygehusets funktion. Og da kostvejledning af de gravide netop har et sundhedsfremmende og forebyggende sigte, var det oplagt at tilbyde projektet i denne sammenhæng.
Kostvejledningen skal konkret forebygge komplikationer i forbindelse med graviditet og fødsel og fastholde de gode kostvaner hos de gravide også efter fødslen.
Derfor kom der gang i projektet Spis ikke for to, der er et samarbejde mellem sygehusets jordemødre, en gynækolog, en projektkoordinator og den kliniske diætist.
I første omgang var det et forsøgsprojekt, der var planlagt til et år. Men projektet var en stor succes – så vejledningen fortsatte udover projektperioden.

Kvinderne er interesseret

– Projektet blev en succes, fortæller diætist Anna-Louise Nedergaard, Grenaa Centralsygehus. Og det betyder, at styregruppen for det Sundhedsfremmende sygehus allerede i 1999 vedtog at fortsætte ordningen. Konklusionen var, som også begrundelsen for projektet, at en ændret livsstil hos overvægtige gravide er et relevant forebyggelsesprojekt. Og i øvrigt til et acceptabelt udgiftsniveau, refererer Anna-Louise Nedergaard fra styregruppens konklusion.
– Det betyder, at jordmødrene nu hvert år nu kan henvise 30-40 overvægtige gravide til kostvejledning hos mig. Og langt de fleste er interesseret i vejledningen.
Det er et godt tidspunkt at tilbyde vejledning på, for motivationen for at ændre vaner er stor hos de gravide.
– Som gravid er man meget opmærksom på kroppens og barnets behov. De fleste gravide er også overbeviste om, at deres kostvaner vil gå i arv til børnene, så kvinderne er meget motiverede for at ændre madvaner, er Anna-Louise Nedergaards erfaring.

Individuel vejledning

Kvinderne får tilbud om en eller to vejledninger før fødslen og en – eller flere efter behov – efter fødslen. Vejledningerne efter fødslen forudsætter dog, at en indsats og at kvinden har tabt sig. Vejledningen varer som regel en halv time.
– Første gang tager det længere tid, som regel halvanden time. Vi skal lige lære hinanden at kende, siger Anna-Louise Nedergaard.
Hvis kvinden har været her før, tager jeg udgangspunkt i, hvad der tidligere er sket med hendes vægt under graviditeten og efter fødslen og snakker også med hende om amning. På den måde forsøger jeg at koble teorien om maden med hendes erfaring.
Jeg spørger til hendes kostvaner – der tit er anderledes under graviditeten end ellers – for at finde ud af, hvor der kan sættes ind. Og så udarbejder vi sammen en diætplan, som i øvrigt også sikrer – hvis hun altså følger planen – at hun får hun de næringsstoffer, hun har brug for.

Ingen slankekur

Er der ikke et problem i at få kvinderne til at gå på slankekur, når de allerede er gravide?
– Kvinden skal ikke på slankekur, men lære at spise anderledes, siger Anna-Louise Nedergaard. Og ændrede vaner bevirker som regel at hun ikke tager så meget på i vægt, som hun ellers ville have gjort – og det målet. Ikke at hun skal tabe sig. Selvom mange kvinder selvfølgelig ønsker – og nogle forventer det. Men så kan det være motiverende at tilbyde en vejledning efter fødslen, hvor hun måske så kan tabe sig. Men det er stadigvæk ikke en slankekur. Det er der ikke noget der hedder her, fastslår diætisten. Målet er at ændre madvaner og livsstil. F.eks. at spise flere måltider om dagen. Jeg anbefaler seks måltider dagligt, hvor de fleste kun er vant til at spise to, tre måltider, fortæller Anna-Louise Nedergaard, og det kan godt være svært at lave om på for kvinderne.
Det viser sig, at de gode vaner, som de gravide bliver præsenteret for af diætisten, hænger ved. Nogle af dem i hvert fald.
– Jeg har fulgt op på nogle af kvinderne et år efter, hvor de nye madvaner er ved at være en del af dagligdagen. Selvfølgelig er der nogen, der mister motivationen, men nogle af vanerne hænger ved, f.eks. det at undlade smør på brødet og stege i mindre fedt.