Topmøde i Fredericia

---

For første gang arrangerede Økonomaforeningen i slutningen af november en kredskonference for alle kredsbestyrelser, der over to dage skulle arbejde med politik. Konferencen blev ledet af konsulent Tim Lund-Jensen, som mange kender fra foreningens tillidsrepræsentantkurser, ligesom foreningens politiske ledelse, formand Irene Kofoed-Nielsen, og næstformand Ghita Parry, var med. De to sidste mest på en lytter.
Formålet med kredskonferencen var at arbejde med forslag til lokale reaktioner på medlemmernes forhold i køkkenerne og med en profilering af faget. Begge dele kom der mange bud på i løbet af en konference, der var præget af stort engagement og vilje til forandring.
– Jeg kom på forslaget i foråret, fordi jeg ikke syntes, at der var tilstrækkelig sammenhæng mellem det centrale og lokale arbejde, og måske haltede det også med opfattelsen af rollen som politisk valgt, fortæller Økonomaforeningens formand, Irene Kofoed-Nielsen.
Og på konferencen blev hun bekræftet i det rigtige i at fokusere på rollerne i arbejdet, fortæller hun.
– Som politisk valgt skal du øve dig på samspillet med andre, og det bliver en stor opgave i fremtiden, ikke mindst for en lille organisation, men det vil gavne ikke mindst i f.eks. MED-systemet, siger Irene Kofoed-Nielsen.
Og man kan vel egentlig sige, at kredsbestyrelserne hurtigt blev samspilsramte. I hvert fald blev de ‘tvunget’ til at arbejde i grupper på tværs af kredsene. Der skulle lukkes op for ideer og problemstillinger i såvel fag som kredsarbejdet.

Større synlighed

Noget af det, der gennemsyrede de to dages arbejde, var et ønske om større synlighed, større gennemslagskraft. Enigheden bredte sig fra Færøerne i nord til Ribe i syd, men der var lige så stor enighed om, at det er vanskeligt rent faktisk at gøre noget.
Men målet blev klart: kredsenes arbejde skal være mere markant. Medlemmerne skal opleve kredsene som nogen, der er lige omkring dem på arbejdspladserne og uddannelsesstederne, som råber op i pressen og markerer sig, når medlemmernes interesser trues.
Økonomaforeningen skal kunne matche selv de største samarbejdspartnere. Det gælder andre organisationer og arbejdsgivere, men det kræver både engagement og mere uddannelse.
Det var en holdning, der glædede Irene Kofoed-Nielsen:
– De skal mene noget, turde være mere synlige, for det er altså ikke kun på Nørrevold, at synligheden skabes.
Der var et andet markant ønske nemlig om en rød tråd i Økonomaforeningens struktur og politik, som kredsene skal have større indflydelse på. Til gengæld kan foreningen trække på en større profilering ude blandt medlemmerne. Kredsformændene på konferencen mente blandt andet, det kan ske ved, at hovedbestyrelsen bliver sammensat af kredsformænd, og ved at kredsene involveres i det arbejde, der centralt fra retter sig mod de enkelte kredse.
Det var med et skævt smil formanden hørte dette. Det var nemlig lige vand på hendes mølle. To gange har hun foreslået en ændret struktur, og hver gang er det blevet nedstemt på foreningens generalforsamling.
– Jeg bider gerne på igen, hvis kravet fremsættes af medlemmerne denne gang, siger hun.

God reaktion

– Det var rigtigt godt, at hele kredsbestyrelsen var med, og at vi alle fik det samme at gå hjem med, siger formanden for kreds 4, Anette Kræmer, der var meget tilfreds med både resultatet og arbejdsformen under de to dages konference.
– Vi fik en masse ideer til, hvordan man kan gå hjem og arbejde for mere synlighed, og samtidig fik vi gode forbindelser til andre, kredsbestyrelser. Det var meget vigtigt, siger hun.
Den holdning deles af kredsformanden for kreds 15, Nina Frank Kragskov.
– Det gav lige det skub, vi trængte til. Og det var rart med den gode dialog og især erfaringsudveksling mellem kredsene, siger hun.
Kredsbestyrelsen var dårligt kommet hjem, før de gik i gang med arbejdet. Næste års tema på Bornholm bliver skolemad, og her får de megen gavn af konferencen, mener hun.
Lene Dahl Larsen, formand i kreds 8, er mere skeptisk, selv om hun på sigt tror, at ideen med en kredskonference er god nok.
– Men jeg tror, at dem, der fik mest ud af det, var de kredse, hvor der ikke sker så meget. Hos os sker der allerede meget, både over for seniorer og elever og alle medlemmer, men på den anden side har vi selvfølgelig kunnet bidrage til erfaringsudvekslingen.
– Og kreds 8 fik da også inspiration med hjem, erkender hun. Selvom der var for lidt tid til debat til sidst.
Netop forskelligheden var noget af det, som næstformand Ghita Parry lagde mærke til, men hun ser det som en styrke, at nogen er længere fremme end andre, og dermed kan inspirere til det videre arbejde.
– Og det er vigtigt, at vi ikke blot er en stor ens masse. Vi skal turde være os selv, siger hun.