Processing time: 1337708630.7050 secs
De fleste børn elsker at lave mad, hvis de får lov. Men få børn bliver opfordret til at være med, når far og mor går i køkkenet. Måltidets Hus satte fokus på børns holdninger til mad – og på de gode råvarer.

Børn i køkkenet


I dag er det ikke kunderne i restauranten, der kan få sveden til at springe på kokken Claus Christensens pande. Men den store flok børn, som har sat ham i stævne på standen i Øksnehallen, hvor Måltidets Hus har arrangeret udstillingen Børn i køkkenet.
På denne stand har kokke fra forskellige restauranter indvilget i at lave mad med nogle af de børn, der besøger udstillingen.
Claus Christensen, fra Restaurant Gammel Mønt, viser børnene råvarerne, fortæller hvordan de skal tilberedes og kaster sig sammen med børnene ud i at tilberede et godt måltid.
Drenge og piger, tilsyneladende i alderen seks til ni år, er vældigt optaget af al maden, store kokkeknive og boblende gryder. Der er ca. ti på et hold, så der er nok at holde styr på – også for kokkene.
Mens kødet simrer i gryden, og æblerne steger i ovnen, får børnene en pause – og kan se sig om på udstillingens øvrige stande.
Her kan man få diplom for at være en modig smager, der har åbnet munden for forskellige slags råkost, blodpølse med æblemos og andre mærkværdigheder. Men man kan også rulle chokoladekugler, smøre frugtmadder, spille ludo med mælkekartoner eller skrælle den længste æbleskræl. Og i den mere dramatiske afdeling – se en hjort blive skåret op og parteret.

Mad på morgenkvisten

Veninderne Anna og Mathilde har været i sving på kokkenes stand. Men nu har de pause.
– Ja, vi laver somme tider mad derhjemme, til os selv, bekræfter pigerne. Marengs og kager f.eks.
Men de går også til madlavning på Skovshoved Skole i deres fritid. Og de er skrevet op til et kursus på Meyers Kogeskole for børn. De synes, det er sjovt at lave mad.
Anna ville gerne have en fast maddag, men det er ‘altså ikke rigtigt blevet til noget endnu derhjemme,’ fortæller hun.
– Nej, siger Vibeke Kampmann, Annas mor. Det er fordi, jeg ikke tror, det er en god ide med en fast maddag. Min erfaring siger mig, at der altid er allermest gang i legen, når det er madtid. Og mad skal ikke laves af tvang. Det skal være af lyst. De er altid velkomne til at deltage. Og gør det ofte.
– Hos os er det vigtigt, at der er teamwork om maden. At børnene ikke kun bliver bedt om at sætte tallerkner, salt og peber på bordet. Det er vigtigt, at børnene er med til at lave mad. Ellers kommer de jo hjemmefra uden at kunne den mindste smule. Og så er der mange, der aldrig rigtig kommer igang, tror jeg. Så kaster de sig over underlige eksperimenter, thai-mad osv., mener Vibeke Kampmann.
Ifølge Annas mor laver Anna morgenmad hver morgen. Det glemte hun at fortælle, inden hun forsvandt i mylderet i Øksnehallen. Men det er nok fordi, det er blevet en vane – en god en, vel at mærke. Ellers skulle hun nok have husket at fortælle, hvor træls det er, at hun hver dag skal stå tidligt op for at lave morgenmad til hele familien.
– Det er helt frivilligt. Anna står op en halv time tidligere end os andre og dækker bord, tænder lys og laver havregrød af hjemmelavet müsli – mens hun hører trafikradio. Jeg tror, hun kan lide roen i huset, fortæller mor.

Køkkenet som fristed

– Min far og mig kan godt li' stærk mad, siger Kasper, samtidig med at han lægger otte chili i morteren, for at støde dem sammen med en række andre krydderier til en stærk karry.
Kasper er endelig nået gennem køen ved Økonomaforeningens og krydderifirmaet Santa Marias stand. Her stødes karry. Sød eller stærk. Duften og farverne er en oplevelse. Lige som det overraskende i selv at kunne lave karry.
Kokken Oscar Umahro Cadogan rister de hele krydderier, f.eks. koriander og spidskommen, kardemomme og kanel, før han hjælper børnene med at støde dem i morteren. Ristningen lokker alle smagsnuancerne i frøene frem, og duften breder sig et godt stykke rundt i Øksnehallen og trækker børn og voksne til.
Køkkenassistent Mona Juul Petersen hjælper børnene til rette med de store mortere og krydderierne. Til dagligt arbejder hun i Poppelhuset i Albertslund, hvor hun laver økologisk mad til – og med – børnene.
– Der kommer som regel et par stykker ad gangen og er med til at lave mad. Det er, hvad der er plads til. Men det fine er, at alle børnene kommer i køkkenet. Også børn, som man ikke lige skulle tro, havde lyst til at være med. De kommer for at snakke og få ro og fred.
Og det kan børn ofte finde i køkkenet. Selv på en overfyldt stand i Øksnehallen. I hvert fald har Astrid og Bjarke, på henholdsvis to og tre år, fordybet sig godt og grundigt i bolledejen på Nærings- og Nydelsesmiddelforbundets stand.
– Maden kan godt konkurrere med legen. For det meste i hvert fald. Og fjernsynet trækker heller ikke så voldsomt endnu, fortæller deres mor, Tine Feldstein. De vil meget hellere være med i køkkenet.


Processing time: 0.0831 secs