Der mobbes nedad

---

I begyndelsen kan det være svært at sætte fingeren på, hvad der er galt. Det er, som om der foregår noget bag ryggen af mobbeofret, som reagerer ved at blive usikker og forvirret. Først senere bliver den underlige fornemmelse til en nagende vished om, at kollegerne – og i langt de fleste tilfælde chefen – mere eller mindre bevidst udøver psykisk chikane.
Arbejdspsykolog og ph.d. Eva Gemzøe Mikkelsen dokumenterer i en nyere undersøgelse, at mobning rammer mellem to og fire procent af alle danske voksne lønmodtagere. Og undersøgelsen, der omfatter 118 danskere, som er blevet mobbet på arbejdspladsen, viser, at det i 40 procent af sagerne er chefen, der mobber, i 14 procent kolleger, i fem procent er det underordnede, mens det i resten af tilfældene er både kolleger og chefen, der står for mobningen.
Mobbeofrene kan fortælle rystende eksempler på, hvordan de er blevet krænket og ydmyget. Nedsættende sladder og bagtalelse er typisk. Og rummer alt fra kritik af udseendet, tilbageholdelse af nødvendig information, manglende oplæring, fratagelse af det gode og spændende arbejde til at sende kagefadet forbi.

Onde og dumme

I en ny bog, De onde og de dumme, sætter Hans-Otto Loldrup og Anne-Grete Jelstrup spot på problemet. De har begge en fortid i fagbevægelsen som henholdsvis redaktør og tillidskvinde. De har skrevet bogen som en hjælp til ofre og deres pårørende, og den er baseret på interviews med 14 ofre for dårlige lederes psykiske chikane.
Bogens titel refererer til de to yderpunkter blandt destruktive ledere. Der findes de decideret ondskabsfulde, som går efter at få folk ned med nakken. Og så er der også den type ledere, som ikke magter opgaven. De undgår at løse konflikter, og de sætter folk op imod hinanden.
Bogen er fuld af rystende eksempler på psykisk chikane. F.eks. historien om den enlige mor, som altid får vagten på plejehjemmet juleaften, selv om det faktisk er andres tur.

Nedbryder selvværdet

Kun fantasien sætter grænser for nedrighederne. I bogen er der en alenlang liste med eksempler på, hvordan psykisk chikane kan komme til udtryk: lederen reagerer stort set kun ud fra aggressioner. Lederen er uimodtagelig overfor mægling og vil se et forsoningsforsøg som en invitation til at gå videre med overgrebene. Lederen gør sig usynlig, griber ikke ind, vejleder ikke medarbejderen – men overvåger denne for siden at slå til med trusler eller fyreseddel, fordi der er lavet fejl i arbejdet. Lederen bagtaler medarbejdere, der ikke er til stede. Eller bruger syndebukke til at fremkalde usikkerhed, frygt og disciplin i stedet for arbejdsglæde.
– Psykisk chikane nedbryder langsomt, men sikkert, folks selvværd. Ofret begynder at opfatte sig selv som værdiløs og dårlig til arbejdet. Personen bliver med tiden meget selvudslettende og stiller sig selv spørgsmål af typen: kan jeg bruges til noget? Vil de beholde mig? Kan jeg gøre mere for at de ikke fyrer mig?
Hvis angrebene fortsætter, vil de fleste netop ende med ikke at være gode nok, forklarer Hans-Otto Loldrup.
Rent fysisk oplever ofrene, at de får svært ved at slappe af – også derhjemme, for tankerne kværner hele tiden rundt om problemerne på arbejdspladsen. De fleste får svært ved at sove. Nogle begynder at ryge eller drikke alt for meget. Forholdet til de nærmeste kan også tage skade. Flere af bogens interviewpersoner er for eksempel blevet skilt som en direkte følge af de belastende forhold, de har været udsat for.

Kom væk

– Det bedste råd er i de fleste tilfælde at komme væk fra arbejdspladsen. Mange af de mennesker, som vi har interviewet, siger, at de blev for længe. De forestillede sig, at hvis bare de gjorde sig ekstra umage, ville tingene løse sig. Men sådan går det desværre sjældent. Der er derimod en tendens til, at mobningen og dens virkninger bliver værre og værre, jo længere tid der går, siger Hans-Otto Loldrup.

Kun få retssager

Psykisk chikane har vidtrækkende og alvorlige konsekvenser for såvel ofret som for samfundet som helhed. Mange af ofrene har fået ødelagt både livskvalitet og helbred og har svært ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet igen.
Selv om konsekvenserne er så alvorlige for den enkelte, er der stort set ingen, som vælger at anlægge en retssag. Ofret ønsker ikke at få rodet op i tingene, og selv om sagen kan synes oplagt, risikerer ofret en fordrejning af sagen, så den alligevel falder ud til den tidligere arbejdsgivers fordel. Det er svært at få eventuelle kolleger til at stå frem som vidner, idet de jo med rette kan være bange for selv at miste jobbet. Dertil kommer, at der mangler retspraksis for den slags sager i Danmark.
– Ifølge arbejdsmiljølovgivningen er det arbejdsgiverens ansvar at sørge for, at arbejdsmiljøet – også det psykiske – er i orden. Problemet er, at arbejdsmarkedets parter kan lave aftaler om, at man selv klarer problemerne ude på arbejdspladserne. På den måde kan man holde Arbejdstilsynet ude, og det er et stort handicap for mobbeofrene, som så selv skal udrede de ofte meget komplicerede sager, forklarer Anne-Grete Jelstrup.
– I den danske lovgivning er der stort set ingen sanktionsmuligheder overfor en chef, der mobber. I Norge har man indført helt andre regler på området. Her koster det virkelig kassen at forulempe sine medarbejdere. En skrappere dansk lovgivning på området kan helt sikkert være med til at forebygge mobning, mener Anne-Grete Jelstrup. <unknown tag: reference>De onde og de dumme
– en bog om destruktiv ledelse
Anne-Grete Jelstrup og Hans-Otto Loldrup
Forlaget Frydenlund
198 kr
www.destruktiv-ledelse.dk.</reference>