Mad uden udpinte dyr

---

To hunde legede på køkkengulvet nederst i Ungdomshuset, mens to unge kvinder fortalte om deres mad uden udpinte dyr.
– Vi har et ønske om, at hverken dyr eller mennesker kommer til skade. Om at vi kan leve i harmoni med naturen, sagde Christina.
Det var hende og Nikoline, det drejede sig om. De var kvinderne bag Ungdomshusets folkekøkken, og de mente, at verden bevægede sig i en forkert retning. Hver onsdag serverede de mad for en tyver – mad, man roligt kan kalde politisk korrekt. Deres køkken var også berømt eller i hvert fald temmelig populært. Ikke sjældent mødte flere end 200 mennesker frem til fællesspisning.

Takkeord på pladeomslag

Køkkenet i Ungdomshuset var vegansk, en hardcore version af vegetarisk og uden tvivl den venligste over for naturen, inklusiv den menneskelige. Christinas og Nikolines madlavning tog nemlig ikke blot skarp afstand fra kød og fisk, men serverede heller ikke mælk eller æg – i det hele taget intet, der på nogen måde kunne spores tilbage til et dyr.
– Folkekøkkenet benytter heller ikke varer fra regimer, der undertrykker sit folk. Eller varer, der transporteres over store afstande i lastbiler til unødvendig belastning for miljøet, sagde Christina.
Hun og Nikoline sad mellem gryder, pander og kasser med remedier. Ikke store, nærmest spinkle, men med stor øvelse i at lave mad.
– Da jeg startede for fire år siden, vidste jeg ingenting om at lave mad. Den første aften jeg skulle lave maden i folkekøkkenet, kom jeg bare alle de ting, der stod på en liste, i en gryde, fortalte Nikoline. Det blev til suppe, sådan noget gult og grødagtigt noget. Men der var da nogen, der sagde tak bagefter, sagde hun med et lille grin.
Da jeg mødte dem, betragtede de sig i al beskedenhed som dygtige til at lave mad. Da serverede de rask væk fire eller fem retters middage, det hele hjemmelavet fra bunden, ofte med udsolgt og kunder, der måtte gå skuffet hjem. Prisen, en tyver, blev heller ikke overgået ret mange steder.
– I maj og juni begyndte der at komme sygt mange mennesker. Vi lavede bare mere og mere, og der var stadig ikke nok, fortalte de ikke uden stolthed. Nogen siger, at Ungdomshusets folkekøkken er det bedste i Europa. Det har vi fra bands, der har turneret overalt. Mange af dem har også takket os på deres pladeomslag, fortalte Christina.

Ind i miljøet

For de to piger var det at lave mad også en fed måde at komme i kontakt med hinanden på. Hvis nogen var nye i Ungdomshuset, kunne de hjælpe til i folkekøkkenet, så kom de hurtigere ind i miljøet, forklarede de.
– Om onsdagen spiser vi sammen i Ungdomshuset. Vi er fælles om noget. I alt for mange familier sidder folk bare foran Lykkehjulet med hver sin tv-middag, sagde Nikoline.
Den veganske menu havde en anden fordel. Den udelukkede ikke nogen. Alle kan tåle at spise vegansk. Og hvis nogen ikke kunne betale, kunne de hjælpe med opvasken eller oprydningen bagefter – eller nøjes med at give det, de havde. Maden skaffede holdet bag folkekøkkenet ofte gratis eller meget billigt. For eksempel havde de aftaler med grønthandlere, der gav dem grøntsager, hvor skralden var lidt grim eller forslået, så ingen ville købe dem.
De gode sager kunne så f.eks. blive til: Peanutbuttersovs med linsebøffer, to slags råkost, grillspyd med champignon, hele hvidløg og løg, kartoffelpandekage, jasminris og boghvedefranskbrød – som menuen stod på en af onsdagene.

Nej tak til tilsætning

– Vores filosofi er, at folkekøkkenet skal være lækkert og bæredygtigt. Det skal skåne naturen og beskytte dyr og mennesker. Vi bruger kun rene råvarer og det, som hører sæsonen til, sagde Christina og fremhævede, at hvis man spiser en kødbøf, er der gået 20 gange så mange ressourcer til at producere den, som hvis der bliver dyrket grøntsager i stedet.
– Det er synd for dyrene og et kæmpe spild i en verden, hvor mange mennesker sulter, mente de.
– Det værste var, da man slog 50.000 kyllinger ihjel, og det blev vist i tv – uden advarsler om de stærke scener. For mig var det forfærdeligt at se, hvordan man bare gassede kyllingerne og hældte dem i skraldespanden. Uden at tænke på, at de også havde liv, hjerne og følelser, fortalte Christina.
– Hvad er det for nogle mennesker, der kan gøre det. Den industrielle fødevareproduktion er totalt kynisk. Hun talte sig varm.
Et andet punkt, de begge var kraftigt imod, var tilsætningsstoffer. Aromastoffer, som i virkeligheden er rene kemikalier.
– Jordbæraroma indeholder mere end 300 kemikalier. Det propper man for eksempel i jordbærmilkshake, men ikke et eneste jordbær. Til sidst tror folk, det smager forkert, hvis der ikke er kemikalier i.
Sådan er det ikke i Europas måske bedste folkekøkken.