Fokus på økologisk kvalitet

---

Bag et bord fyldt med økologiske råvarer fra ind- og udland – stod stjernekokken Jan Friis-Mikkelsen en formiddag i november på scenen i den store sal i Odense Congress Center.
På stolerækkerne nedenfor sad over 600 deltagere – konsulenter, forskere, landmænd, organisationsfolk og handelsfolk.
De kom ikke for at se kokken skabe kogekunst af råvarerne på bordet. De kom for frivilligt at få verbale øretæver af ham.
– Jeg vil meget gerne servere økologiske varer i min restaurant, og jeg vil allerhelst servere noget, der smager fantastisk, sagde kokken som en blid start.
Hvorefter han gik i gang med at påpege, hvorfor en stor del af de økologiske varer ikke er gode nok hverken til en fin restaurant, storkøkkener eller almindelige forbrugere.

Halvrådne løg

Af de tilfældigt indkøbte varer fremviste han en muggen clementin, halvrådne løg, runkne gulerødder, slatne og kedelige salatblade.
– Generelt er der uhyggeligt mange af de økologiske varer, som ikke er pengene værd, lød konklusionen.
Selv om hverken publikum eller arrangørerne af kongressen, Dansk Landbrugsrådgivning, Økologisk Landsforening, Forskningscenter for Økologisk Jordbrug samt Forbrugerrådet, nød at høre Jan Friis-Mikkelsen svinge pisken over dem, fandt de det dog nødvendigt at høre, hvad han havde på hjerte. For der er stort behov for debat og nye tiltag, det er alle i den økologiske sektor enige om.
Det er efterhånden flere år siden, at salget af økologiske produkter er holdt op med at vokse, og aktuelt er der klare krisetegn med overproduktion af mælk og prisfald for landmændene.

Brug for sikre leverancer

Men situationen er trods alt ikke helt elendig. Det forstod tilhørerne på funktionschef Anette Carlsen, Sygehus Vestsjælland.
I de store sygehus-køkkener i Vestsjællands Amt er det i løbet af tre år lykkedes at nå det politisk fastsatte mål, at 50 procent af råvarerne skal være økologiske. Og da Anette Carlsen tilmed kunne fortælle om megen ros fra patienter og sygeplejersker til maden, så kan kvaliteten næppe være den rene ynk.
– Men det har været svært, fortalte Anette Carlsen.
Som konkret eksempel nævnte hun morgenbrød.
– Vi kan ikke finde nogen, der kan levere godt økologisk brød. Vi har ledt i tre år, men det er ikke lykkedes. Kvaliteten er som den, Jan viste frem, fortalte hun med henvisning til et skrækeksempel på en økologisk bolle.
– Den er uden fylde og uden smag, tilføjede Anette Carlsen.
Hendes største kritikpunkt gik dog ikke på kvaliteten, men på manglen på økologiske halvfabrikata og på forsyningssikkerheden.
– I vore køkkener kan vi ikke skrubbe, skure og skrælle grøntsagerne. Det skal de være, når vi får dem ind i køkkenet. Og varerne er absolut ikke lette at skaffe, fortalte den vestsjællandske funktionschef.

Debat om institutionskøkkener

Blandt deltagerne i kongressen var der ikke alene bred enighed om, at kvaliteten af de økologiske varer skal bringes op, så den overhaler de konventionelle varer. Det var også en udbredt holdning, at det offentlige er nødt til at engagere sig mere i at fremme økologien.
Hvilket blandt andet kan ske ved at købe flere økologiske varer ind til køkkener i offentlige institutioner og kantiner.
Det mest anvendte argument for et større offentligt engagement er, at kun økologisk landbrug kan holde grundvandet fri for sprøjtemidler, og at økologisk drift i det hele taget er en stor fordel for miljø og natur. Derfor er økologien en samfundsopgave, som det offentlige må involvere sig stærkere i, mener økologiens fortalere.
Det førte til en skarp debat med fødevareminister Hans Chr. Schmidt, da han gæstede kongressen.
– Der er ingen tvivl om, at økologerne har givet os nogle vigtige redskaber, når vi ser på natur, miljø og dyrevelfærd. Økologerne har sat en dagsorden for det øvrige landbrug, og det har været en sund proces, fastslog han.
Men derfra og til at forstærke det statslige engagement til forskning, omlægning, kampagner med mere – så langt vil Hans Chr. Schmidt ikke gå.

Ikke flere penge

Da han af en tilhører i salen blev opfordret til at genoplive den nedlagte pulje til omlægning af institutionskøkkener til økologisk drift, svarede ministeren:
– Det er ikke en god idé at diktere offentlige institutioner, at de skal købe økologiske varer. Det giver ikke varige forbrugere at pådutte folk noget.
Og da en anden tilhører argumenterede med, at støtte til frivillig omlægning langt fra er det samme som tvang, men tværtimod er at give institutionerne en reel valgmulighed mellem økologisk og ikke-økologisk, holdt Hans Chr. Schmidt fortsat fast på, at spørgsmålet om omlægning i køkkener ikke er noget, han som minister vil eller skal tage stilling til.
– Det skal være bestyrelsen i daginstitutionen eller skolen, som tager den debat, fastslog han.