Drag omsorg for dig selv

---

– Sommetider når jeg går hen ad gaden, kan jeg tænke: »Nå, her kommer Anne-Marie godt nok – rank og med hovedet løftet«. Jeg tror da ikke, jeg ligefrem har gået krumbøjet tidligere i mit liv, men nu føler jeg, at »Her kommer jeg!«.
Anne-Marie Rys stemme er varm og glad. Hun er kommet ud på den anden side af et arbejdsforhold, hvor hun i et par år blev udsat for mistillid og mobning fra sin leders side. Anne-Marie Ry var ansat i en vuggestue som køkkenassistent, men valgte at forlade arbejdspladsen på grund af problemerne (Se ‘økonomaen’ 3, 2003)

Den evige ja siger

Efterfølgende fik hun psykologhjælp og et 18 ugers selvudviklingskursus på en daghøjskole. I dag er Anne-Marie Ry tilbage på arbejdsmarkedet på fuld tid som køkkenassistent på Ergo- og Fysioterapeutskolen i Århus.
I starten var hun i arbejdsprøvning, men kom hurtigt på fuld tid og har bestredet et almindeligt job det sidste halvandet år. Hun tåler stadig ikke stress og for mange nye opgaver, der får hende til at gå i sort, men klarer ellers jobbet uden problemer. Det gode resultat tilskriver Anne-Marie Ry først og fremmest selvudviklingskurset, hvor hun gennem meditation og drømmearbejde fik kigget sig selv efter i sømmene og fandt redskaber til at komme videre.
Selv om hun forud for mobningen havde arbejdet som køkkenassistent uden problemer i 20 år, kunne hun se et mønster.
– Det er gået igen, det med ikke at kunne sige fra. Mange gange er det vokset mig over hovedet, og jeg har skiftet arbejde hver 5. eller 6. år. Nissen flytter med. I mit tilfælde blev det så til sidst så voldsomt, at jeg knækkede på det, siger hun.
– På kurset fandt jeg ud af, at jeg aldrig får sagt fra. Jeg er den type, der siger ja og ja og ja – og så løber det af med mig. Det stammer tilbage fra barndommen. Jeg havde en lykkelig barndom uden traumer som sådan. Men dengang blev man opdraget til at gøre, hvad der blev sagt, og vi fik ikke muligheden for at lære at sige fra, forklarer Anne-Marie Ry.
Men den mulighed fik hun på kurset – og det lærte bliver brugt på arbejdspladsen.
– Jeg får sagt de ting, der skal siges. Og jeg får fortalt, hvis der er noget, jeg ikke kan, fortæller Anne-Marie med fasthed i stemmen.

Lidelse med positivt udkomme

Men erfaringerne har været dyrt købte.
Kantinen, hun arbejder i nu, får mad fra et andet køkken. Kun pålægsfade og salatbar skal gøres klar, og kunderne skal ekspederes. For Anne-Marie Ry er den begrænsede madlavning af det gode.
– Hvis jeg havde en deadline på en eller anden ret.... det tror jeg simpelthen ikke, jeg kunne klare endnu. Det har overrasket mig, at det ligger så dybt, siger hun.
Hvor absurd det end lyder, ville hun dog ikke være forløbet foruden.
– Samlet set har det gavnet mit liv. Jeg har det bedre som menneske. Jeg er glad og tager til genmæle, hvis noget er forkert. Uden mobning – og kursus – ville jeg være kørt videre i samme rille resten af livet, siger Anne-Marie Ry.