Mad er mere end at røre i en gryde

---

En af de store udfordringer i det nybyggede Ældrecenter Ammershøjparken i Bramsnæs Kommune i det nordvestlige Sjælland var at klæde personalet på til at praktisere principperne bag leve-bomiljøet. Et af dem var blandt andet at støtte og hjælpe beboerne til at tilberede deres egen mad, der ikke længere skulle komme fra et kommunalt centralkøkken. Men at der ligefrem behøvede at være kostfagligt personale, mente lederen af Ammershøjparken, Hanne Larsen, nu ikke. I hvert fald ikke til at begynde med.
– Vi havde jo været rundt og kigge i andre kommuner med leve-bomiljøer, hvor de ikke havde ansat kostfagligt personale, så jeg tog det stille og roligt og tænkte, at den opgave kunne det sundhedsfaglige personale sagtens løfte. De havde jo alle sammen prøvet at lave mad hjemme.
Hanne Larsen slår en latter op i telefonen. Hun er ikke bleg for at erkende, at hun siden har måtte ændre syn på sagen og i dag er meget glad for, at Ammershøjparken tæller to køkkenassistenter blandt personalet.
– I dag kan jeg godt se, at der er flere elementer i at lave mad på en institution, end jeg først var klar over. Det handler om mere end at stå og røre rundt i en gryde, siger hun.

Der steges og brases ...

Men det var først, da Hanne Larsen – et halvt års tid før ældrecentret skulle indvies – blev involveret i et projekt om leve-bomiljøer, hvor blandt andre Slagteriskolen i Roskilde medvirkede, at hun for alvor blev vendt rundt.
– Her sad repræsentanter fra forskellige fagforbund og uddannelsesinstitutioner, og da jeg hørte deres syn på sagen, gik det op for mig, hvor vigtigt det er, at vi får de fagligheder, vi hver især har, i sving. Hvis vi skaber bredde i feltet og samarbejder, kan vi i fællesskab løse de opgaver, der også ligger i fremtiden og opnå fantastiske resultater!
I dag har to køkkenassistenter deres daglige gang på Ammershøjparken. Dorthe Hansen arbejder fast i demenshuset, hvor hun tilbereder maden i samarbejde med plejepersonalet.
– Her steges, brases og bages i et væk og her dufter altid af mad, udbryder Hanne Larsen begejstret.
Den anden køkkenassistent, Liselotte Jensen, dækker plejecentrets fire øvrige huse. Her er hun på skift en dag om ugen og har et tæt samarbejde med det sundhedsfaglige personale.
– Dorthe og Liselotte står for egenkontrollen og hygiejnen og sikrer kvalitet for de beboere, som har et særligt behov i forhold til maden. Det kan for eksempel være en, som ikke har tænder eller har problemer med at synke. De har også været med til at etablere køkkenerne i husene med en husholdning til 10 i hver – det ville have været en anderledes stor opgave for det sundhedsfaglige personale. De har sørget for madplaner til de fem første uger, opskrifter osv. Så at vi er der, hvor vi er i dag, det er deres fortjeneste, siger Hanne Larsen.

Ikke to ens dage

Begejstringen for de nye landvindinger er lige så stor hos Liselotte Jensen, der som køkkenassistent siden 1989 har aftjent sin værnepligt i både sygehus- og plejehjemskøkkener. Men der skulle ske noget nyt – og det ønske er om noget blevet opfyldt:
– Den ene dag sidder jeg med menuplaner, den anden dag med rengøring af køleskabe, bager småkager, hjælper med maden eller bestiller varer. Der er ikke to dage, som er ens – og det er spændende, siger Liselotte Jensen.
Men den virkelig afgørende forskel i arbejdet er den tætte kontakt med beboerne:
– At mærke de bliver glade, når man laver noget til dem og se, at de følger med i, hvad jeg laver – og mange af dem bidrager med deres erfaring fra et langt liv i køkkenet... det gør mig glad. Jeg brænder for det, jeg laver, siger hun, men erkender, at det har krævet tilvænning at gå rundt i beboernes private hjem.
– Inden jeg startede her, havde jeg et par dage i plejen for at lære lidt om, hvad de gør. Og det var lidt grænseoverskridende for mig – især med den personlige hygiejne. Men jeg overvandt mine egne grænser, og da vi arbejder som et team, er jeg ikke bange for at give en hånd med, hvis der er sygdom, og en beboer skal op af sengen – eller akut gribe ind, hvis en pludselig kaster op. Så kan man jo ikke bare lade som ingenting, vel? Det er blevet helt naturligt for mig. Jeg er også meget bevidst om, at jeg er på arbejde i deres hjem, men samtidig føler jeg mig meget hjemme. Det er som at være i et stort kollektiv, siger Liselotte Jensen.

Giver sin viden videre

Rent fagligt mener Liselotte Jensen ikke, at hun har måtte give køb på noget, selv om det overvejende er plejepersonalet, som tilbereder maden til beboerne fordi Liselottes arbejdstid er fra 8.30-14.30. Hun hjælper ofte til med frokosten, eller hvis noget af aftensmaden skal tilberedes i god tid, det kan være kød, som skal langtidssteges. Men ellers er hendes opgave at vejlede og hjælpe det sundhedsfaglige personale med maden, holde øje med at egenkontrollen er i orden, og sikre at beboere med særlige behov får dem opfyldt. Det kan for eksempel være en diæt eller næringsberiget mad.
– Jeg har det fint med at give min viden videre – jeg kan ikke jo være her 24 timer i døgnet, men jeg kan lære plejepersonalet at håndtere maden rigtigt. Og jeg føler, at jeg bruger min faglighed på en helt anden måde end tidligere.