Stor tilstrømning til private uddannelser

---

Interessen for kost og sundhed er stor i disse år. Selv med usikre jobudsigter og lukkede døre til det offentlige sundhedsvæsen, er der mennesker, der er villige til at betale 56.000 eller 99.000 kr. for to eller tre års alternativ og ikke statsanerkendt uddannelse til kostvejleder eller ernæringsterapeut. Så mange, at det kan drive to skoler i Danmark.
Trods navnet er Hover Sundhedshøjskole i Vestjylland ikke en almindelig højskole. Der er tale om en nedlagt landsbyskole uden megen aktivitet til hverdag. Aktivitet er der til gengæld i de weekender, hvor kursisterne afbryder fjernundervisningen hjemme ved computeren for at møde hinanden og underviserne på den to år lange uddannelse til kostvejleder.
Et nyt hold med 26 deltagere starter hvert år i april, fortæller skoleleder Søren Vestergaard.
Det københavnske Center for Ernæring og Terapi, der blev stiftet sidste år af en gruppe tidligere undervisere på Institut for Optimal Næring, har tilsyneladende heller ikke problemer med at finde kursister, der vil betale for centerets tre år lange deltidsuddannelse til ernæringsterapeut.
I øjeblikket er 32 kursister i gang med uddannelsen, oplyser centerets uddannelsesleder Mia Damhus.

Fjernundervisning

Uddannelserne i København og Hover ligner på mange måder hinanden. De er begge baseret på fjernundervisning kombineret med weekendseminarer, og en stor del af undervisningen handler om naturvidenskabelige og medicinske emner som biokemi, stofskifte, fordøjelse, vitaminer og mineraler.
Andre dele af undervisningen handler om mindre almindelige emner. På Hover drejer det sig eksempelvis om krydderurters og lægeplanters medicinske virkning samt kroppens og kostens syre-base balance.
På Center for Ernæring og Terapi får kursisterne blandt andet viden om fastekure, homøopati og balancering af hormoner.
Begge uddannelser hævder, at de giver et mere omfattende og korrekt billede af forholdet mellem kost og sundhed end de etablerede uddannelser.
I en pjece fra Center for Ernæring og Terapi hedder det: ‘Uddannelsen til ernæringsterapeut giver et langt bredere billede af, hvad ernæring og næring er end den gængse lidt mekaniske opfattelse af kostens indhold’.
Og om kvalifikationerne hos kostvejlederne fra Hover Sundhedshøjskole, siger skolen, at det er ‘karakteristisk for kostvejledning i forbindelse med sygdom og anden ubalance, at man udover at stille en diagnose – det vil sige konstaterer mangler, identificerer overfølsomheder og belastninger mv. – altid forsøger at afdække årsagen til den nuværende tilstand’.

Tre grupper kursister

Endnu et fælles træk ved de to uddannelsessteder er, at kursisterne kan inddeles i tre grupper.
Den ene gruppe har i forvejen en sundheds- eller kostfaglig baggrund som sygeplejerske, zoneterapeut, afspændingspædagog eller andet. De ønsker typisk at supplere deres oprindelige uddannelse.
I Hover udgør denne gruppe rundt regnet en tredjedel af kursisterne, oplyser Søren Vestergaard. På Center for Ernæring og Terapi udgør samme gruppe cirka halvdelen af kursisterne, vurderer Mia Damhus, og fortæller, at der blandt andet er to køkkenledere i gang med centerets uddannelse.
Resten af pladserne er begge steder omtrent ligeligt fordelt mellem folk, der i forvejen har en helt anden type uddannelse, men nu ønsker at arbejde som kostvejleder eller ernæringsterapeut og dem, der tager uddannelsen af ren interesse – og ikke har nogen planer om at bruge den erhvervsmæssigt.

Forskel på lærerne

Der er større forskel på lærernes baggrund, at dømme ud fra præsentationen på skolernes hjemmesider. På Center for Ernæring og Terapi har de fleste ansatte papir på en lang eller mellemlang anerkerkendt sundhedsuddannelse eksempelvis som farmaceut, sygeplejerske eller fysioterapeut.
Men det er mere undtagelsen end reglen for underviserne i Hover. Her betegner den ene af underviserne for eksempel sig selv som ‘alternativ heksedoktor’.
Begge steder fylder private uddannelser som kostvejleder og FDZ-Zoneterapeut godt i CV’erne.
Hverken uddannelsen som ernæringsterapeut eller kostvejleder giver adgang til ansættelse på sygehuse eller i andre dele af sundhedssystemet.