Efter to års deltidskursus på Hover Sundhedshøjskole rådgiver Claus Tonsgaard patienter med depression, parkinsonisme og andre alvorlige sygdomme.
Fra skolelærer til kostvejlederAllerede inden han har været oppe til den afsluttende eksamen på Hover Sundhedshøjskole, har den nyetablerede kostvejleder Claus Tonsgaard dagene fyldt med patienter på klinikken i Helsinge i Nordsjælland. En klinik som også huser hans hustru, der tilbyder zoneterapi, akupunktur og massage. – Patienterne kommer normalt til mig på eget initiativ. Men jeg har også oplevet et par gange, at en læge han sagt, at det var en god ide at opsøge mig, fortæller Claus Tonsgaard. Ofte har patienterne en længere historie bag sig i det offentlige sundhedsvæsen, før de opsøger kostvejlederen. – Det er tit meget komplekse sygdomsbilleder med diagnoser som depression, anoreksi, parkinsonisme og så videre. Det er mange gange tunge sager, fortæller han. Selv om han er helt nyuddannet kostvejleder, har den 57-årige Claus Tonsgaard stor livserfaring. Oprindelig er han uddannet skolelærer, og blandt andet har han arbejdet som skoleinspektør på en dansk skole i Tyskland. Rådgiver om balanceTo år med fjernundervisning og weekendseminarer på Hover Sundhedshøjskole er en særdeles kort uddannelse, sammenlignet med andre kost- og sundhedsuddannelser. Alligevel er Claus Tonsgaard efter sin egen opfattelse fuldt kompetent til at rådgive patienter, der i det etablerede sundhedsvæsen ville blive behandlet af specialister med mange flere års uddannelse bag sig.– Jeg taler med dem om, hvordan de kan optimere kroppens egne muligheder for at skabe balance. Hvis du har en ubalance i kroppen, kan det medføre forskellige sygdomsbilleder, forklarer han. Han synes, det ville være fornuftigt, hvis kostvejledere fra Hover kunne blive ansat på hospitaler og andre steder i sundhedssektoren. – Der er ikke tale om, at vi er et alternativ til sundhedsvæsnet. Men skolen i Hover bygger på et holistisk menneskesyn. Det er en anden måde at se på tingene, end i det etablerede system. Vi ser på det hele menneske, forklarer Claus Tonsgaard. Snak om arbejdsmiljøetAlle køkkener skal lave en APV, en arbejdspladsvurdering, og den skal også handle om det psykiske arbejdsmiljø. Det kan være svært at få taget hul på. Derfor har Kost & Ernæringsforbundet udgivet en pjece som inspiration til at komme i gang med snakken.Metoden hedder ’dialogbaseret arbejdspladsvurdering’ og handler helt enkelt om at sætte en proces i gang, hvor I får snakket f.eks. om omgangstonen på jeres arbejdsplads, om fagstolthed, sygefravær, ledelsesform – eller hvad der nu er mest oplagt at starte med hos jer. Pjecen giver forslag til spilleregler, der kan være med til at sikre en positiv dialog, at alle har et fælles udgangspunkt, at alle bliver hørt og kan sætte sine egne grænser i samtalen og ikke mindst at arbejdet giver resultater. Pjecen kan bestilles hos Berith Lundborg, bl@kost.dk. Eller hentes på www.kost.dk Elevkontingent længereElever og studerende får to måneder med det lavere kontingent, når de er færdiguddannede. Det har Kost & Ernæringsforbundets hovedbestyrelse netop besluttet.Indtil nu har nyuddannede skulle betale det højere, almindelige kontingent, så snart det blev et nyt kvartal. Men det betød en økonomisk forskelsbehandling afhængigt af, hvilken dato, de blev færdiguddannede. Der opkræves kontingent hvert kvartal – den 1. januar, den 1. april, den 1. juli og den 1. oktober. En elev, der blev udlært den 10. januar skulle betale almindeligt kontingent fra den 1. april. Det samme skulle en elev, der først blev udlært den 29. marts. For at stille elever og studerende så lige som muligt, har elevforeningen foreslået hovedbestyrelsen, at når en elev eller studerende bliver færdiguddannet, får hun eller han den aktuelle måned plus to hele måneder på det lavere kontingent. Hovedbestyrelsens beslutning trådte i kraft den 18. maj. |



Mette Jensen




