Eksperterne snyder

---

Ernæringseksperterne har i mange år anbefalet os at spise mindre fedt og flere kulhydrater. Men det virker ikke, skriver Tor Nørretranders i sin bog Menneskeføde – en vejviser ud af en overvægtig verden. Hvadnu hvis kostrådet er galt og årsag til det stadigt voksende antal overvægtige, spørger han og retter en skarp kritik mod de nye kostråd som Danmarks Fødevareforskning og Ernæringsrådet netop har sendt på gaden.
Den væsentligste kritik går på kostrådet om at spise kartofler tre, fire gange om ugen og ris, pasta og groft brød – et halvt kilo om dagen. Det er der ikke belæg for, mener Nørretranders.
Han peger på, at den primære begrundelse for at anbefale de mange kulhydrater er, at de skal få os til at spise mindre fedt. Men hvad nu hvis folk erstatter det gode fedt med de dårlige kulhydrater, spørger han.

Mad, der gør os sultne

De dårlige kulhydrater er dem med et højt glykæmisk index (GI) – og det er sukker og stivelse, skriver Tor Nørretranders. Når vi spiser ris, pasta og hvidt brød optages stivelsen meget hurtigt i blodet, blodsukkeret ryger i vejret og sætter gang i insulinproduktionen, sukkeret optages i cellerne ved hjælp af insulin – og blodsukkeret falder igen. Men under det niveau, det var på, før vi begyndte at spise. Og når blodsukkeret er lavt føler vi sult. Og spiser forfra …
»Det er skruen uden ende: Man er sulten og spiser derfor mad, men maden gør en endnu mere sulten efter endnu en masse mad, som bare vil gøre en endnu mere sulten,« skriver Nørretranders. Og spørger: hvor går al den mad hen?
»Ja, i begyndelsen bliver den måske til livlighed og godt humør, men efterhånden er der grænser for, hvor meget sukker man kan få brændt af i hjernen og på badmintonbanen. Så bliver det ophobet i stedet for.«
Og da vi ikke kan gemme så meget kulhydrat i vores depoter, omdannes det til fedt.
»Derfor vil indtagelsen af føde med et højt glykæmisk index let føre til, at der ophobes fedt i kroppen. Man bliver jo sulten af at spise den«, skriver Nørretranders.

Afhængige af stivelse

Og når mad gør én sulten efter mad, »så ender det i ren afhængighed«, mener han. På samme måde, som vi kan blive afhængige af alkohol. Kroppen kommer til at skrige på mad.
»Fødevarer med et højt glykæmisk index snyder organismens selvregulering, så den fungerer forkert. Mange forskere mener i dag, at det fungerer sådan, og at det er en meget vigtig del af forklaringen på overvægt.« skriver Nørretranders. Han peger samtidig på en mulig sammenhæng med udviklingen af type 2-diabetes, som han beskriver som en reaktion på alt for meget mad i alt for lang tid.

Kritikken afvises

Forskerne i Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning afviser umiddelbart Nørretranders’ kritik af kostrådene. De mener ikke, der i dag er belæg for at »kulhydratrige fødevarer med et højt GI har en anderledes betydning for følelsen af mæthed, sult og kostindtag end kulhydratrige fødevarer med et lavt GI.«
Men de er enige i, at problematikken omkring det glykæmiske index kræver mere forskning. Desuden fremgår det af rapporten om kostrådene, at fødevarer med lavt GI »anses for at have en mulig forebyggende effekt mht. risikoen for udvikling af overvægt og type 2-diabetes.«
Så det er ikke sikkert, at der kommer til at gå ti år inden kostrådene igen skal pudses af.