Vi burde prale af hverdagsmaden

---

Hverdagsmaden er på mode. Den skal være bedre. Vi skal bruge mere tid på mad. Den skal være hjemmelavet. Det skal være ok, at gode råvarer koster mere. Og så videre...
Vi kan stort set hver eneste dag læse om vores – i de fleste tilfælde forkerte – kostvaner i aviserne og høre om alverdens undersøgelser om kost og sundhed i medierne. På nogle højskoler dukker livsstilslinier op med særlig fokus på kost og motion. Og jeg mener, at de har deres fulde berettigelse og fortjener den opmærksomhed, de får i medierne. Så langt så godt. Men hvordan er det så med alle os, der laver maden? Hva’ er det lige, vi har gang i?
Ser man på den verden af offentlig mad, der serveres på sygehuse og plejecentre m.m., lyder det til, at det er hårde betingelser at arbejde under. I mange tilfælde bliver der budgetteret med så få hænder, at meget må købes som halv- eller helfabrikata – og hvor sundt er det? For slet ikke at tale om stoltheden ved at servere det.
Når jeg så i mit fagblad læser om offentlige køkkener, hvor man vil ‘tilbage til glæden ved madlavningen’ og ‘nok selv skal til at ordne grøntsager igen’ på grund af omlægning til økologi – ja, så bliver jeg lidt chokeret over, hvor forskellige vores daglige verdener kan være.

Oprør fra maven

I køkkenerne på de Frie Skoler ordner vi selv vores grøntsager hver dag, og vi har da altid været glade for vores arbejde og stolte af det. Er det ikke en selvfølge, at den mulighed skal være der? At kunne være stolt af det arbejde, man præsterer hver dag?
Vi køkkenledere og køkkenmedarbejdere som dagligt har friske råvarer i hænderne og forvandler det til indbydende og inspirerende mad, bør råbe højere om vores flotte hverdagstilbud med god mad – og vores kolleger, lærere og forstandere lige så! Elever og kursister bliver stort set altid glædeligt overraskede, når de lærer maden at kende på vores skoler. Ret hurtigt bliver det hverdag og en selvfølge, at sådan er niveauet. Snart tilslutter de sig alle os andre, og vi glemmer måske også selv, at vi faktisk har godt gang i noget rigtigt godt hver eneste dag.
‘Oprør fra maven’ – en nystartet forening af madhåndværkere som Katrine Klinken og Camilla Plum med flere som initiativtagere sætter fokus på den gode hverdagsmad, arbejdsfællesskabet omkring madlavningen samt formidling af viden og erfaringer om madlavning og måltiders fælles skabende grundlag. Oprøret skal gerne nå helt ud i alle led: fra politikerne på Christiansborg, over de der producerer råvarerne, og de der forvandler dem til dejlig mad, til de der spiser det hele.

Mere dansk mad

Når man som mangeårig køkkenleder på højskoler og efterskoler bliver involveret i sådan et oprør, bliver man stolt af sit arbejde og sin stand. For vi er jo mange køkkenledere og køkkenmedarbejdere, som hver eneste dag gør et stort stykke arbejde. Selvfølgelig kan det altid blive bedre, og netop derfor er vores udgangspunkt jo kostpolitikker, hvor den gode, hjemmelavede mad, omtanke, definerede målsætninger og friske råvarer har stor betydning. Og hvor udvikling, udfordringer og nytænkning er vigtige parametre i det daglige arbejde.
Vi har i højskolekøkkenerme såvel som i efterskolekøkkener, landbrugsskolekøkkener m.m. på mange måder bevæget os fra, det vi i 80’erne kaldte institutionskøkkener: et madtilbud, der underforstået bar præg af samlebånd og pulversupper – ikke altid med rette. Nutiden køkkener er solide, spændende og vidtfavnende med hjemmelavet mad, inspireret af mennesker fra hele verden og krydret med det gode gamle danske køkken. Det er ikke uden grund, at vores elever kan finde på at ønske mere dansk mad.
Vi laver velsmagende, spændende og udfordrende mad hver dag – mad tilberedt med omtanke og omhu. Mad, hvor omtanken også spænder over bagtanker med håb om at opdrage og formidle noget til vores elever og kursister om sunde kostvaner, sund mad, sunde valg af råvarer og tilberedningsmetoder og med håb om at skabe dialog og gerne diskussioner om den sunde hverdagsmad.
Det giver derfor mange mennesker en enestående mulighed for rent madmæssigt at leve sundt og godt, spændende og udfordrende – samtidig med, at de får mulighed for information, vidensformidling, dialog og debat om kost og sundhed.
Hverdagsmad – det er vi gode til. Vi burde prale med det!