Barsel berører altid et køkken

---

Færre hænder i perioder, vikarer og flere udgifter til halvfabrikata. Det er konsekvensen i køkkenet, når en kvindelig kollega er blevet gravid og forsvinder fra arbejdspladsen i op til et år på barselsorlov – en situation, der er svær at undgå som kvindearbejdsplads.
– Vi har haft perioder med tre medarbejdere væk på én gang, og det var en stor belastning. Selv om vi har haft dygtige vikarer, skal de læres op og har ikke den samme rutine, så alt andet lige vil det aldrig være det samme som at have det faste personale, fortæller ledende økonoma Bodil Brandt.
Hun er chef for køkkenerne i Riishøjgårdcentret i Aalborg, der har 22 ansatte og bespiser 850 mennesker dagligt. Derudover er der et frostkøkken, og det har været et held, for i dette køkken har man formået at organisere opgaverne lettere og anderledes i perioder med folk på barsel, for eksempel ved at udskyde noget af produktionen til næste dag.
– Selvfølgelig er det belastende, hvis der er flere på barsel, men det hjælper, at vi for det meste bruger vikarer, der har været i systemet i forvejen, eller nyuddannede elever, som kender arbejdsgangene, forklarer køkkenassistent og tillidsrepræsentant Connie Christiansen.

Tæt på sultegrænsen

Køkkenliv har talt med tre køkkener i Aalborg, Galten og Præstø. Her oplever man det særlig hårdt de første seks uger af barselorloven, hvor det offentlige ikke refunderer udgifterne til vikardækning. Det går udover hverdagen i køkkenerne, som er meget presset i forvejen.
– Det er klart en belastning i de første seks uger, at folk er væk, fordi vi kører tæt på ”sultegrænsen” i forvejen. Og så er det heller ikke blevet nemmere, efter at der er kommet omsorgsdage og den sjette ferieuge til, som også giver ekstra fravær. Hos os svarer alt det til, at der er mindst en fraværende hver dag året rundt, fortæller Gurli Lundgaard, ledende økonoma på Fjordgården Plejehjem i Præstø.
Hun peger på, at køkkenets økonomi også bliver belastet på indkøbskontoen, fordi mindre personale betyder, at de bliver nødt til at købe halvfabrikata, som jo er dyrere end de tilsvarende råvarer.

Arbejdspladsen præges af alle faser i kvinders liv

Der er dog ingen tvivl om, at børn og barsel anses for en naturlig og glædelig del af livet blandt de ansatte i de køkkener, vi har talt med. Men samtidig sætter det visse grænser for, hvad man i perioder kan kræve af dem. Det mener i hvert fald økonoma Anne-Grethe Viberg-Nielsen, der er områdeleder på Tjørnehaven Lokalcenter i Galten ved Århus.
– Det er dejligt med små børn. De er en del af livet. Men som kvindearbejdsplads er man meget afhængig af, hvad kvinderne har gang i derhjemme, og det er en faktor, man skal tage højde for, for eksempel omkring barsel og små børn. For hvad kan man forlange? De skal jo haste hjem til deres børn og kan ikke tage så meget ansvar på sig. For eksempel kan man ikke forvente, at de kan være projektledere i den periode, forklarer Anne-Grethe Viberg-Nielsen.
– Men det er også spændende, for det er en kollegial udfordring at kunne give rum til hinanden, uanset hvor man befinder sig i livet.
Herregud – sådan er livet På Fjordgården Plejehjem i Præstø ansætter de faktisk helst unge kvinder, selv om der er en sandsynlighed for, at de skal på barsel.
– Det er altså en helt naturlig ting, at kvinder får børn! Og vi er bevidst gået efter unge kvinder ved nyansættelser for at få en ung, dynamisk modvægt til ”os gamle” på over 50 år. Og herregud, de kommer jo tilbage igen efter et halvt eller et helt år, siger tillidsrepræsentant og økonoma Helle Brintow. Hun understreger dog, at deres køkken med 11 ansatte heldigvis aldrig har oplevet at have flere end en på barsel ad gangen.
– Hvis vi havde haft flere på barsel, ville jeg måske nok have set anderledes på det, siger hun.