På arbejde i de ældres hjem

---

Borgerens behov og ønsker var i centrum en hel dag i Fredericia, hvor flere end 350 kostfaglige, social- og sundhedsassistenter samt -hjælpere var mødt op fra hele landet for at bruge dagen på inspiration og input om leve-bomiljøer. Bag invitationen stod Kost & Ernæringsforbundet og FOA – Fag og Arbejde.
Ideen bag leve-bomiljøerne er at droppe institutionens rutiner og give de ældre mulighed for at leve, næsten som de ville have gjort i deres eget hjem.
»Servicering fra diverse rullende vogne overfor aktiv deltagelse i sin egen hverdag.« Sådan karakteriserede socialdirektør Kirsten Tønnesen fra Vejle Kommune kort fortalt forskellen på plejehjem og leve-bomiljøer.
Vejle Kommune har en stor plan for bygning og ombygning af plejehjemsstuer til leve-bolejligheder for at sikre personalet et godt arbejdsmiljø og beboerne en tidssvarende bolig. Selv om socialdirektøren erkender, at leve-bomiljøerne blot er én måde at forny nedslidte plejecentre på.
– Beboerne havde deres egne stuer, hvor de kunne opsøges som modtagere af pleje og service ‘på hjul’ til faste tider, afstemt efter de forskellige personalegruppers arbejdstider og vagtplaner. Beboerne var det meste af tiden tildelt den passive rolle som modtager af opdelte doser pleje og service i stuen. Et traditionelt plejehjem er en blanding af arbejdsplads, offentlig servicecenter og et hjem med fast og regelmæssig betjening, sagde Kirsten Tønnesen blandt andet.

Flest over 85

Men i Vejle vil man have miljøer med varme og nærvær. Og beboerne skal have mulighed for selv at være medbestemmende over indholdet i deres hverdag. De skal opleve at være en del af et fællesskab, hvor flest muligt bidrager med, hvad de nu kan magte. Og husenes rytme skal udspringe af beboernes behov og ikke personalets arbejdstider og vagtplan, sagde socialdirektøren.
– Reelt er der ikke ret mange, der kan deltage aktivt i madlavningen, men de kan måske skrælle lidt kartofler, lægge noget af tøjet sammen efter vask eller vande blomster, sagde Kirsten Tønnesen. Hun nævnte, at beboerne i plejeboliger fortrinsvis er gamle, stærkt fysisk og psykisk svækkede, herunder også demente. Aldersgruppen 85+ er klart dominerende.
I dagens løb hørte deltagerne i øvrigt indlæg både af en filosof, en konsulent, en rådmand, en seniorforsker, en overlæge, en underviser og selvfølgelig repræsentanter for de to fagforbund, der havde arrangeret dagen.

Det er deres liv

Kost & Ernæringsforbundets formand Ghita Parry sagde blandt andet, at det er ekstra vigtigt, at vi husker hinanden på, at de ældre hele tiden skal være i centrum.
– Det er deres liv. Vi er bare redskaber, de er blevet tvunget af omstændighederne til at bruge, sagde hun.
Ghita Parry nævnte, at hun selv forventer, når hun får brug for det, at blive modtaget med en respekt for hende som menneske. Ingen skal bestemme, hvad hun skal have lyst til og hvornår. Og hun lagde stor vægt på, at der skal arbejdes på tværs.
– I de tværfaglige løsninger bliver hver faggruppes særlige kompetencer yderst væsentlige. Det hele skal hænge sammen med, hvad den ældre har lyst til og behov for. I det professionelle hjem skal vi skabe et hjem, der er så tæt på et almindeligt hjem som muligt, hvor de ældre har mulighed for at styre deres eget liv.
I leve-bomiljøerne, som forbundet mener er et godt alternativ til de traditionelle plejehjem, kan ernæringsassistenterne meget andet end at stå og røre i en gryde, sagde Ghita Parry.
– Med ernæringsassistenten får I en medarbejder, der også er parat til mødet med de ældre. Vi slår hermed køkkendøren op og går selv ud blandt andre og inviterer andre indenfor i køkkenet. Ernæringsassistenten er helt uundværlig i arbejdet for at sikre, at de ældre får den rigtige mad – den gode ernæring. Ernæringsassistenten kan sikre, at måltiderne er næringsberegnede, så vi kan dokumentere, om beboerne får den rigtige mad. Og ernæringsassistenten får selv mulighed for at komme tæt på beboeren. Mulighed for at nøde beboeren til at spise lidt mere.

I øjenhøjde med nutiden

Karen Stæhr, sektorformand for Social- og Sundhedssektoren i FOA – Fag og arbejde, kaldte leve-bomiljøerne for én måde at bringe plejeboliger i øjenhøjde med nutiden.
– Fleksibilitet og frihed er forudsætningen for succes med et leve-bomiljø, der tager udgangspunkt i borgerens ønsker og behov. Men fleksibilitet og frihed til at handle kan hurtigt komme i konflikt med faglighedens regler og rutiner. Det så vi blandt andet, da de ældre ikke kunne deltage i madlavningen i køkkenet, fordi Fødevarestyrelsens krav om uddannelse i hygiejne ikke kunne opfyldes af de ældre. Det er man nu ved at finde løsninger på. Heldigvis. Men mange andre faglige regler og rutiner bliver også udfordret, sagde Karen Stæhr og slog fast:
– Man kan ikke have fastlåste regler og rutiner for tandbørstning, musikhøjde og mellemmåltider, og så samtidig tage udgangspunkt i borgernes ønsker og behov.
Endelig advarede Karen Stæhr mod den fare, der ligger i, at alle må, kan eller skal det samme.
– Udnyt forskelligheden konstruktivt og sørg for opkvalificering, når det er nødvendigt.