Nye anbefalinger

---

Mad og motion hører sammen – og knyttes sammen i langt de fleste sundhedskampagner.
»Det er vist, at fysisk aktivitet kan have en effekt, der svarer til god mad,« forklarer Wulf Becker fra arbejdsgruppen, som en begrundelse for, hvorfor motion nu er blevet en del af de Nordiske Næringsstofanbefalinger. »Det betyder, at man i en vis udstrækning kan kompensere for mangler ved kosten ved at dyrke motion – og omvendt,« siger han.
Mere konkret ved vi, at jo mere vi motionerer, jo mere energi bruger vi, og jo mere mad kan vi spise uden at blive for store. Og jo mere mad, vi spiser, jo lettere får vi ved at opfylde vores behov for næringsstoffer.
Motion er desuden med til at regulere appetitten og forbedre fordøjelsen og optagelsen af næringsstoffer.

En bedre livsstil

Kostundersøgelser viser, at de mest fysisk aktive spiser mere frugt og grønt og mindre fedt end fysisk inaktive. Af de nævnte grunde, eller fordi folk, der tænker sundhed og velvære, naturligt har fokus på både mad og motion.
Og det er der god mening i. WHO har nemlig beregnet, at om tyve år vil omkring 70 procent af de livstruende sygdomme, være sygdomme, der hænger sammen med livsstilen. Og da det er karakteristisk for vores livsstil, at vi bevæger os meget lidt i vores fritid og har et stillesiddende arbejde, så er det relevant at lade både mad og motion indgå i de anbefalinger, som netop skal være med til at forebygge livsstilssygdommene: forhøjet blodtryk, overvægt, type 2 diabetes, hjerte-karsygdomme, kræft og knogleskørhed – og måske depression.

Livet bag skærmene

En væsentlig grund til vores stillesiddende liv er at vi tilbringer mere og mere tid foran skærmene – computer, tv, video – og displayet i mobiltelefonen. Selvom vi dyrker mere motion i fritiden end tidligere, og det er i øvrigt især kvinderne, der gør det, så er det ikke nok til at kompensere for et stillesidende liv.
Kun halvdelen af mændene og 40 procent af kvinderne får den motion, der anbefales: 30 minutter om dagen – f.eks. tre gange ti minutter – i form af en rask gåtur, udendørs leg med børnene eller havegravning – foreslår Danmarks Fødevareforskning.
Men det er ikke gjort med det. Vi skal derudover ‘anstrenge os fysisk’ to-tre timer om ugen – f.eks. ved at svømme, styrketræne eller gøre gymnastik.
Børn og unge anbefales en times daglig motion.

Mere C-vitamin

Jo mere vi motionerer, jo mere kan vi spise og jo lettere går det at få de næringsstoffer, vi har brug for. Ifølge de nye anbefalinger skal vi have mere af nogle vitaminer end tidligere anbefalet. Det gælder blandt andet C-vitamin, hvor normen er hævet fra 60 til 75 mg om dagen – hvad de fleste imidlertid også får.
Det kan derimod være sværere få nok B9-vitamin eller folinsyre.
Tidligere var opmærksomheden især rettet mod, at kvinder der var – eller gerne ville være – gravide skulle have tilstrækkeligt folinsyre, fordi mangel havde vist sig at give fosterskader. Men med de nye anbefalinger er normen på 400 mikrogram kommet til at gælde alle kvinder uanset alder.

Svært at få nok D-vitamin

Kostundersøgelser viser, at det også kniber med at få nok D-vitamin. Især ældre og mennesker med en anden etnisk oprindelse end dansk får for lidt.
Anbefalingen er øget fra 5 til 7,5 mikrogram. Og for ældre – det vil sige alle over 65 år – anbefales et tilskud på 10 mikrogram. Og 20 mikrogram til plejehjemsbeboere – ifølge Danmarks Fødevareforskning.
D-vitamin mangel øger risikoen for at udvikle knogleskørhed (osteoporose) og svækker muskelstyrken. Men kan måske også have betydning for udvikling af infektionssygdomme, hjertekarsygdomme og kræft.
D-vitamin dannes i huden, når den udsættes for dagslys. Men i huden hos mørklødede personer og hos ældre dannes der mindre, og desuden opholder mange ældre sig mindre ude.
Kvinder, der går tildækket på grund af tradition eller religion får også mindre dagslys.
Der er kun få kilder til D-vitamin. De bedste er fisk og fiskeolier.

Kostrådene holder

De nye anbefalinger ændrer ikke på de sædvanlige kostråd om at spise flere grøntsager mere frugt, brød og andre kornprodukter, specielt flere fuldkornsprodukter, vælge magert kød, spise flere fisk og vælge vegetabilske frem for animalske olier for at begrænse mængden af mættet fedt og transfedt.
Men der skal lægges langt mere vægt på daglig motion.