Ét plejehjem har fået maden tilbage. Hvis andre ønsker det samme, ‘kan vi jo ikke sige nej’, siger medlem af ældreudvalget på Bornholm, mens køkkenpersonalet er desperate ved tanken om at skulle vende bøtten endnu engang.
Centralisering var forkertOg så sker det. Lige op til valget. At Venstres medlem af Ældre- og Handicapudvalget og kandidat ved valget, Birger Rasmussen har besøgt leve-bo-miljøer på Sjælland. – I bakspejlet må vi erkende, at beslutningen om en central madvirksomhed har vist sig at være forkert. Det har kostet penge, men også sved og tårer. Personalet er hårdt prøvet med alle disse forandringer, men vi er nødt til at vende bøtten. Vi må sætte os ned og finde ud af, hvordan vi fremover skal levere mad til de ældre. Indtil nu har det været økonomien og virksomheden, der har præget beslutningerne, men der er en voksende politisk forståelse for, at det er brugerne, det handler om. Jeg ønsker decentralisering og indtænkning af leve-bomiljøer i den nye plan for området, som vi bliver nødt til at lave her efter valget, siger Birger Rasmussen. Hvorfor centraliserede I madservicen, hvis det var en forkert beslutning? – Forudsætningen for den tidligere beslutning er bristet, mener Birger Rasmussen. – De hjemmeboende har ikke længere mulighed for at få varm mad fra Madservice Bornholm. Den valgmulighed havde vi lovet dem. Mange har valgt at få mad fra en privat leverandør. Det udhuler økonomien for de resterende. Det psykiatriske plejehjem i Rønne laver snart selv maden, og flere andre plejehjem ønsker at gøre det samme. Køkkenet skal være omdrejningspunktAt det er kommunalbestyrelsen selv, der udhuler grundlaget for Madservice Bornholm ved at lade det psykiatriske plejehjem, Slottet, overtage madlavningen, indrømmer Birger Rasmussen. Netop dette plejehjem hører, som det eneste på øen, under Psykiatrivirksomheden, altså ikke én af ældrevirksomhederne. Da de på Slottet fremlagde et regnskab, der viste, at det ikke kostede kommunen ekstra, kunne politikerne ikke sige nej til deres hovedargument: »Køkkenet er hjertet i ethvert hjem. Det skal være et levende omdrejningspunkt for dagens aktiviteter. Maden skal så vidt muligt laves, om ikke sammen med beboerne, så i hvert fald så tæt på dem som muligt. Og vi får en bedre fleksibilitet i hverdagen.«– Vi kan jo heller ikke sige nej til de andre plejehjem, når de ønsker det samme. Og det er der flere og flere, der vil gøre, mener Birger Rasmussen. Tak for kaffePå de umagelige stole på kontoret i Fælleskøkkenet i Rønne har man svært ved at kapere de nye udmeldinger. Tillidsrepræsentant Anette Rasmussen tager sig til hovedet og griner, mens hun læner sig tilbage.– Hvad skal vi stille op med de skiftende meldinger? Man hopper sådan frem og tilbage. Vi kan bare ikke klare det lige nu. Ledende økonoma Hanne Stuhr skrev et vredt læserbrev og fortalte politikerne, at de skaber et dårligt arbejdsklima på den måde. Og leder af Madservice Bornholm Nina Kragskov tror ikke, politikerne ved, hvad det koster at decentralisere madproduktionen. – Når de flytter madproduktionen tilbage på plejehjemmene, skal det jo ikke bare foregå i en kælder et eller andet sted. Det skal jo være en integreret del af beboernes hverdag. Hvis de vil gøre det, skal de gøre det rigtigt, siger hun. Men hun har ikke nogen forventning til, at det vil ske. Langt fra hovedbestyrelsen til køkkengulvetNår man læser i Køkkenliv 18/05, hvilke ønsker nogle medlemmer af Kost & Ernæringsforbundets hovedbestyrelse nærer til kommunesammenlægningerne, skulle man tro, de nye ønsker på Bornholm var kræs. Hovedbestyrelsens medlemmer håber jo blandt andet på færre store produktionskøkkener og tættere kontakt mellem brugere og køkkenpersonale.Men på kontoret i Fælleskøkkenet i Rønne trækker man på smilebåndet. Tillidsrepræsentanten, den ledende økonoma og virksomhedslederen for Madservice Bornholm er enige. Smilene bliver anstrengte. – Hovedbestyrelsen er langt fra hverdagen. Det sociale aspekt af vores arbejde har aldrig betydet noget særligt. Heller ikke, da vi var ude på plejehjemmene. Det var jo ikke os, der gik ud med maden og mødte beboerne i hverdagen. – Det, at vi nu alle arbejder i en stor virksomhed, har betydet flere forbedringer med hensyn til bedre arbejdsvilkår, efteruddannelse og større faglighed. Og hvis madlavningen flyttes tilbage på plejehjemmene i mindre enheder, så risikerer vi, at ufaglært personale overtager arbejdet og at de forbedringer, vi har opnået, går fløjten igen, siger de samstemmende. |









