På Hotherhaven Plejecenter kan de gamle snue lige så længe det passer dem uden at gå glip af morgenmaden. For køkkenet har slået morgenmaden og frokosten sammen til ét måltid. Og det har givet en hel anden stemning, siger plejepersonalet.
God morgen frokostPå Hotherhaven Plejecenter i Vallø havde de længe talt om, at ændre måltidsmønstret. Blandt andet ville de gerne servere varm mad for beboerne om aftenen, i stedet for midt på dagen, i håb om et roligere måltid og mere ro til natten for beboerne. Derfor startede de et forsøg. Først på én afdeling. Det var en succes. Og den gav medarbejderne blod på tanden til også at forsøge sig med en mindre morgenmadsrevolution. Morgenmadsrevolutionen– Vi ødelagde jo to måltider, siger ledende økonoma Anne-Marie Thøgersen og tænker tilbage på tiden før indførelse af ’god morgen frokost’ eller mere moderne ’brunch’ – for beboerne.– Det tager nogen tid at få de gamle op, og derfor bliver det sent, inden de er parate til morgenmad. Det betød – for nogles vedkommende – at de dårligt var blevet færdige med morgenmaden, inden vi serverede varm middagsmad for dem klokken halv tolv, forklarer hun. – Så nu har vi ganske enkelt valgt at køre de to måltider sammen. Og flyttet den varme mad til om aftenen. En langstrakt buffetGod morgen frokosten starter henad ni, ti-tiden, forklarer Anne-Marie Thøgersen.– Maden står på en buffet, så beboerne i princippet selv kan hente den mad, de har lyst til. I praksis er det nu plejepersonalet, der serverer for dem, for beboerne er ikke så friske. – Til en start sætter vi surmælk og frugt, brød og ost på bordet. Men så kommer der mere hen ad vejen. Det kan for eksempel være røræg og bacon, små lune retter, flere oste, sild og salater. Herlighederne får dog en ende, for når klokken er tolv, begynder køkkenets medarbejdere at rydde af bordet. Meget mere socialt– I starten ’åd’ beboerne, når de nåede frem til morgenbuffeten. De var bange for, at maden skulle forsvinde, inden de havde fået nok, husker Anne-Marie Thøgersen.Men det var bare i starten. Nu har de forstået, at der ikke er noget at skynde sig efter. Maden bliver jo stående. Og den samme oplevelse af bedre tid har plejepersonalet fået. Men i starten var de i tvivl, om de kunne magte det langstrakte måltid, hvor der løbende var brug for deres hjælp. – Det gav fjorten dage med kaos! Men nu vil ingen bytte, siger gruppeleder på plejecentret Katrine Harrekilde fast i sin overbevisning. – Det giver mere ro – også for personalet. Det er hyggeligere og mindre institutionspræget. Nogen tar’ sig måske en smøg, mens de venter på, at deres yndlingsret kommer på bordet. Og der er hele tiden et samlingspunkt. Det er meget, meget mere socialt. – Og så er det også en fordel, at vi ikke skal vække en beboer. Nogle sover simpelthen til klokken halv elleve. Til gengæld er de glade, når de står op! Maden tager opmærksomheden– Man kan indvende, at maden fylder meget. Det skulle vi vænne os til. Men nu har vi set, at den også giver noget. Formiddagen er blevet mere fleksibel, og det er blevet lettere at planlægge ting med de enkelte beboere, når vi ikke er afhængige af morgenmad og frokost på et bestemt tidspunkt, siger Katrine Harrekilde.Også køkkenassistenterne var bekymrede for at få ekstra arbejde ud af eksperimentet. – Det har de nok også fået, erkender Anne-Marie Thøgersen. Men det har også givet større tilfredshed. Spiser beboerne mere? – Det kan vi ikke måle, så det kan jeg ikke svare på. Men det fungerer i hvert fald godt og det giver ro om aftenen. – Og en bedre søvn, tilføjer Katrine Harrekilde. Ansvaret er de kostfagligesKøkkenassistenterne møder i køkkenet, bringer maden ud i boenhederne, retter den an og holder øje med at alle får noget at spise. Så vender de tilbage til køkkenet, hvor de laver eftermiddagsmad – proteindrikke, energitætte desserter, brød og kage mm – og gør aftensmaden klar.Men sådan var det ikke i starten. Da levebomiljøerne stod klar i maj, var der i Vallø – som i så mange andre kommuner – store planer for, at beboerne skulle være med til alt – også til at lave maden. Og det skulle foregå i samarbejde med plejen. Men det viste sig hurtigt, at det ikke holdt. – Det er endt med et kompromis, så i dag er det os, der har ansvaret for maden i bohenhederne. Og plejepersonalet, der serverer den, forklarer Anne-Marie Thøgersen. Desværre er der ikke råd til at have en fuldtids, der står for maden til boenhederne. Så vi har fundet ud af at lade det gå på skift blandt de køkkenassistenter, der gerne vil. De har det så som et selvstændigt ansvarsområde i en bestemt periode. – Til gengæld holder vi fast i, at vi ikke tager plejeopgaver – også af hygiejniske hensyn. Først når det handler om at gøre noget ved maden, der gør den lettere at spise, så er det os. Men når vi alligevel er der, så kan vi selvfølgelig godt hælde en kop kaffe op ... Vallø efter strukturreformen – hedder Ny Stevns KommuneDer er to køkkener i Ny Stevns kommune, og det er allerede besluttet, at de skal blive til ét. Anne-Marie Thøgersen er udpeget som leder og vil sammen med Britta Andersen, der i dag leder køkkenet på Stevns, udgøre ledelsen.De har sammen udarbejdet et notat til politikerne, hvor de tegner rammerne for en god fremtidig køkkenhelhed. Det forventes, at den største del af produktionen skal foregå i Hotherhavens køkken i Hårlev, mens mad til kommunale kantiner, skolemad og andet skal laves i Stevnshøj’s køkken i Store Heddinge. Der lægges op til kølemad til alle hjemmeboende pensionister (i dag: køl i Vallø, varm i Stevns) og at det er køkkenassistenterne selv, der kører ud med maden til alle! Det har de gjort i Vallø i 10 år – til både brugernes og personalets store tilfredshed. | Artiklen er en del af et tema: Glæden ved faget Artikler i Køkkenliv: Vilje, vovemod og varme Hvis ikke vi skulle uddanne, hvem så? Jul i slotscafeen Køkken med egen have Beboernes vindue til omverden Flere artikler i temaet Netnyt: Små smil skaber arbejdsglæde Kender du en ildsjæl på jobbet? En stærk profession |









