Madmor fuld af omsorg

---

– Jeg sidder midt i varebestillingen til julefrokosterne, men spørg du bare løs, siger Bente Bertelsen i telefonen, og lyder munter i sit job som kostfaglig eneansvarlig på det psykiatriske plejecenter Nymosehave i Gentofte. Du har ikke så mange år på bagen som køkkenassistent, alligevel har du kastet dig ud i et job, hvor du har et stort ansvar, hvorfor valgte du det?
– Jeg har faktisk ikke valgt jobbet, det har valgt mig, griner Bente Bertelsen og fortæller, at hun er udlært og havde job som køkkenassistent på Rygårdscentret, som også dengang leverede de varme måltider til Nymosehave. Derfor var hun kendt i Nymosehave og blev headhuntet hertil, da jobbet blev ledigt.
– Så sprang jeg på. Og det er et utroligt tilfredsstillende job! Ansvaret starter og slutter ved mig. Jeg disponerer og køber ind til alle døgnets måltider, disponerer køkkenpersonalets tid, leverer mad til møder, kurser osv.
– Men det allerbedste er den tætte beboerkontakt, føjer hun til. Men du er i køkkenet, beboerne er ikke med til at lave mad, hvordan kan du så have så god kontakt til dem?
– Køkkenet ligger midt i huset, og persiennerne er stort set altid rullet op, så køkkenet fungerer som et åbent værksted. Beboerne kan følge med i, hvad vi laver – og omvendt. Det betyder, at vi lærer dem godt at kende. Og det gør det hele meget nemmere.
– Når vi f.eks. udportionerer maden til hver enkelt beboer, så kan vi gøre det godt, fordi vi kender dem. Jeg ved f.eks. at Anton vil blive glad for suppe i dag, fordi hans tænder er hos tandlægen. Jeg lægger også mærke til det, når Hennings buksebag begynder at hænge. Og så har jeg har mulighed for at gribe ind.
– Jeg kan f.eks. tage fat i hjemmehjælpen og snakke med hende om de enkelte beboeres behov. Og jeg kan få noteret, hvad jeg mener, der er brug for i beboerens sagsmappe. Det lyder, som om du deltager i beboernes liv på lige fod med plejepersonalet. Hvordan er samarbejdet omkring maden?
– Det er tæt. Blandt andet fordi vi er enige om, at vi er på arbejde i beboernes hjem, vi er her for at sørge for dem. Og vi er fælles om det. Selvfølgelig tager jeg ikke en beboer op af sengen, ligesom der ikke er nogen fra administrationen, der bager kager i køkkenet. Men vi arbejder tæt sammen om beboerne. Laver du mad eller er jobbet administrativt?
– Jeg laver masser af mad, bare ikke den varme, for køkkenet er ikke til det. Men det ville være dejligt, hvis det var. Jeg føler mig som madmor på fuld tid med masser af omsorgsfunktioner Og det har jeg det godt med. Jeg kan lide den kontante afregning efter et måltid. God eller dårlig mad! Hvis ikke der er kontakt med brugerne, så bliver man hurtigt så ligeglad. Eller nogen gør i hvert fald. Man mister følingen med, hvad der ville gøre beboerne godt, mener Bente Bertelsen. Så du er landet på rette hylde helt fra start?
– Jeg skal nok noget andet – på et tidspunkt. Måske kunne jeg endda trænge til nye udfordringer. På den anden side, der er mange udfordringer i dagligdagen, og jeg er rigtig glad for at være her.
Det er fedt at lave mad, og mad er en god måde at være sammen med mennesker på.