Vi er lavet af mad

---

I Norden er der tradition for at arbejde sammen om retningslinierne for, hvordan kosten skal sammensættes, så den kan danne grundlag for et godt helbred. Disse retningslinier eller anbefalinger er sammenfattet i de Nordiske Næringsstofanbefalinger, NNA. Og dem kan man bruge som rettesnor, hvis man vil vide hvor stor en procentdel af madens energi, der skal komme fra fedt, kulhydrat og protein, hvor meget energi vi skal have, hvor store mængder vitaminer og mineraler, hvor meget salt og hvor lidt alkohol.
Og som noget nyt også hvor meget vi skal motionere.

Næringsstoffer

Energien i maden kommer fra fedt, kulhydrat og protein. Og for lidt – eller for meget – af de enkelte næringsstoffer kan bane vejen for både livsstilssygdomme og mangelsygdomme. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvordan man sammensætter maden.
Nedenfor ses den anbefalede fordeling af de energigivende næringsstoffer. Tallene er angivet som procenter af det samlede energiindtag og gælder for voksne og børn over to år.
Sammensætningen af ens kost varierer selvfølgelig fra måltid til måltid og fra dag til dag, og derfor gælder anbefalingen maden som helhed og ikke nødvendigvis hvert enkelt måltid. Næringsstof Energiprocent
Fedt 25-35 E%
Kulhydrat 50-60 E%
Protein 10-20 E%

Rigtigt fedt

Med hensyn til fedt er det vigtigt, at vi ikke får for meget – og det er der faktisk rigtigt mange danskere, der gør.
Men det er mindst lige så vigtigt, at maden indeholder de rigtige fedtsyrer.
Fedt inddeles i mættet-, monoumættet- og polyumættet fedt.
Mættet fedt findes i dyrisk fedt som smør, ost, mælkeprodukter og kød. Monoumættet fedt er i f.eks. olivenolie og rapsolie. Mens fede fisk, solsikkeolie og vindruekerneolie indeholder meget polyumættet fedt.
Et stort indhold af mættet fedt i kosten øger risikoen for hjerte-karsygdomme og diabetes, hvorimod et højt indhold af monoumættet fedt har en gunstig effekt på både hjerte-karsygdomme og diabetes.
Det er vigtigt at få polyumættet fedt fra både planter og fisk, da vi skal have både omega 3 og omega 6 fedtsyrer, og omega 6 især findes i planteolier, mens omega 3 især skal hentes fra fede fisk.
Især omega 3 fedtsyrerne har en gunstig effekt på for højt blodtryk, forskellige former for gigt samt på hjerte- og karsygdomme.
Det anbefales, at mættet fedt begrænses til ca. 10 % af det samlede energiindtag. Monoumættet fedt bør udgøre 10-15 % og polyumættet fedt 5-10 %, heraf ca. 1 % fra omega 3 fedtsyrer.

Mange slags kulhydrater

Kulhydrater inddeles i mono-, di-, og polysakkarider.
Mono- og disakkariderne er de simple kulhydrater, herunder sukker, som hurtig omsættes i kroppen, hvorimod polysakkariderne, blandt andet stivelse, er de sammensatte kulhydrater, som findes i fuldkornsprodukter, frugt og grøntsager. Dem skal vi først nedbryde, før vi kan optage og udnytte dem.
Den danske kost indeholder for mange simple kulhydrater, og især børn spiser for meget sukker. Sukker optages hurtigt og kan give store udsving i blodsukkeret, og det både trætter og tager koncentrationen.
NNA anbefaler, at mængden af tilsat sukker ikke overstiger 10 % af det samlede energiindtag.
Stivelsen optages langsommere blandt andet fordi de oftest findes sammen med kostfibre, som også hører til polysakkariderne. Fibre får de fleste til gengæld for få af. Kostfibre modvirker forstoppelse og kan sandsynligvis beskytte mod tyktarmskræft. Det anbefales derfor, at voksne indtager 25-35 gram kostfiber pr. dag.

Forskellige aminosyrer

For protein er der ikke specifikke anbefalinger i NNA. Men proteinerne består af en række forskellige aminosyrer, og protein i mælk er f.eks. ikke ens med det protein, der er i korn. Og da vi skal bruge mange forskellige slags aminosyrer, som byggestene og vedligeholdelse af kroppen, skal maden sammensættes, så vi får protein fra forskellige kilder.

Små næringsstoffer

Vitaminer og mineraler kan vi heller ikke klare os uden. De er blandt meget andet helt afgørende for stofskiftet.
Behovet for vitaminer og mineraler er forskelligt for børn og voksne, mænd og kvinder, gravide og ammende – som det ses af NNA.
I den nyeste udgave af NNA fra 2004 er den væsentligste ændring med hensyn til de små næringsstoffer, at vi skal have mere C-vitamin og D-vitamin end tidligere anbefalet.

NNA og ernæringsscreening

Stadig flere sygehuse tager stilling til, hvilken mad patienten har brug for, og følger både vægt og ernæringstilstand under indlæggelsen
For at finde den rette kost til patienten, vælger stadig flere sygehuse at ernæringsscreene patienterne ved indlæggelsen.
Jette Bøttcher fra ernæringsteamet på Fakse sygehus fortæller, at patienten ved indlæggelse på sygehuset bliver vurderet ud fra hans eller hendes ernæringstilstand og stress-metabolisme.
– Patientens ernæringstilstand vurderes ud fra patientens nuværende BMI, eventuelt vægttab i forbindelse med sygdomsforløbet og patientens kostindtag i ugen op til indlæggelsen.
Stress-metabolismen er udtryk for patientens ‘sygdomsgrad’.
– Det vil sige, det vurderes i hvor høj grad patienten er afkræftet af sygdommen, og hvilke kirurgiske indgreb han eller hun står overfor.
Ved hjælp af et pointsystem besluttes det så, om patienten skal have en normalkost, sygehuskost eller en speciel kost, siger Jette Bøttcher.
Hvis det vurderes, at der er behov for sygehuskost eller speciel kost følges patientens kostindtag og vægt nøje i den periode patienten er indlagt.
Hvis patienten er pensionist med tilknytning til hjemmeplejen, kan hans ernæringsstatus videregives til hjemmeplejen via en ernæringsstatusrapport. – Den udarbejdes i forbindelse med, at patienten udskrives fra hospitalet. Oplysningerne i rapporten kan videregives af plejepersonalet til personalet i køkkenet, som leverer mad til pensionisten.
– Det skal sikre en bedre næringsstatus af patienten efter udskrivelsen, slutter Jette Bøttcher.