Processing time: 1328958485.9399 secs
De nye pb’ere kan tilbyde køkkenerne at give produktionen et kritisk eftersyn og komme med ideer til forbedringer.

Nu er pb’erne klar

Kost, ernæring & sundhed 21 · 2005

Heidi Post bliver en af de allerførste professionsbachelorer i cateringledelse, når eksamen er overstået i januar. Hun og de andre pb’ere kan noget andet, end økonomaer. Og de er spændte på for alvor at komme ud i virkeligheden efter tre et halv års studier.
En virkelighed, der nok er lidt skeptisk over for de nye, der har en pokkers lang titel – professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i cateringledelse – og ikke lærer at lave mad under uddannelsen.
Men de lærer så meget andet.

Ledelse mere end catering

Pb-uddannelsen i cateringledelse handler faktisk mere om ledelse end om catering, mener Heidi Post, der lige nu er i fuld gang med sit bachelorprojekt, som skal afleveres den 22. december, og forsvares mundtligt i januar på CVU Sjælland/Ankerhus Seminarium i Sorø.
Selv var hun i første omgang i lære som kok. Efter kort tid fik hun eksem af det våde arbejde i køkkenet. Men interessen for maden har hun stadig. Så med en god creme på hænderne klarer hun i dag også et fritidsjob i en café.

Lean produktion

De første to af de i alt seks uger, Heidi Post har været i praktik i Det Sønderjyske Køkken på Haderslev Sygehus, har hun arbejdet med i produktionen. Og så småt taget hul på bachelor-projektet med forsøg og interviews, der indgår i projektet.
Hendes bachelorprojekt handler om ‘lean produktion’. En metode som blandt andre de store sønderjyske virksomheder Linak og Danfoss bruger. Men indenfor storkøkkendrift er det, så vidt vides, et ukendt begreb.
Lean er engelsk og kan blandt andet betyde mager eller uden fedt. I den her forbindelse handler det dog om at effektivisere og optimere produktionen, blandt andet ved at minimere spild, forbedre leveringstider og -sikkerhed og give medarbejderne større ansvar for kvaliteten.

Kritisk ikke negativ

– Vi er uddannede til at se kritisk på alt. Ikke negativt, men kritisk, på alt hvad vi ser omkring produktionen og omkring ledelsen. Fungerer det eller er der nogle huller? Og det er det, jeg synes, der er interessant. Vi er hele vejen igennem blevet konfronteret med at skulle løse problemer og finde ud af, hvordan vi kan gøre det bedre. Hvis der er noget, man ikke er tilfreds med, så er vi uddannede til at se på, hvad vi så kan gøre ved det, siger Heidi Post.
Pb’erne i cateringledelse kan slet ikke alt det, økonomaer kan, siger hun.
– Vi har ikke lært at bestille varer og ved ikke noget om lønforhold. Alt det lærer vi ikke noget om. Til gengæld ved pb’erne noget om formidling inden for køkkenverdenen, og der er masser af fokus på ledelse og organisationsudvikling i uddannelsen, nævner Heidi Post.

Cateringleder søges

Heidi Post siger, at hun faktisk i begyndelsen af sin uddannelse selv savnede fagene på økonoma uddannelsen.
– Men mange økonomaer står jo stadigvæk i køkkenet. Og det er ikke det, jeg er uddannet til. Selv om man nok, når man tager en uddannelse i cateringledelse, skal have en naturlig interesse for madlavning og vide, hvad der bevæger sig inden for køkkenverdenen, siger Heidi Post.
Overskriften ‘Cateringleder søges’ har ikke været at finde i mange stillingsannoncer endnu, men drømmejobbet har Heidi Post allerede set annonceret i Køkkenliv: kostkonsulent på et større hospital i Københavns-området. Men jobbet skulle besættes allerede i år.
– Nogle af de ting, jeg gerne vil arbejde med er at lave informationsmøder, have kontakt med afdelingerne, forbedre produktionen og arbejde projektorienteret og med at mindske madspild. Men der er jo mange forskellige områder, hvor vi, der har speciale i cateringledelse, kan arbejde, siger Heidi Post.

Brug for de nye kompetencer

Køkkenchef Jytte Egetoft, som er leder af Det Sønderjyske Køkken, er glad for det friske pust og de kompetencer, Heidi Post har bragt med til køkkenet i praktiktiden på Haderslev Sygehus.
– Heidi kan noget, vi efterspørger. Hun har nogle andre faglige kompetencer. Hun kan lave analyser og ikke sovs og kartofler. Men det har vi mange dygtige køkkenassistenter, der kan, og de skal også have nogle spændende job, siger Jytte Egetoft.
– Og det er bestemt mit indtryk, at kollegerne i køkkenet anerkender og respekterer den ny uddannelse. Det kan godt være, at nogle økonomaer vil føle sig truede. Men det må jo sikres, at økonomaer, der har den gamle uddannelse, får mulighed for at tage efteruddannelse med det samme sigte som den nye uddannelse.
Ellers tror jeg heller ikke, vi overlever som fag, siger Jytte Egetoft, der selv er uddannet økonoma.

Sådan bliver man pb’er

Uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed tager 3B/c år.
Den startede i efteråret 2002 og består af en basisdel på halvandet år og en specialiseringsdel, der tager to år. Som speciale vælger den studerende ét af seks: cateringledelse, klinisk diætetik, human ernæring, sundhedskommunikation, serviceledelse eller produktudvikling.
Uddannelsen med speciale i cateringledelse har afløst uddannelsen til økonoma. Den kan tages tre steder i landet:
CVU Sjælland/Ankerhus Seminarium i Sorø og Suhr’s Seminarium i København tilbyder alle seks specialer.
JCVU, Ernæring og Sundhed i Århus tilbyder tre specialer: cateringledelse, human ernæring og klinisk diætetik.
CVU Sønderjylland i Haderslev tilbyder tre specialer: human ernæring, sundhedskommunikation og produktudvikling.

Artiklen er en del af et tema:
Klar til elever
Artikler i Køkkenliv:
Køkkenkunst på slap line
Er der job til kostfaglige i fremtiden?
Skarp konkurrence om de unge
Eleverne skal holde kæft og gøre hvad der bliver sagt
Pil et løg og mix en salat
Flere artikler i temaet

Netnyt:
Elevtræf i weekenden
Forbundsarrangementer til halv pris for studerende og elever
Planlæg elevens praktiktid på nettet
Aviaq Kleist ser på professionsbachelorer med andre øjne efter New York
Kæmp dig til New York som madkriger
Flere netnyt i temaet

Processing time: 0.1796 secs