Kød dyrket i ståltanke

---

Allerede om seks år håber den hollandske professor Henk Haagsman, at han kan sætte tænderne i en hakkebøf, hvor kødet ikke stammer fra en ko, der har gået ude på en mark, ædt græs, tygget drøv og gjort alt, hvad en ko ellers gør. Derimod kommer Henk Haagsmanns drømmebøf fra en cellekultur dyrket i en lukket beholder af rustfrit stål på en kødfabrik, fjernt fra grønne marker og halmstrøede stalde.
Den hollandske professor nøjes imidlertid ikke med at drømme. Som leder af et hold forskere på universiteterne i Eindhoven, Amsterdam og Utrecht står han i spidsen for et målrettet arbejde med at udvikle en metode, der kan gøre drømmen om det kunstige kød til virkelighed.
– Vi kan måske have et produkt om seks år. Dog ikke en mørbrad, men en slags hakket kød, der kan bruges i fødevareindustrien til for eksempel færdiglavede pizzaer eller pølser, siger han til det hollandske dagblad NRC Handelsblad.
Ideen om det kunstige kød er inspireret af den medicinske forskning i, hvordan man kan bruge såkaldte stamceller til dyrkning af menneskeligt væv i laboratorier.
Hvis man kan dyrke menneskelige organer ud fra menneskelige stamceller, kan man selvfølgelig også dyrke muskelvæv fra landbrugets dyr – det vil sige kød – ud fra stamceller fra dyrene, lyder tankegangen.

Tre universiteter samarbejder

Ifølge NRC Handelsblad har de tre hollandske universiteter afsat i alt 4,3 millioner Euro (cirka 32 millioner kroner) til at udvikle teknologien.
På universitetet i Utrecht arbejder biologer på at finde de rette stamceller fra kvæg, svin og andre landbrugsdyr, og på metoder til at få dem til at vokse til så store muskler som muligt.
Samtidig arbejder mikrobiologer på universitetet i Amsterdam på at skabe det rette næringssubstrat, der skal være i de beholdere eller tanke, som kødet til sin tid skal gro i.
Endelig er ingeniører i Eindhoven i færd med at designe disse beholdere eller tanke, som med et fagudtryk kaldes bioreaktorer.
I bioreaktorerne fodres muskelcellerne med en opløsning af proteiner, kulhydrater og andre næringsstoffer, som er udvundet af planter, alger eller mikroorganismer. Når muskelcellerne har vokset sig tilstrækkeligt store, tages de ud af bioreaktoren, mases sammen til små klumper a la hakket kød og tilsættes lidt fedt og smagsstoffer efter behag.
Når forskerne har fået teknikken til at fungere, vil det kunstige kød kunne konkurrere på prisen med traditionelt kød fra landmændenes slagtedyr, forventer professor Haagsmann.

Et discount-produkt

Spørgsmålet er så bare, om forbrugerne vil finde det appetitligt at sætte tænderne i eksempelvis en pølse lavet af kunstigt tekno-kød. Det tvivler professor i bioetik ved Landbohøjskolen, Peter Sandøe, stærkt på.
– Det bliver nok svært at sælge. I stedet for at tænke i baner med kunstigt kød, er der nok mere fremtid i at udvikle nye metoder til at udnytte proteiner og andre næringsstoffer fra planterne til god og næringsrig kost, uden at lave det til kød først, mener han.
Rent etisk ser Peter Sandøe ingen problemer i det kunstige kød. Tværtimod, siger han.
– For det første vil produktionen formentlig være mindre miljøbelastende end den nuværende husdyrproduktion. For det andet slipper man for alle problemer med dyrevelfærd. Og for det tredje vil det kræve færre ressourcer end den nuværende produktion, vurderer Peter Sandøe.
Alligevel føler den danske etikprofessor ingen trang til at lade det kunstige kød fornøje sin gane.
– Ofte gælder det om kunstige produkter, at de er forsøg på at lave noget, som giver sig ud for at være noget andet, end det, de egentlig er. Det er ligesom med maskinudbenet kød eller pizza-topping, som er lavet ud af margarine, men skal ligne ost. Den slags hører til i den absolutte discount-ende af fødevarerne. Og folk, der har råd til det, vil hellere gå efter de gode og reelle råvarer, mener han.
Foruden de hollandske forskere arbejder også videnskabsmænd i USA og Australien på at skabe grundlag for en produktion af kunstigt kød.

En kødfabrik i år 2015

Sådan forestiller forskerne sig, at produktionen vil foregå, trin for trin.
Råvarer i form af planter, alger eller andet organisk materiale hældes i en fermenteringstank (gæringstank) på kødfabrikken.
Fermenteringstanken fungerer som fabrikkens fordøjelsessystem. Her splitter mikroorganismer råmaterialet til kulhydrater, proteiner og andre næringsstoffer.
Næringsstofferne ledes over i en bioreaktor, hvor der er muskelvæv fra okse, svin, fisk, får eller en helt femte slags dyr. Udspændt på membraner eller trådnet vokser vævet ved hjælp af de tilsatte næringsstoffer.
De store, men tynde, flader af muskelvæv tages ud af tanken og presses sammen til små klumper.
Der tilsættes fedt og smagsstoffer, så det ender med et produkt a la hakket kød.