Processing time: 1328958501.6418 secs
God mad giver fællesskab og grobund for aktiviteter. Det viser erfaringerne fra Børnehaven Neptun i Århus. Men det overser kommunen, der har taget maden af budgettet.

Børnene mangler maden

Kost, ernæring & sundhed 21 · 2005

Da byrådet i sommeren 2003 fjernede pengene til kostordningen i kommunens daginstitutioner, skete det under store protester fra såvel pædagoger som forældre. Og efterfølgende har det da også vist sig, at beslutningen har fået konsekvenser. En sund og nærende kost har nemlig sine fordele. Det er videnskabeligt bevist. Og det kan pædagogerne i Neptun tydeligt mærke. Børnene er blevet mere urolige og dårligere til at koncentrere sig, efter den fælles mad er væk, siger de.

Forældrene vil ikke betale ekstra

Den besked fik forældrene i Neptun til at stemme om, at genindføre maden i institutionen. Det ville koste dem 200 kr. om måneden.
Men interessen var ikke stor nok! Og siden er der kun blevet lavet mad af og til – som en pædagogisk aktivitet, som institutionsleder Bente Jonsen kalder det.
Og når det har været, har det været til børnenes store fornøjelse.
– En af stuerne har netop i en måned haft aktiviteter omkring mad, og børnene nød det. Bare duften i huset, syntes de, var dejlig. Og de spiste alle langt mere, end de er vante til, fortæller Bente Jonsen.
Børnene blev også meget mere rolige. Og vi havde nogle dejlige oplevelser omkring det at spise sammen. Det gav stof til eftertanke, tilføjer hun.

Madpakker skraber bunden

Da maden var blevet sløjfet i Neptun, syntes pædagogerne umiddelbart, det var en lettelse.
– Det var dejligt, at vi aldrig mere skulle være hjemme på et bestemt tidspunkt, når vi var ude af huset. Vi havde madpakkerne i rygsækken og var ikke afhængige af noget som helst. Men som tiden gik, bemærkede vi, at børnene fik dårligere og dårligere mad med hjemmefra. Specielt lagde vi mærke til morgenmaden, hvor der pludselig dukkede guldkorn, chokopops og frugtyoghurt op i skabene i stedet for havregryn, cornflakes, hjemmelavet yoghurt og hjemmelavede boller og rugbrød.
Madpakkerne er også meget forskellige.
– En del børn har hvidt brød smurt med f.eks. ketchup, syltetøj eller nutella. Og der er mange frugtyoghurt og næsten ingen grøntsager. Mange madpakker skraber bunden, fortæller Bente Jonsen. Men tilføjer, at der selvfølgelig også er nogle børn, der har virkelig sunde madpakker med. Og de fleste har frugt med, siger hun.

Kortsigtet besparelse

En af de pædagogiske aktiviteter har været ‘mad på tværs af kultur’.
– Det var oplagt på grund af de mange tosprogede børn i institutionen. Børnene er i forvejen vant til at se meget forskellig mad i hinandens madpakker, siger Bente Jonsen.
Institutionen bad også forældre med forskellig kulturel baggrund om at lave mad sammen med børnene. Et projekt, der varede omkring et halvt år.
Desuden har der siden oktober kørt et forsøg med morgenmad i Neptun, som slutter med årets udgang.
Til gengæld har forældrene netop besluttet at tage madordningen op til fornyet overvejelse.
– Når børnene tidligt vænnes til en god og sund kost, tror jeg også, de senere bliver sparet for livsstilssygdomme, som igen koster penge i form af behandling. Byrådet sparer efter min overbevisning penge det forkerte sted, når de har fjernet pengene til kostordning i daginstitutionerne, siger Bente Jonsen.

Maden forsvandt

Århus Kommune har i mange år serveret mad for børnene i daginstitutionerne. Men i 2003 fjernede byrådet pengene fra institutionernes budget og overlod det til forældrebestyrelsen i den enkelte institution, at beslutte om den ville bruge pengene på mad eller legetøj.

Penge til mad

Nye regler giver institutionerne mulighed for at indføre frivillige madordninger, hvor de tager betaling for såvel råvarer som lønudgifter ved tilberedning af maden. Men erfaringen viser, at det er de færreste forældre, der ønsker at betale 2-400 kr. ekstra om måneden for mad i institutionen.


Processing time: 0.0795 secs