Her strømmer mælken døgnet rundt

---

Døgnet rundt og hele ugen er der trafik af store tankvogne og lastbiler på asfaltpladsen rundt om Hobro Mejeri.
Dag og nat, hverdage og søndage, ja selv i julen og påsken kommer tankvognene ind med mælk fra gårde i 50 km omkreds. Og lige så ofte kører kølebiler ud med mælkekartoner til terminaler og butikker i hele den nordlige halvdel af Jylland.
Kun nogle få timer lørdag eftermiddag har alle 60 medarbejdere fri samtidigt, og anlægget er lukket. Ellers bliver her behandlet og tappet op til 60.000 liter mælk i timen – eller 350.000 liter i døgnet.
Dermed kan anlægget i Hobro på en enkelt time behandle lige så meget mælk, som der blev tappet på en hel lang arbejdsdag, eller måske på en hel uge, på hvert af de snesevis af mindre selvstændige mejerier, der med tiden har ladet sig opsluge i fusion efter fusion.
I Danmark er omkring 40 produktionssteder tilbage, hvoraf 25 er ejet af Arla. Foruden konsummælk producerer de ost, smør, yoghurt, mælkepulver og alskens andre mejeriprodukter.

Står ofte for skud

Den konstante stræben efter at blive stadig større og mægtigere har ofte bragt selskabet i skudlinjen for kritik fra medier, politikere og forbrugerorganisationer.
Det er praktisk talt altid prispolitik, brutal adfærd overfor konkurrenter, diskutabel markedsføring og produktudvikling – eller mangel på samme, som kritikken går på. Hvorimod der så godt som aldrig lyder kritiske røster om det hvide indhold i kartonerne.
Mælken svarer åbenbart til danskernes forventninger, hvad enten der er tale om økologisk eller konventionel mælk.
Hvis det står til Knud Thomsen, en midaldrende piberygende mand med skarpe ansigtstræk og et fast blik, bliver der heller aldrig grund til at komme med kritik af den mælk, der bliver kørt ud med bilerne fra Hobro.
Som den stedlige mejerichef har han ansvaret for, at kvaliteten er i orden i hver eneste liter, der strømmer gennem det uoverskuelige netværk af blanke rør, tanke og ventiler for at ende i de forskellige kartoner, der kører ud og ind og over og under hinanden på vej fra det helautomatiske tappeanlæg til den enorme kølehal.

Kontrol fra ko til kunde

Undervejs bliver mælken kontrolleret talrige gange.
Allerede ude på gården bliver udseende og lugt af den rå mælk tjekket af såvel landmanden selv som af chaufføren på den tankbil, der henter mælken. Og der tages prøver til analyse på laboratoriet.
Næste kontrol er ved ankomsten til mejeriet, hvor mælken først må pumpes over i lagertanken, efter en mejerist har set, smagt på og igen taget prøver fra tankbilens indhold.
Prøverne analyseres af Steins Laboratorium for både fedt og protein samt indholdet af bakterier. Under mælkens vej til kartonerne tages der også stikprøver til mejeriets egenkontrol.

Mælken på laboratoriet

Prøverne analyseres i laboratoriet, et lyst lokale med udsigt over tagene i Hobro og det inderste af Mariager Fjord. I modsætning til selve mejeriet er lydbilledet her ikke præget af maskiner og trucks, men af dæmpede poprytmer fra en transistorradio i baggrunden.
Dagligt tester de tre til fire laboranter mellem 80 og 160 stikprøver. Ved hjælp af små flade plastikskåle med forskelligt farvet næringssubstrat undersøger de, om der er bakterier eller andre uønskede mikroorganismer i mælken.
Og ved hjælp af deres egen næse og smagsløg tjekker de, at produkterne fra mejeriet rent faktisk holder sig friske så længe, som forbrugerne bliver lovet. Det vil sige ni dage fra tappedagen for drikkemælken.
Det gør laboranterne ved ganske enkelt at gemme mælken i et almindeligt køleskab indtil en dag efter sidste garanterede holdbarhedsdag, og så smage efter, at den ikke er blevet sur eller på anden måde dårlig.
Også medarbejderne ude i den store tappehal smager mindst en gang i timen på mælken.
Uanset om der på kartonen står Økologisk Mælk, Arla Ekspres eller Danmælk, er mælken et standardprodukt i ordets egentlige betydning. Den skal til enhver tid leve op til virksomhedens holdning til, hvordan mælk skal smage, og til nøje fastlagte hygiejniske normer.
Og det gør de så de 350.000 liter mælk, der strømmer gennem mejeriet i Hobro i et normalt arbejdsdøgn. Her er sjældent grund til at græde over spildt mælk.