Der var en gang et mejeri

---

Da en gruppe økologiske landmænd i det sydlige Jylland i 1995 dannede mejeriselskabet ØkoMælk A/S, ville de mere end at holde køer efter de økologiske regler. De ville også fremstille produkter, der skilte sig ud ved særlig høj kvalitet.
– Vi betragter mælk som en levende organisme. Og ligesom andre levende organismer, bliver også mælken påvirket i negativ retning, hvis den behandles hårdhændet, siger Kjartan Poulsen. Han var en af stifterne af ØkoMælk og rådgiver for de andre leverandører i mejeriets levetid.
Ifølge Kjartan Poulsen er indblanding af luft, for eksempel i forbindelse med pumpning fra den ene tank til den anden, noget af det værste, man kan udsætte mælk for.
– Når man blander luft ind i mælken, hæver man syretallet, og fedtet i mælken harskner. Resultatet er, at mælken får en metallisk smag, og holdbarheden bliver kortere, forklarer han. Og tilføjer:
– Hvis man vil have unge mennesker til at drikke mælk, nytter det jo ikke noget, at det smager som at få en metalstang i munden.

Nej til robotter

Af samme grund var det forbudt for ØkoMælks leverandører at malke deres køer ved hjælp af robotter, også kaldet Automatisk Malke System (AMS).
Malkerobotter vinder ellers frem i landbruget i disse år, og de bruges både af konventionelle og økologiske producenter. Seks procent af økologerne har i dag et AMS-anlæg i stalden.
En malkerobot er en slags maskine, som koen selv kan gå ind i, når dens yver er spændt, og den vil malkes; så går maskinen automatisk i gang. Fordelen er, at køerne selv bestemmer hvor ofte, de vil malkes og at landmanden sparer arbejdstid. Ulempen er ifølge Kjartan Poulsen, at der kommer utilsigtet meget luft ind i mælken.
Skånsom håndtering af mælken var også i fokus, da ØkoMælk i 1998 indrettede sit mejeri i Vejen.
– Vi lavede det sådan, at vi kun skulle pumpe mælken én gang, nemlig op i en tank, når den ankom til mejeriet. Derfra løb den selv ud gennem rørene, siger han.
Ifølge den tidligere ØkoMælk rådgiver, sker der en mild form for homogenisering, hvor en del af fedtkuglerne ødelægges, hver gang mælken bliver pumpet.
– Det er næsten værre at pumpe mælken mange gange, end at køre den gennem en almindelig homogenisering, for de mange pumpninger giver fedtklumper i mælken, fortæller Kjartan Poulsen.

Forsker bekræfter

Forskningsleder Jacob Holm Nielsen fra Danmarks JordbrugsForskning, har forsket i mælk og mejeriprodukter i over 10 år. Han bekræfter, at mængden af frie fedtsyrer, og dermed syretallet, hænger sammen med iblanding af luft ved malkningen. Det har betydning for kvaliteten, men det er hidtil ikke blevet anset for vigtigt i mejerisektoren.
Eksempelvis måler Arla slet ikke syretallet i drikkemælken, men kun i den fløde, der skal laves til smør. Ifølge Holm Nielsen bliver det dog for tiden diskuteret, om syretallet skal måles i al mælk.
Han bekræfter også, at der generelt er flere frie fedtsyrer i mælk fra de fleste malkerobotter (AMS), end i mælk fra traditionelle malkeanlæg.
Når det gælder forholdene på mejeriet, er det især vigtigt at være opmærksom på behovet for skånsom håndtering på mindre produktionssteder med forholdsvis lille kapacitet i rørene, forklarer Holm Nielsen.

Store rør skånsomme

– I rør med stor diameter, som der er på store mejerier, er den mekaniske påvirkning under alle omstændigheder minimal, tilføjer han, men understreger dog, at dansk mælk, uanset mejeri, generelt har en meget høj kvalitet.
Men der er problemer, blandt andet i forhold til malkerobotter, der skal løses, mener han.
For ØkoMælk A/S er det imidlertid slut med at bidrage til en bedre kvalitet.
I 2001 mistede mejeriet med ét slag to tredjedele af sin afsætning, da Dansk Supermarkeds butikskæder Bilka, Føtex og Salling skiftede leverancerne fra det lille mejeri i Vejen ud med økologisk mælk fra Arla.
Det var en økonomisk øretæve, som det økologiske mejeri aldrig kom sig over, og ved årsskiftet 2002-3 måtte ØkoMælk A/S lade sig overtage af Arla.
Et år senere lukkede Arla helt for produktionen på mejeriet i Vejen.