Jo mere mælk jo dårligere kvalitet

---

Mens en gennemsnitlig malkeko for 25 år siden gav 14 liter mælk om dagen, er efterkommeren af den samme gennemsnitsko i dag oppe på en ydelse på 23 liter om dagen.
Denne stigning på over 50 procent giver stor tilfredshed blandt landmænd – men bekymring hos andre.
– Malkekoen balancerer på grænsen af en genetisk katastrofe. I årtier har avlerne udelukkende fokuseret på at fremavle køer, der kan producere meget mælk, men som til gengæld er sårbare over for alt for mange sygdomme, lyder en udtalelse fra professor Peter Sandøe til Mejeriforeningens magasin ‘mælkeproducenter’.
Peter Sandøe, der er formand for Det Dyreetiske Råd og ansat ved Landbohøjskolen, betegner det stærke fokus på høj ydelse som det største velfærdsproblem for danske malkekøer.
– De bedste landmænd kan med held og dygtighed godt styre superkøerne uden om sygdomme og de store udgifter til medicin og pleje af syge dyr. Og de har været toneangivende i avlsarbejdet, forklarer Peter Sandøe til magasinet.
Underforstået at langt fra alle landmænd formår at holde de højtydende, men sårbare, køer fri for sygdomme.
Foruden køernes velfærd kan også mælkens kvalitet blive sat på spil, når landmanden satser kraftigt på at få mest mulig mælk ud af hver enkelt ko.
– Hos højtydende køer er fedtkuglerne i mælken gennemsnitligt større, og det betyder, at der er større risiko for et højt syretal, siger forskningsleder Jacob Holm Nielsen fra Danmarks JordbrugsForskning.
Et højt syretal giver risiko for, at mælken kan få en metallisk smag og den bliver mindre holdbar.
– Der er også noget, der tyder på, at indholdet af E-vitamin bliver mindre ved høj ydelse, tilføjer Holm Nielsen.
Han er derfor betænkelig ved, at nogle landmænd er begyndt at malke køerne tre i stedet for to gange om dagen for at få den samlede ydelse yderligere op.