Godt koncept, dårlig personalepolitik

---

– Når der er udarbejdet stillings- og funktionsbeskrivelser, som køkkenet er tilfreds med, så undrer det mig, at medarbejderne nærmest på en slags ‘tro og love erklæring’ skal bakke op om det nye koncept, når de er kvalificeret til arbejdet, siger Ghita Parry.
– Normalt, når man skal udvikle en arbejdsplads, forbereder man medarbejderne på, hvad der skal ske. Og har man blik for det i god tid, uddanner man medarbejderne, så de er parate til at udføre opgaverne, når man går i luften med et nyt koncept.
– Jeg synes, metoden, der er valgt på Hvidovre, er middelalderlig. Et armvrid af medarbejderne. Og udtryk for, at hospitalet har glemt sin personalepolitik – som også handler om medarbejdernes kompetencer.
Hvad vil du anbefale de medlemmer, der skal til samtale?
– Hvis de har lyst, skal de sige ja til det nye koncept. Det vil helt sikkert blive både lærerigt og sjovt. Og de er uddannet til det. Mere fantastisk er det jo ikke. Der er bare mange flere numre – eller opskrifter at arbejde efter. Også i de små køkkener handler det om at være rationel og effektiv.
– Og så vil jeg selvfølgelig anbefale dem at kontakte deres tillidsrepræsentant eller forbundet, hvis de er det mindste i tvivl om, hvordan deres fremtidige arbejdsvilkår ser ud, siger forbundsformanden.

Kokkehuen gør ingen forskel

Hvad synes du om, at en kok bliver køkkenchef på et sygehus? Er det ikke brud på traditionen?
– Nej, det er der ikke noget nyt i. Det ser vi af og til. Men hvis samarbejdet skal lykkes kræver det, at kokken har øje for alles kompetencer.
Hvad mener du ellers, der skal til for at lykkes med samarbejdet?
– Respekt for hinandens faglighed. Sammen kan vi gøre det rigtigt godt. Men jeg frygter, at respekten hér kun går den ene vej.
Desuden er der noget mand-kvindekultur, der skal forenes. Selv om kokke og køkkenassistenter er uddannet på samme niveau (begge uddannelser er erhvervsuddannelser, red.), har kokkene en anden stil. De er mere til pral. Vi kvinder går mere stille med dørene.

Kvaliteten løftes af det frie valg

Vil a la carte konceptet løfte kvaliteten ernæringsmæssigt og kulinarisk?
– Ernæringen er på plads på sygehusene. Og skal den fortsat være det, må køkkenchefen samarbejde med diætisterne.
– ‘A la carte’ ser jeg faktisk bare som en anden måde at organisere arbejdet på og mener ikke, det i sig selv vil løfte kvaliteten. I øvrigt er jeg spændt på, hvordan dagens øvrige måltider skal indarbejdes i konceptet – og om det holder logistisk. Det er en enorm opgave at få det hele til at hænge sammen.
– Hvis kvaliteten højnes, tror jeg især, det skyldes oplevelsen af det frie valg. Det er ikke alle patienter, der er gearet til det endnu, men de vil blive det. Og de vil elske at blive feteret. Tanken om at ‘kokkefar’ står i køkkenet og laver mad ‘helt specielt til dig’ – og måske oven i købet serverer den på sengekanten – det giver en masse gratis point.
– Hvis a la carte maden på Hvidovre vil betyder mindre ‘Knorr’ og mere mad fra bunden, så kan den løfte kvaliteten. Det anerkender jeg, og jeg bifalder til fulde den udvikling. Der har været alt for meget pap og pulver i danske køkkener – det gælder også restaurantkøkkenerne, siger Ghita Parry.

Bedre måder

Kost & Ernæringsforbundet har løbende været i dialog med tillidsrepræsentanterne og deltaget i møder med medarbejderne og ledelse, siden forsøgskøkkenet blev oprettet.
– Men vi havde faktisk ikke fantasi til at forestille os, at de ville sætte en køkkenchef til at køre den linje, de har valgt overfor vores faggruppe, siger Ghita Parry.
– Jeg synes, det er uklædeligt og rigtigt ærgerligt for en virksomhed, at den ikke kan forny sig uden at trække sine medarbejdere gennem en forandring på den her måde.
Men ledelsesretten kan vi jo ikke gribe ind i, siger forbundsformanden.