Processing time: 1328915847.0578 secs
Der er masser af gøgl i køkkenet på Fredericia Sygehus, og det giver medarbejderne overskud til at samarbejde med kolleger i flex- og skånejob.

I job på sidelinien


Glæden ved faget

Arbejdsplads: Fredericia Sygehus
Sted: Fredericia Kommune
Kolleger: 27 fuldtidsstillinger, fordelt på 37. – der dækker en arbejdsdag fra kl. 6.30-18.30. I øjeblikket en i flexjob, en i skånejob og en i jobtilbud.
Mad: Køkkenet laver mad til sygehusets patienter, kommunens pensionister, en børnehave, en institution for fysisk og psykisk handicappede og personalekantinen – i alt 600 varme måltider dagligt.
‘Alle skal have mulighed for at lære nyt og føle sig værdsatte. Også de, der har svært ved at følge med på almindelige betingelser.’ Det mener cheføkonoma Birthe Hansen. Og kollegerne bakker hende op.
Derfor har køkkenet på Fredericia Sygehus i år fået tildelt Fredericia Kommunes Fredepris, som gives til en rummelig og velfungerende arbejdsplads.
– Der er masser af varme og gøgl i vores køkken. Det er præcis nogle af de ting, der gør os rummelige, forklarer Birte Hansen, da hun bliver spurgt om, hvorfor hun tror, køkkenet har fået prisen.
– Desuden er alle gode til at tage hånd om hinanden. Og derfor har vi overskud til at hjælpe dem til rette, der kræver ekstra omsorg.
– Endelig er vi også ærlige nok til at sige fra, hvis vi har et menneske i arbejdsprøvning, og det ikke går. Kommunen kan bruge vores vurdering til at finde et andet job til vedkommende. Og vi gør det altid, så folk kommer ‘hele’ herfra, selvom de altså ikke får job i køkkenet.
Hvilke udfordringer er der i at være en rummelig arbejdsplads?
– Det er meget forskelligt afhængig af det enkelte menneske. Nogle gange går det ud på at lære et menneske at stå op om morgenen og møde på arbejde. Indimellem må jeg ‘tvinge’ et menneske ud af sengen og hen i køkkenet – og det er svært, men det er en del af aftalen.
Almindeligvis går det ud på, at have folk med på sidelinien, som ikke kan overskue en jobfunktion alene. Men er gode til at hjælpe til.
– Så prøver vi os frem med forskellige jobfunktioner. Så det ikke ender med den samme opgave hele tiden. Alle skal behandles lige, understreger Birthe Hansen.
Men alle skal selvfølgelig også kunne levere en arbejdsindsats.
Hvad får I som arbejdsplads ud af at være rummelig?
– Jeg er sikker på, at det giver noget til os alle, at vi er med til at gøre noget for andre. Vi kan for eksempel være med til at skabe netværk, hvis der er nogen, der har brug for det.
– Vi får jo også noget igen. Med den produktion vi har, kan vi bruge rigtigt mange hænder. Der er altid plads til nogen på sidelinien, når der skal renses grøntsager eller smøres brød. Og det er jo også altid sjovere at være to til at skrælle kartofler end én.
Vi får også tid retur. Den bruger vi på opgaver, vi ellers ikke ville nå. Det gavner kunderne og giver os større tilfredshed med arbejdet.
Er der aldrig nogen, der bliver træt af at være hjælpsom og overbærende?
– Jo, det er der selvfølgelig. Og derfor siger vi også af og til nej til flere i job på særlige vilkår. Vi siger ikke ja, hvis ikke vi er sikre på, at vi kan gøre det ordentligt. Vi kan for eksempel kun magte at have én i jobprøvning ad gangen, da det kræver vores nærvær hele tiden, siger Birthe Hansen.

Artiklen er en del af et tema:
Glæden ved faget
Artikler i Køkkenliv:
Vilje, vovemod og varme
Hvis ikke vi skulle uddanne, hvem så?
Jul i slotscafeen
Køkken med egen have
Beboernes vindue til omverden
Flere artikler i temaet

Netnyt:
Små smil skaber arbejdsglæde
Kender du en ildsjæl på jobbet?
En stærk profession
Et køkken, der rager op
Vi skal styrke professionen
Flere netnyt i temaet

Processing time: 0.1280 secs