Processing time: 1328915013.8018 secs
Husk at regne på maden! Næringsberegninger er den bedste dokumentation for, at maden svarer til brugernes behov. Du hente hjælp i Den Nationale Kosthåndbog.

Den Nationale Kosthjælp

Kost, ernæring & sundhed 1 · 2006

Kosthåndbogen udkom i februar 2005, men er ikke nogen helt almindelig bog, da den ikke findes på papir, men kun ligger på nettet. Det har den fordel, at den let kan holdes ajour og ikke forældes, som en almindelig bog.
I kosthåndbogen er der samlet alle oplysninger om, hvad raske og syge, unge som gamle, har brug for af mad. Med udgangspunkt i forskellige kostformer og diæter beskrives principper og mål for den givne kostform eller diæt. Og du får forslag til en dagskost, valg af madvarer mm.
I kosthåndbogen kan du også hente metoder til at bedømme patienternes ernæringsmæssige behov og til at registre, hvad de faktisk spiser.
Kosthåndbogen er meget systematisk opbygget, og derfor er den nem at overskue og finde rundt i.
Der er desuden en masse gode henvisninger, som man hurtigt kan klikke sig videre til, hvis man ønsker yderligere oplysninger om et emne.
bog.kostforum.dk

Quiz

Giv dig tid til at bladre på bog.kostforum.dk og løs nedenstående quiz.
Find det rigtige svar på hvert af de seks spørgsmål. Sæt svaret ind i felterne ovenfor. Svarene er rigtige, når der står ‘noget’ i de lodrette, røde felter!
1Under kostformer i Kosthåndbogen nævnes fire forskellige former for kost, herunder kost til småtspisende, normal kost og diæter. Hvad er den fjerde kostform, som nævnes?
2En normalkost bør indeholde tre hovedmåltider og to, tre mellemmåltider.
Hvilket måltid bør indeholde mest energi?
3Under nogle af kostformerne er der et punkt, der hedder praktiske råd. Det praktiske råd under sygehuskost omhandler syv kostråd. Det er dog ikke de traditionelle kostråd, som vi kender fra fødevarestyrelsen. Overskriften i afsnittet indikerer, hvad der er anderledes ved disse kostråd.
De syv kostråd er …?
4I en kost til småtspisende bør fedt udgøre ca. 50% af energiindholdet i dagskosten, for at gøre maden energitæt. I hvilken type institutioner bør denne kostform være meget udbredt?
5For personer på diabetesdiæt er mellemmåltiderne meget vigtige, fordi de er med til at stabilisere …?
6Under hver kostform er der et punkt, der hedder valg af sammensatte levnedsmidler. Her er der nævnt 10 forskellige levnedsmiddelgrupper. En af disse er kød, fisk, fjerkræ, indmad og æg. Ved for eksempel at gå ind under diæter ved adipositas, kan man finde ud af hvilken slags kød/fisk/fjerkræ/ indmad/æg det anbefales at spise ‘hyppigt’, ‘af og til’, ‘meget sjældent’ eller ‘frarådes’.
Hvilket levnedsmiddel under den nævnte gruppe, bør kun spises ‘sjældent’ hvis man har adipositas?

Artiklen er en del af et tema:
Kostskolen
Artikler i Køkkenliv:
Sluk tørsten
Spis lidt af hvert
Fedt skal der til
Den alt for søde tand
Mere af det grove
Flere artikler i temaet

Netnyt:
Sundhedsstyrelsens viden om overvægt
Nye kostråd på vej


Processing time: 0.1821 secs